Bilen ses ikke mere i gadebilledet og dog.
Da jeg i forgårs altså mandag agede afsted i "daglig gryden" på vej til barnebarnet med en sæk Julegaver (det er ikke vores tur til at holde Julen i år hulk') kommer jeg op på siden af et "fejeblad", og dæleme om der ikke står en C3' er på "bladet".
Jeg kunne ikke dy mig for at ligge lidt skråt bagved og nyde synet.
Det varede dog kun få sekunder før besindelsen meldte sig, jamen den fryser jo, det er jo koldt udenfor, og jeg sad med nøjagtigt den samme fornemmelse som, når man fik "een på skrinet" af en eller anden lærer i anden klasse i fokeskolen, og når man så sjoskede hjem tænkende ved sig selv: "Ved han ikke at det gør ondt"?
Der stod den fine C3 ude i kulden, på motorvejen før Solrød S.
Bimmeren fik et vip med tåen, og ja ganske rigtigt der stod Grebart Biler på siden af fejebladet.
Aha, det er unge Grebart, der er ude at lufte en bil på samme vis som man lufter hund, han skulle have nogle, ja det skulle han, for det er jo koldt, og bilen fryser jo. Men det var vel hvad man kunne forvente af denne grimme mand.
Stor var min overraskelse, da jeg så den ellers venlige, behagelige, beskedne gentleman Hr Weiendop sidde smilende bag rattet, og i førerhusets varme.
Hr Weiendop, du ville have haft godt af at have gået i Hellig Korsgades Skole på Nørrebro, man smiler ikke når en Corvette fryser !
Nå, men det jeg gerne ville have sagt er, på hele bestyrelsen vegne: Vil jeg gerne have lov til at ønske alle medlemmer af Club-Corvette Denmark
en rigtig god Jul samt et trygt og godt Nytår med et håb om at vi får et lige så godt Corvette år som i 2009, vi vil i alt fald gøre vores bedste, men det sker jo ikke uden jeres aktive medvirken.

Jeres
Lykkemark