Mere ShopUsa

For alt ikke-corvette relaterede emner, cars, billeder, spas o.s.v.
Lykkemark
Indlæg: 0
Tilmeldt: 27. mar 2007, 23:26

Mere ShopUsa

Indlægaf Lykkemark » 30. dec 2009, 00:48

Vi sætter lige lidt lys på den gamle Lykkemark, der samtidigt kan give lidt informationer til Amerikanybegynderindkøbere som jeg selv.

Jeg havde som tidligere beskrevet (ud over ordren til DeWitt på min kølercombo, lagt en mindre ordre hos Ecklers, under bl.a kyndig vejledning af foreningens Grillkonge Hr C3 og vor kære Hr Allan Medlemsinfo.

Jeg havde talt i telefon med Sharon for at bekræfte mine skriblerier den 14 dec. hvor hun fortalte mig at der var i al fald een ting der manglede, men Christian var sød. Jeg sagde til Sharon at hun kendte nok ikke Christian rigtigt og hun kunne lade ordren hvile indtil alt var arriveret.

Sidenhen har jeg intet hørt fra Ecklers, så sendte jeg en rykker til Sharon idag men modtog en automail der sagde at hun var først tilbage den 4 Januar 2010, så inviterede jeg min datter på frokost og drog til København.

Husk nu at jeg havde jo indsat ShopUsa+mit suite number som shipping adress i min mail, så nu var jeg spændt som en gammel paraply om hvordan det gik.

Vel hjemkommet fra København, lå der en voicemail på telefonen: "Det er fra ShopUsa vi ringer igen"

Klokken 19.30 ringede telefonen igen: "Du har modtaget to pakker i Virginia fra Ecklers, men du har ikke registreret at du skulle modtage nogen, skal de afvises ?"

"Neeej men jeg har aldrig modtaget nogen bekræftelse endsige faktura fra Ecklers så jeg kunne jo ikke sende nogen ind i "firkanten" på registreringen"

Vi blev så enige om at jeg registrerede efter min ordre og de priser jeg mente at jeg skulle betale, dem sammenholder ShopUsa med den faktura der kan sidde uden på pakken, passer tingene ikke, så er der ugler i mosen enten den ene eller den anden vej og pakken kan blive afvist efter betingelserne. De kan ikke give en prisgaranti hvis tallene er forkerte, og jeg kan eventuelt også blive taget i numsen den anden vej, sæt jeg slet ikke havde bestilt noget, eller man havde leveret noget til en pris jeg ikke vil betale.:smash:

Jeg ringede så til Ecklers og bad dem sende en mail med en faktura, som jeg nu har videresendt til ShopUsa, men som stemmen fra ShopUsa som sikkert sidder i et callcenter, "uanset hvad, når du bestiller noget, så skal du registrere det omgående, der lander pakker om natten på den nærmeste postterminal, og der kan ske ting og sager, registrer med det samme, så kan du senere tilføje detailler".

Hvordan ser købet så ud:

Ja jeg har købt: Et mahogni rat med læder håndgreb og skruer, alle pakninger til min nye køler, grommets til ventildæksler, mounting bush kit til bagtøjet så det ikke dingler, thermostatpakning ialt syv dele.

Jeg betalte ialt 160,68 dollars dette beøb er inclusive transport fra Ecklers på 11,31 dollar for fragt fra Titusville til Virginia Beach. Oveni det beløb altså 160,68 kommer der så 108,06 dollar og så ligger hele balladen på mit dørtrin alt betalt, moms, told, fragt, FORSIKRING og slæb.

Efterskrift:

Jeg har jo læst om folk der får pakker fra Ecklers af flere gange (og fjollet indpakket), det ville jeg også have fået idet der er tale om to forsendelser. Det har jeg undgået, og dermed sparet fragt (tror jeg nok).
Jeg har i to telefonsamtaler fået indprentet, at hvis jeg vil have mine varer superhurtigt, så skal jeg dæleme sørge for at gøre mit hjemmearbejde ordenligt

Jeg er indtil videre meget begejstret overfor andres arbejde, og lidt mindre for mit eget.

Har jeg sparet penge, ja mange.

Lykkemark

Lykkemark
Indlæg: 0
Tilmeldt: 27. mar 2007, 23:26

Denne besked kom så idag,

Indlægaf Lykkemark » 4. jan 2010, 22:42

Denne besked kom så idag, efter min egen forkludring af tingene:

Hej Bent,



Din vare afsendes fra Virginia i morgen tidlig og forventes leveret ud i Danmark på fredag.



Venlig hilsen / Best regards

Charlotte

kundesupport / customerservice
-----------------------------------------------------------------------------------

Og så var omkostningerne 2 dollar lavere end først antaget, dem kan jeg så putte i sparegrisen, sammen med de 78,99 sparet i indkøbspris= flere dele.

Lykkemark


Tilbage til "Snak / off topic"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst