Sp. Kan en Vette der har fået 1. reg. dato 31/12-1973 registreres om veteranbil i 2008?
I dette indlæg undersøges ALENE juraen i spørgsmålet, altså ikke om en eller anden har fået indregistreret en bil inden den fyldte 35.år.
Fejl kan ske overalt, men det er ikke så interessant for andre, der jo ikke kan være sikre på at fejlen gentager sig.
§37 ser så vidt jeg kan se ud til at være gældende i denne form:
§ 37. Hvis køretøjet er indført som brugt fra udlandet eller tidligere har været registreret efter de regler, der gælder for forsvarets og redningsberedskabets køretøjer, anføres på registreringsattesten og i registeret i rubrikken »Registreret første gang« datoen for den tidligere første registrering. Hvis denne ikke kan oplyses, anføres det fabrikationsår, som synsvirksomheden har anført på anmeldelsesblanketten.
Stk. 2. For ikke-fabriksnye køretøjer, der ikke har været registreret her i landet eller i udlandet, anføres det fabrikationsår, som synsvirksomheden har anført på anmeldelsesblanketten. Det samme gælder køretøjer fremstillet ved genopbygning af et ældre køretøj eller under anvendelse af dele fra flere ældre køretøjer under sådanne omstændigheder, at fornyet registreringsafgift skal betales ved køretøjets registrering.
Stk. 3. Hvis et køretøjs fabrikationsår lægges til grund, betragtes køretøjet som registreret første gang ved udgangen af fabrikationsåret.
Stk. 4. Hvis et trækkende køretøj godkendes i fast kombination med et påhængskøretøj, anføres det trækkende køretøjs registreringsnummer på påhængskøretøjets registreringsattest, ligesom påhængskøretøjets registreringsnummer anføres på det trækkende køretøjs registreringsattest.
Især stk.3.
Næste spørgsmål er så om indregistrering som veteran (stadig) først kan ske efter det FYLDTE 35. år, altså efter 31/12-2008 for bilen i eksemplet. Eller om en lovændring i de senere år har medført at veteranbiler nu kan indregistreres i deres 35. år altså inden de fylder 35 år?
Er der nogen der har et frisk link vedrørende dette?
C3