Gode råd omkring import ønskes.

Alm. snak
kimdegn
Indlæg: 0
Tilmeldt: 9. maj 2011, 14:34

Gode råd omkring import ønskes.

Indlægaf kimdegn » 28. nov 2011, 16:23

Hej erfarne medlemmer.
Jeg er på vej til Staterne for at hente min C3ér fra først i 70érne, og jeg har selvfølgelig en masse spørgsmål. Selve forsendelsen er ordnet med Shipping DK, betaling hjælper banken med og forsikring i Danmark er på plads. Men der er stadig mange uafklarede ting som skal på plads.
Jeg har tænkt mig at finde en convertible med en 454 motor og sidepipes hvis det er muligt. Er der nogle som kan overskue de økonomiske konsekvenser ved at vælge den store motor? og hvorledes er det at få synet en bil med sidepipes? Vil der være nogen fordel ved at få monteret katalysator på derovre, og kan man det?
Jeg ved endnu ikke hvor eller i hvilken stat jeg køber bilen, men jeg skal kører den til Florida for udskibning. Så jeg har tænkt mig at kører rundt i amerika i 4 til 6 uger i den. Hvordan klarer jeg den, med hensyn til indregistrering og forsikring?
Jeg har rigtig mange spørgsmål endnu, men jeg må hellere stoppe med Er der nogle specielle skavanker ved en C3ér convertible som jeg skal holde ekstra øje med?

På forhånd tak

Kim

Brugeravatar
Anders #258
Indlæg: 19
Tilmeldt: 21. jul 2004, 10:28
Geografisk sted: Skælskør

Hej Kim Du åbner stort set

Indlægaf Anders #258 » 30. nov 2011, 22:10

Hej Kim

Du åbner stort set for hele biblen med dine spørgsmål - og jeg kan give input til et par af dem, men du får brug for meget mere :D

Mht. afgift i DK er det fuldstændig ligegyldigt om du vælger en SB eller BB - så lang tid det er tidstypisk og ligner originalt/renoveret. Du kan få udfordringer, hvis der ligger en klart nyere motor i og evt. tydeligt modificeret. Katalysator burde ikke betyde noget på en tidlig c3. Jeg mener at huske, at sidepipes aldrig blev typegodkendt i DK og originalt er det kun 1969 der kunne købes som fabriksoption. Dog er det vidst alment, at sidepipes godtages på alle c3-årgange - afhængig af velvilje hos synsvirksomheden. Største udfordring af udblæsning i passager-side, der skal vende nedad. Masser kører med sidepipe i DK, og det er ikke noget problem (har selv kørt med det tidligere). Men overvej om du vil have det pga. "looks" eller "performance". Sidepipes har oftest store primær-rør samt 3,5 eller 4" collector/afgangsrør. Dermed opstår meget lidt modtryk, og i performance-henseende passer det nok allerbedst til en hidsig motor, fri udblæsning (og høreværn) samt en ovalbane. Men går man ikke efter de sidste hyp-heste, så er det en fed detalje der klær linerne i en c3 godt. Men prøv lige at kør i én først - der er forholdsvis meget støj ud for ørerne - særligt i en convertible. Og så er der finishen: chrom skal pudses hyppigt og VIL blive blåt på headers, sort-lakerede headers holder malingen lidt længere men vil afskalle på et tidspunkt, coatede er silkematte og reducerer varmen en smule samt holder udseendet længe.

Køb god kvalitet for pengene derovre. Lad være med at finde noget, som efterfølgende skal renoveres mv. - medmindre det er dén process du drømmer om at gennemføre. Du kan købe et færdigt eksemplar billigere end det normalt kan lade sig gøre at bygge den herhjemme - bl.a. pga. told/moms på dele. Men sørg for at have en specialist med ud at kigge, medmindre du selv har nok erfaring og indsigt. Særligt rust i birdcage kan være et mareridt at opdage (andre har skrevet alen-lange artikler om det). Opret dig evt. på corvetteforum.com i c3 forumet, og post en besked om hvad du søger. Så får du garanteret adskillige muligheder, eller kan selv besvare på dem der har sat deres egne til salg.

