Le Mans, jeg glæder mig !

[Lykkemark]

Næste weekend Lørdag den 22 kl 16.00 starter det 90 ( sinde tyve ende) 24 timers løb på Circuit de la Sarthe.
Ih, hvor jeg glæder mig, for det er også et jubilæum for mig, det er nemlig 10'ende gang, jeg tager derned.
De første gange var selvkørt, og rimeligt uorganiseret, de seneste mange gange har været med K-Rejser, og det har bare fungeret til punkt og prikke.
De senere år har jeg fløjet derned med sønnen, men i år kunne han ikke få fri, så det bliver bustur, der allerede starter på tirsdag d.18.

En bustur på 22 timer er en drøj tur, men folk bliver godt rystet sammen, og i de luksusbusser, er der masser af "proviant;)" med. Humøret vokser efterhånden som vi kommer ned i Tyskland.

Hen ad klokken 10-11 stykker onsdag formiddag, kan vi se anlægget, og vi ankommer til camp'en. Kufferterne bliver hevet ud af bussen, man stiller sig op i køen og får udleveret teltnummer (det er slået op) jeg har egen luftmadras og sovepose med. Når alle udleveringer er klaret, så er det hen til teltet, ind med bagagen, pakken med luftmadras fra Jysk pakkes ud, og op til, kompressorteltet og få den pustet op.

Man er lidt mat i sokkerne efter den lange bustur, så et par timer på øjet er på sin plads.

Resten af "en onsdag" går med at daffe rundt og snakke med mennesker man har set før, og få nogle "lagkager".

Torsdagen, skal bruges til noget rigtigt fornuftigt, man kan f.eks hilse på den rare Postmand.;). Banen har et museum, som jeg aldrig har nået at se og fordybe mig i, det vil jeg gøre denne gang, om aftenen er der grillfest i Camp'en, og efter den daffer jeg over på banen, for nu køres der træning, og det er rigtigt interessant. Man kan med fordel tage en lille kikkert med, så man helt klart, kan se hvad de laver af justeringer på bilerne.

Fredag, er "pitlane walk". Her går vi hvor bilerne plejer at køre, kigger ind i alle de små værksteder, ser mekanikerne skille det ad, de har samlet en million gange, stille og afslappet, for sådan er Le Mans jo. Resten af Fredagen kan man dalre rundt i et kæmpeområde, med alle mulige butikker, og udstillinger. Hvis man ved hvor man skal gå hen, indimellem sponsorteltene (det er ikke 100% at man har adgang, men man kan jo prøve) og jeg har de sidste 6 år, haft fornøjelsen at få en sludder med Derek Bell hvert år, (og nu blærer jeg mig lige, han kan huske mit navn:party1:) og han spændte mig fast i den Porsche han kørte i, med ordene: "Hvor meget tror du der er tilbage af dig efter et sammenstød", der var jo kun lidt glasfiber og virkeligheden. Et dejligt menneske som jeg håber at møde igen.
Fredag er også kørerparade i Le Mans by. Det ruller i virkeligheden af ved 16 tiden, men hvis man er klog er man der ved ca 15 tiden eller lidt før. I egen interesse bør man være i nærheden af en åben bar, hvor der sælges øl fra ud til fortovet. Det af hensyn til toiletforhold.

Kørerparaden er ikke kun de deltagende kørere i løbet, det er alt muligt andet, ligefra sambadansere, til alle de biler, du troede du havde set og hørt i virkeligheden. Lamborghini, Ferrari, Zendo, Zenvo hele balladen, som klippet ud af Bilmagasinet.

Pludseligt kommer der en hvid corvette, med hashtags, med en mand og en kone vi alle kender, med store smil på munden, de er der, men de hører ingenting (selv om man råber ind af deres vindue), Grethe og Flemming er på en anden planet, de er på køre paraden.:patriot:

Fredag aften, summer det hele, det er jo i morgen det skal ske. Der er fest og ballade i teltet (ballade på den gode måde, jeg har aldrig set et slagsmål). Der er fuld gas på musikken og stand up comedy.

Lørdag. Man går på banen, for mit vedkommende ved 14 tiden. Jeg har købt mig en siddeplads som sædvanligt på Dunlop tribunen. Det er dyrt, 895 bob, men så kan man sidde ned når man vil. Classic race starter nu, det er fedt, Mustang, Corvette, MG og hvad ved jeg, det er godt. Corvetter kommer på banen, fra Corvette lejren, og der er Danske nummerplader, kanon.

Klokken er nu 15.55 og det er Lørdag den 22, den Franske jet opvisnings eskadrille, kommer brølende ind over banen, og laver Tricoloren i røg.

Nu starter løbet...en festival for voksne mænd (der stadige er drenge indeni):p

Lykkemark

[Lykkemark]

Turen gik faktisk stort set som ovenfor beskrevet, dog med nogle "skygger".

Om fredagen blev kørerne præsenteret, interview'et, og tilhyldet i det store festtelt, det er tradition ca 1500 mennesker klapper og regerer og gør ved, vældigt festligt.

Denne hyldest fik Allan Simonsen naturligvis også, derfor havde man også en mærkelig følelse i kroppen, da han forulykkede blot ca 9 minutter inde i løbet. Værre blev det da man erfarede få timer efter, at han var afgået ved døden.

Skal jeg være så sandfærdig som overhovedet mulig, så var det som om, at det ikke rigtigt gik op for folk, før Søndag morgen hvor alle Dannebrogs flag var på halv stang. Det var flaget i camp'ene, på den store tribune, og på uret ved målstregen. Da blev det meget virkeligt.

Selve løbet var som et Le Mans løb skulle være, skiftende vejrforhold, dramatik, dog må jeg sige at Corvetterne skuffede fælt. Det stod faktisk allerede klart efter onsdagens og torsdagens tidskørsler, og Magnussen lagde ikke skjul på det heller under sin præsentation i teltet. Man manglede simpelthen 4 sekunder pr omgang. Man mente at "det kunne være en motorfejl, derfor havde man nu taget motorer fra en anden batch, som man ville skifte med både hos Corvette Racing og Labre Competition". Men det hjalp et fedt, for Aston Martin Vintage og Ferrari brølede bare afsted for fuld hane.

Personligt ville jeg gerne have været en flue på væggen under samtalerne mellem Doug Fehan og Pratt & Miller Engineering, og endnu bedre hjemme på "kontoret" hos Corvette.

Præmieuddelingen var særdeles berørt af den fatale ulykke, tingene var klart mere afdæmpede end ellers, der blev udvist stor respekt.

Bussen landede igen i Slagelse Mandag klokken 13.30, dygtige chauffører der kørte i et glidende tempo, således at man kunne sove rimeligt godt.

Skal jeg afsted igen i 2014, ja det skal jeg.

Allan Simonsen in memoriam

Lykkemark