ShopUsa

For alt ikke-corvette relaterede emner, cars, billeder, spas o.s.v.
Lykkemark
Indlæg: 0
Tilmeldt: 27. mar 2007, 23:26

ShopUsa

Indlægaf Lykkemark » 8. dec 2009, 22:54

For snart et lang stykke tid siden, nævnte David at der var noget der hedder ShopUsa.com

Det har jeg gået og luret lidt på.

Når jeg skriver luret, er det fordi jeg aldrig har hentet dele hjem fra USA, jeg har derimod handlet lidt Ebay i Tyskland, hvor det har været muligt for mig at oprette en adresse via mit arbejde, i vor Tyske afdeling.

Da jeg er blevet træt af "damperens" damperi (nogle af jer så geyseren i Ringsted Centret til sommertræffet) blev jeg enig med mig selv om, at julegaven skulle være:



Hermed hele balladen made in US, og hvis jeg bliver glad, laver jeg en oversættelse af videnskaben bag god køleri til bladet.
Køling er meget mere kompliceret end jeg først antog, især mht til slid på stempelringe, fantasier, "det går nok" osv., incl at man skal ikke sidde og glo på temperaturmåleren, men se på vejen og på konen der føler sig som en dronning.

Fra DeWitts som jeg kun har læst godt om på Digitalcorvettes og Corvetteforum (selvom jeg har været kritisk overfor markedsføring mht. kritik af andres produkter, men det har jeg senere erfaret at det sker selv i Ford's Detroit fabrik).

Jeg kender ikke helt matematikken men her hvad jeg har købt:

1 538 1969-72
Upper Hose (Big Block)
$27.00
1 561 1969-74
Lower Hose (BB with no AC)
$27.00
1 SP030 1969-72 BB (Auto)
Radiator & Fan Combination
$920.00

altså for ialt 974 USD.

DeWitt anvender DC Schenker som transportør og de skulle have 265 USD for at sende det dør til dør uden afgifter (ren fragt) osv, og jeg havde bedt om billigste fragt, da jeg har god tid.

Jeg spurgte så DeWitt, hvad skal det koste at sende "dimsen" til Virginia Beach hvor ShopUsa bor ?

Det kostede så 40 USD

Så det vil sige at jeg har en pris på 1014 USD , FOB = 5078 dkr iflg Xe.com

Jeg har så valgt at følge ShopUSA's betingelser til punkt og prikke registreret de 2 kølerslanger hver for sig og radiatorcomboen for sig hos ShopUSA samt taget et screenprint af ordremodtagelsen hos DeWitt og lagt ind i feltet "kopi af faktura".
Jeg har også forsikret forsendelsen, ved at klikke ja og nu finder de så ud af hvordan de vil sende mig tingen.

De har lovet mig at, jeg har min køler til en pris der ikke overstiger :

Your total payment upon delivery is USD 494.58 and consists of :
- base price (see calculator) USD 464.16
- insurance USD 30.42
- return option USD 0.00
- toll report 0
- Promo discount 0

Total payment will therefore be USD 494.58

Propper man tallet 1014 USD ind i deres kalkulator får man svaret:

Det ligger på dit dørtrin til dkr = 7449,92 og så er alt betalt, fragt, told og moms.

Umiddelbart (har lige fået en mail at min ordre er afgået fra DeWitt) ser det jo fornuftigt ud (tror jeg nok) Virginia har den laveste moms etc.

Jeg har betalt Hr Dewitt med American Express som man bør af hensyn til kursforholdende, og ShopUsa med mastercard af hensyn til juleudgifterne.

Nu er jeg spændt på om dette eksperiment virker, jeg ved at fotofolk og andre har været glade for ShopUsa, nu skal vi se om jeg også bliver det.

Bedste julehilsner

Lykkemark

Lars68
Indlæg: 1
Tilmeldt: 5. nov 2003, 10:29

Det lyder også som om

Indlægaf Lars68 » 9. dec 2009, 10:16

Det lyder også som om at det er måden hvis man f.eks. skal købe en motor fra Summit Racing eller reservedele fra Ecklers. Hvis man kan regne med ca. +50% til told, moms og fragt er det faktisk fornuftigt. Nu kan jeg drømme om en større motor....Lad os endeligt høre om alting går planmæssigt. Mvh Lars

Lykkemark
Indlæg: 0
Tilmeldt: 27. mar 2007, 23:26

Så en lille update. Pakken forlod

Indlægaf Lykkemark » 10. dec 2009, 16:02

Så en lille update.
Pakken forlod jo Howell i Michigan til ShopUsa Virginia Beach som følger:

VIRGINIA BEACH, VA, US 10-12-2009 8:48 LEVERET
10-12-2009 4:29 UDE TIL LEVERING
10-12-2009 3:57 DESTINATIONSSCANNING
10-12-2009 3:56 SCANNING VED ANKOMST
RICHMOND, VA, US 10-12-2009 1:15 SCANNING VED AFSENDELSE
RICHMOND, VA, US 09-12-2009 23:59 SCANNING VED ANKOMST
NEW STANTON, PA, US 09-12-2009 15:14 SCANNING VED AFSENDELSE
09-12-2009 8:29 SCANNING VED ANKOMST
MAUMEE, OH, US 09-12-2009 3:08 SCANNING VED AFSENDELSE
MAUMEE, OH, US 08-12-2009 23:44 SCANNING VED ANKOMST
LANSING, MI, US 08-12-2009 21:00 SCANNING VED AFSENDELSE
08-12-2009 19:06 OPRINDELSESSCANNING
US 08-12-2009 15:44 FAKTURERINGSOPLYSNINGER MODTAGET

Så det vil sige at pakken er afgået 2 timer efter min ordreafgivelse., så UPS er tjep.

Nu er den så ankommet til ShopUsa, så må vi se hvad der så sker.

Lykkemark

Eva og Poul
Indlæg: 0
Tilmeldt: 11. nov 2008, 11:14

har prøvet det!!

Indlægaf Eva og Poul » 10. dec 2009, 18:53

Har selv en adresse hos Shop USA pga. der er firmaer der ikke vil sælge til udlandet, det virker bare,varene var i DK til den tid der var lovet, eneste minus er Post DK da der går yderligere 1 dag hvis man ikke lige er hjemme når pakkeposten kommer (og hvem er det???)

:party1:P.S der er dejligt vide hvad tingene koster

Lykkemark
Indlæg: 0
Tilmeldt: 27. mar 2007, 23:26

Nu siger min ShopUsa side

Indlægaf Lykkemark » 18. dec 2009, 21:01

Nu siger min ShopUsa side at jeg kan forvente køleren den 21.12.2009

Lykkemark

Lykkemark
Indlæg: 0
Tilmeldt: 27. mar 2007, 23:26

Ankommet

Indlægaf Lykkemark » 23. dec 2009, 16:54

Da jeg åbnede min mail i morges her den 23.12.09 lå denne mail:

Hej Bent

Din ordre 33523 er på vej til din adresse i Danmark fra ShopUSA's lager i Virginia, USA.

Alle pakker er som planlagt i Post Danmarks pakkesystem og vil blive leveret i dag (onsdag d. 23. decemeber) af Post Danmark.

Du har altid mulighed for at tracke din ordre hos direkte hos ShopUSA:

1. Gå til www.ShopUSA.com
2. Klik på "FIND DIN VARE"
3. Indtast dit suite-nr og login
4. Vælg den ordre du ønsker status på ved at klikke på "+" ikonet til venstre

Her finder du information om:
1. Shipping method (forsendelses form): PNL/air (Fly)
2. Vessel date dd.mm.yy (ankomst til Københavns lufthavn): 2009-12-20
3. Est. arrival date dd.mm.yy (a! nkomst til ShopUSA's terminal i København): 2009-11-21
4. Delivery date dd.mm.yy: (leveringsdato på din adresse): 2009-11-23
5. Package Id (Pakke-id): CS271161236NO

Du har også mulighed for at tracke din pakke når den er ankommet til Danmark, klik på: "Click here to Track at local post"

NB! Vi er blevet informeret af Post Danmark at der er forsinkelse på tracking informationen i system. Dette betyder dog ikke at din pakke er forsinket.

ShopUSA teamet ønsker dig en rigtig god jul


Venlig hilsen,

ShopUSA.com


Og ganske rigtigt ankom den lille postdame i den gule bil med min 20 kgs kasse kl 13.
Varen fra DeWitt's side pakket i en autoriseret godkendt Jet Papkasse med forstærkede hjørner, hvor man også havde lagt de to originale GM kølerslanger (den ene med fjeder i).

Odysseen startede den 8-12 med ordreafgivelse og nu står køleren her på matriklen d. 23-12, alt betalt som tidligere beskrevet, det kan vel dårligt gøres meget bedre.

Tak til David for ShopUsa fidusen.

Bedste Julehilsner

Lykkemark


Tilbage til "Snak / off topic"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 0 gæster