Så kort fortalt:
1) Det bliver altid dyrere ind du regner med!
2) Vær præcis og afklaret med hvad du søger
3) Find det bedste eksemplar indenfor dit økonomiske budget
4) Sagkyndig besigtigelse er et must, medmindre du selv kan
5) Post billeder/links her på forum når du har emner - mange vil hurtigt kunne kommenterer på det overfladiske look - inden du rejser
6) Gentag punkt nr. 1!

God fornøjelse :streger:

Poul J
Indlæg: 0
Tilmeldt: 27. apr 2004, 22:14

Hej Kim Hvis du køber bil

Indlægaf Poul J » 30. nov 2011, 22:23

Hej Kim
Hvis du køber bil i florida får du sælger til at afhente prøveplader det foregår stort set som i DK prøveplader kan du køre på i 1 md.
du skal selv sørge for forsikring af bilen.
God fornøjelse.

Poul Erik
nr 297

Lykkemark
Indlæg: 0
Tilmeldt: 27. mar 2007, 23:26

Hej Kim Jeg er helt ombord,

Indlægaf Lykkemark » 1. dec 2011, 22:55

Hej Kim

Jeg er helt ombord, med "Onkel Anders" betragtninger. Ovenikøbet meget ombord.

Jeg vil gerne have at du gør følgende:

du går ind på internetsiden der hedder www.motorbooks.com

og der bestiller du:

1) How to restore and modify Your Corvette 1968-82 af Richard Newton

og

2) Corvette 1968-1982 Restoration Guide af Richard Prince.

køber dem der eller på Amazon, så er du lidt klædt på.

Big Block eller Small Block, har i og for sig ikke noget med økonomi at gøre når vi snakker så gamle køretøjer. BB er dyrere i anskaffelse, fordi de er mere eftertragtede, de spiser lidt mere benzin, ca minus 2 kilometer literen i forhold til en velstillet 350.

Det du skal spørge dig selv om er, hvorfor vil du gerne have en BB. Det gjorde jeg, og derfor købte jeg den og vil aldrig have andet, og det var meget personligt. Det er en god ide at have det der "personlige" med når man køber en hobbybil, ellers er det bare "en ting" og så bliver det en anden bil om nogle år, fordi man skal prøve noget forskelligt, forstår du hvad jeg mener ?
Omkring sidepipes, skal du bare sørge for at højreside snøvsen vender nedaf, så er der ikke noget problem, det ordner din udstødningsmand eller "bliktud".
Katalysator, glem det.

Lykkemark

Bondemand
Indlæg: 0
Tilmeldt: 26. jan 2004, 19:40

Hej Kim Helle og jeg er

Indlægaf Bondemand » 3. dec 2011, 15:08

Hej Kim

Helle og jeg er i florida lige nu, og er kommet i kontakt med en fyr som restaurerer classisk biler, han vile gerne
Være med til at lave en ordning med klubben om at man kunne sende/køre sin bil til ham her i Tampa. Han kunne så inspicere bilen og rette henvendelse om en eventuel reparation som alt andet lig er billiger her i USA.
Giv mig et skriv med din mail adresse, hvis du er intresseret.

Hilsen Jens

kimdegn
Indlæg: 0
Tilmeldt: 9. maj 2011, 14:34

Hej Jens Jeg vil gerne møde

Indlægaf kimdegn » 6. dec 2011, 12:00

Hej Jens
Jeg vil gerne møde din kontakt når jeg kommer til Florida i januar og ferbuar. Skriv til corvettekiddk@gmail.com eller ring 28 11 73 74.

På forhånd tak.
Kim


Tilbage til "Generelt forum"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Bing [Bot] og 1 gæst