Programmet for årets sommertræf i Holbæk er nu NÆSTEN på plads, og derfor kan vi give jer lidt mere information om, hvad I kan forvente til sommertræffet
Husk bindende tilmelding og betaling senest 30/5-2023.
(Husk at skrive navn og medlemsnummer på indbetalingen)
Fredag vil der mulighed for at checke ind fra kl. 14.00 og baren vil være klar til os.
Kl. 16.00 vil der være mulighed for at møde et firma, der kan lave tøj til CCD´s medlemmer. Så kan I mærke på varerne og stille spørgsmål/komme med gode ideer.
Kl. 18.30 serveres køkkenchefens 2 retter aftenbuffet. Lørdagens program vil blive gennemgået under maden.
Lørdag er der Morgenbuffet fra kl. 08.00
Kl. 0930 er vi klar ved bilerne og vi kører en tur ud i Odsherred og omegn.
Og vi fortsætter med systemet, hvor 2. bil i rækken standser ind til siden, hver gang vi skal dreje eller køre/er kørt ud af en rundkørsel. Så kan de, der kommer bagfra, se hvor der skal drejes. Sidste bil ”samler” de biler, og der holder og venter.
Vi regner med at holde frokostpause i Nykøbing Sj., hvor OK-benzin vil være klar til at hjælpe med OK-apps og benzinkort.
Der vil blive rig lejlighed til at vise bilerne frem, sparke dæk – og mon ikke der er et par butikker, som kan besøges?
Når vi starter op igen, kører vi en tur mod syd, hvor vi skal besøge Zen-garden, der er et paradis med vandfald, grotter, koi damme, store volierer med ara papegøjer og inca kakaduer, smukke stensætninger og et væld af planter, træer og blomster.
Tilbage på hotellet er der ”fri leg”, hvor I kan vælge, om I vil trække jer tilbage på værelset og tage en slapper, gå en tur i Holbæk eller sidde inde/ude og sludre med vette-vennerne og måske nyde en kølig drink.
Der er velkomstdrink kl. 18.00 og kl. 18.30 serveres 3-retters menu. Efter middagen spilles der op til dans med Trine and the Handsome Cowboys.
Søndag er der Morgenbuffet kl. 08.00-10.30 og derefter siger vi pænt farvel og begiver os hjem over igen.
Vi glæder os til at se Jer alle.

Vettelige hilsner
Gert, Peter og Anni