Kære læser, det der står herunder er sådan lidt ret personligt, og ikke specielt vigtigt, nu er du advaret

Solen skinner, og et (hængesjoske) projekt i Emiraterne er på plads så et par ';kikkedage'; er fortjent, så ';dampmaskinen'; kan komme ned fra bukkene.
Den glade kommis Jørgen, som jo i modsætning til det stykket her handler om, er et menneske som tager begrebet penge alvorligt. Jørgen lytter (tror jeg nok) til det sludder jeg står og siger, og så pejler han sig frem til, hvad det er jeg skal bruge. Han er ovenikøbet så omhyggelig, at han trækker ting fra indkøbslisten og siger: ';du har ikke brug for to af dem';!
Når vi er færdige med ekspeditionen, bytter jeg kassen med dele for kroner, han smiler, jeg smiler, sådan skal det jo være.
Jeg er det mine studerende børn (krævende og umættelige) kalder ';en mindre behagelig kunde'; (ikke direkte ubehagelig).
Årsagen til jeg er det er at jeg hader og føler mig forulempet ved at skulle stå i kø, for at få lov til at aflevere mine penge.
Ikke alene skal jeg betjene mig selv, men jeg skal også vente og bruge kostbare minutter af mit liv for at få lov til at aflevere penge, mine penge.

Efter at have aflagt XL byg, min lokale tømmermalingvvs pusher et udgiftskrævende besøg, kørte jeg ind hos virksomheden T. Hansen for at købe et underlag til nummerpladen, i ved det der sorte plastic ';et.
Jeg går mig en tur rundt i forretningen, og følte mig selv som en 60 årig på sodavands diskotek. Jeg finder underlaget i neutral udgave, altså uden ';streetfighter'; symboler, og går direkte til kassen hvor der står en ungersvend som er ankommet på en Puch af ukendt årgang og diskuterer en slags fælge til en eller anden slags bil, som sikkert burde være støbt om til barberblade.
Efter at have ventet et kvarters tid, får jeg den der urolige adfærd : '; Host, kan du finde een i baglokalet der vil have nogen penge for denne her ?';
Der går yderligere fem minutter, så glider vores ven med Puch';en med bemærkningen : ';Jarh, det må jeg lige tænke over';.
Juhuu nu er det mig, og nu står jeg og kikker vor kassemedarbejder lige i øjnene, af rødmen i hans ansigt kan jeg se at han ikke har anvendt frokosten til at spise i, men anvendt tiden på toilettet til at klemme bumser ud.
Efter at have betalt for underlaget, spørger jeg så:
';Har i akkumulatorer til alle biler';?
';Ja det tror jeg';, svarer ekspedienten
';Det lyder godt, har i et til en Corvette fra 71';
Han knastrer ind på sin ven computeren: ';Nej det har vi ikke';
';Nå, hvad så med 1975 ?';
';Nej det har vi heller ikke';
';Kikker du under Chevrolet ?';
Det gør han så, men stadigvæk intet resultat.
Man stiller så ';kontrolspørgsmålet';: ';ved du hvad Corvette er, nu da vi er i en forretning med bilting, kender du navnet Jan Magnussen'; ?
';Kører han Corvette'; ?
Jeg opgiver, lad mig lige se hvad du skriver på skærmen:

der stod : ';kuvette'; ikke engang cuvette.
De skal ikke have mine penge.
