plasticbagrude

Teknisk relateret snak
falkenberg-1064
Indlæg: 0
Tilmeldt: 31. maj 2008, 16:59

plasticbagrude

Indlægaf falkenberg-1064 » 20. apr 2009, 21:39

Er endelig blevet Corvetteejer. En Monzarød big block cab 69 hjemtaget fra USA. Desværre er plasticbagruden revnet, kaleschen gammel men intakt. Kan man skifte plasticbagruden alene eller kan det bedst svare sig at købe ny top. Er der nogen som kender pris og sted at handle/få monteret hvis ny top er nødvendig?
Dørlåsene virker ikke. Nøglen drejer rundt i låsen, men mere sker der ikke. Nogle tips modtages meget gerne.
Hilsen Falkenberg

Lykkemark
Indlæg: 0
Tilmeldt: 27. mar 2007, 23:26

Hej Falkenberg og velkommen om

Indlægaf Lykkemark » 23. apr 2009, 17:53

Hej Falkenberg og velkommen om bord.

Ny vil jeg ikke gøre mig til professor ud i softtoppe, men jeg tror ikke det kan lade sig gøre at få isat en ny "rude" i din bestående. En ny top koster vel i runde tal en 15-1600 kroner inkl nye padding og monteringskrimskrams. Men der sker jo ikke noget ved at snakke med en teltvasker/syer, der ligger vist et etablissement i Trekronergade i Valby.
Dørlåsene virker ikke siger du, jamen så må du jo have dørindersiden af og tage tingene i nærmere øjesyn.
Inden du nu kaster dig over opgaven iført kedeldragt og justeringsmukkert, så er det en god ide at konsultere lidt læsestof af oplysende karakter.
Fortæl mig hvad du har så skal jeg komme med udgiftskrævende forslag:hurray:

Bedste hilsner
Lykkemark

falkenberg-1064
Indlæg: 0
Tilmeldt: 31. maj 2008, 16:59

hej lykkemark Tak for svar. Hvis

Indlægaf falkenberg-1064 » 23. apr 2009, 18:54

hej lykkemark
Tak for svar. Hvis det ikke er dyrere så tror jeg en ny top er løsningen. Kan man mon selv montere? Jeg er helt uden forudsætninger og har ingen erfaring med at lave biler selv. Du må meget gerne anbefale passende lekture. Er vinen god og hvor bestiller jeg?
Hilsen Falkenberg

Lund-Frank
Indlæg: 5
Tilmeldt: 2. nov 2005, 22:04

Hej Jeg har samme problem men

Indlægaf Lund-Frank » 24. apr 2009, 10:08

Hej

Jeg har samme problem men bagruden er mat og uklar - særdeles upraktisk...

men kan man på bedste Leth'ske facon slibe den med f.eks wienerkalk eller noget andet?

jeg tænkte at Hr. Lykkemark måske havde gode råd som sædvanlig?

Den originale kalechen er ellers i god stand, så jeg har ikke rigtig lyst til at skifte..

hilsen

Bo

falkenberg-1064
Indlæg: 0
Tilmeldt: 31. maj 2008, 16:59

Hej Bo Fandt på nettet en

Indlægaf falkenberg-1064 » 24. apr 2009, 17:27

Hej Bo
Fandt på nettet en alfa romeo ejer, som med held havde anvendt slipol på sin matte plasticbagrude med godt resultat. Har ikke efterprøvet det, men man kunne jo forsøge i et hjørne. Der er vel ikke noget at tabe ved et forsøg, når ruden i forvejen er uigennemsigtig.
Hilsen Falkenberg

Lykkemark
Indlæg: 0
Tilmeldt: 27. mar 2007, 23:26

Displex display polish som kan

Indlægaf Lykkemark » 24. apr 2009, 19:32

Displex display polish som kan købes hos T-Hansen, kan klare ridser i mobiltelefonens display, så hvorfor ikke en bagrude?
Slipoline og en exentersliber/slibemus og gamle lagner er da også en farbar vej (men dæk af så det ikke kommer på stoffet/gummiet).
Slipol hvis du faktisk kan se, at det er rigtige ridser, og ikke bare "mælkehvidhed".
Absolut ikke wienerkalk, idet man blander det op i sprit og acryl kan ikke lide sprit !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Og så nogle udgiftkrævende forslag til nyttigt læsestof:

Forlaget Motorbooks har udgivet: "How to Restore and Modify Your Corvette 1968-82" skrevet af Richard Newton.
Det er en god bog til at skabe grundforståelse af hvad det er man har købt og den tager også en hel del tosserier ud af hovedet på een. Den bør faktisk læses inden køb men, sådan er det jo.
En "Corvette assembly manual" (af relevant årgang)." synes jeg er et must, man tager en kopi af en side så man kan snavse den til og smide den væk når man har skruet.
En "Corvette 1966-1982 Shop Manual" er et simpelt must.
En "Corvette 1963 to 1983" Repair and tune up guide fra Chilton Book Company er uhyre nyttig især i samarbejde med Shop Manual.


Lykkemark

Allan#271
Indlæg: 0
Tilmeldt: 26. sep 2003, 00:10

Absolut ikke wienerkalk, idet man

Indlægaf Allan#271 » 24. apr 2009, 19:36

Absolut ikke wienerkalk, idet man blander det op i sprit og acryl kan ikke lide sprit !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Lykkemark

Jeg kan godt lide sprit ,men absolut ikke acryl :rofl:

Allan

Lund-Frank
Indlæg: 5
Tilmeldt: 2. nov 2005, 22:04

mange tak for svar -

Indlægaf Lund-Frank » 26. apr 2009, 12:55

mange tak for svar - så eftermiddagen skal gå i selskab med slipol m.v.

Jeg skal lade jer vide, hvordan det går....


Tilbage til "Generelt teknisk forum"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 0 gæster