Nu er det snart vinter, og Corvetten skal i hi.

Teknisk relateret snak
Lykkemark
Indlæg: 0
Tilmeldt: 27. mar 2007, 23:26

Nu er det snart vinter, og Corvetten skal i hi.

Indlægaf Lykkemark » 28. okt 2011, 22:20

Corvetten står nu i "Vettenheim" (navnet på garagen min).

Hun har aldrig haft problemer med forårsstart, men i år lovede jeg mig selv at være lidt ekstra omhyggelig, så hvad har jeg gjort inden hun røg på ramperne, så man kan få et "good life"

http://www.youtube.com/watch?v=jZhQOvvV45w&ob=av2e

Jeg tog en god køretur så hun blev rigtig driftvarm, og endte nede på tanken. Frisk benzin på iblandet en dobbeltdosis karburatorsprit (enkelt kan sagtens gøre det), fordi tanken sutter vand, og ethanolen der tilsættes idag er langt mere hygroskopisk (vand elskende) end benzin er i al almindelighed. Ethanol som sådan nedbrydes også hurtigere, hvilket i sin tur betyder (med lidt politisk fremregning) at rust eller "sludge" opstår i tanken. Her skal man lige skrive sig bag øret at indholdet af ethanol vil stige år efter år, allerede i 2013 når vi 10%. Jeg mener at vide at der er allerede opfundet diverse produkter der kan opfange den slags, jeg vælger at holde mig til det jeg ved, så jeg holder mig til karburator spritten og en helt fyldt tank, helt op til dækslet, for at gøre overfladen så lille som muligt, og min overflade er kun dækslets størrelse.

Samtidigt sagde jeg tak for i år, ud med den varme (nok ca 99 grader) olie, og oliefiltret, og så blev den skiftet, og motoren tørnet.

Jeg kan ikke lide at gå i bare tæer, eller som min salig moder kaldte det "strømpesokker". Da jeg kender lidt mennesker hist og her fik jeg fat i noget, mennesker i al almindelighed kalder for skumgummi, men det her skumgummi, kan faktisk ligge under jernbaneskinner i al slags vejr, og udfylde sin opgave i mere end 30 garanterede år, og opgaven er, at sænke lyd og vibration. Det lød som noget der kunne laves til hyggelige "sutsko", til damen at stå på vinteren over, således at dækkene havde det rart, så det er også klaret.

Batteriet har det dejligt, for det står med en impulslader fra C-tek, så den er fjong.

Da motoren fik sin olietørn, fik den også en kølervædske tune up, så man er helt sikker på at uanset hvor koldt det bliver, så kommer der ingen ubehageligheder i form af sprængte dit og dat.

14 musefælder er ladet med pulveriseret hundetørfoder iblandet en lille smule svinefedt anbragt stategisk foran og bagved dækkene, i motorrum og i kabine (disse skal tilses næsten dagligt).

To sommer ventilatorer af billigste slags er blevet tilsluttet et tænd og sluk ur, således at de kører to gange een time pr døgn, på den anden kontakt er en affugter tilsluttet et tænd og sluk ur til at køre tre timer pr døgn.

Hvorfor har jeg gjort dette ?

Jeg har de bedste ambitioner (det har jeg også for i år) om at gøre dette og hint i løbet af vinteren, men jeg kender efterhånden over åre også mig selv. Går jeg over på det kolde værksted og tænder elvarmen på forhånd ? nej. Er det mørkt når jeg kommer hjem fra Tallin, Paris, Ålborg eller Haderslev ? Ja.

Problemet er at det er mørkt, og man er træt.

De ovenfor beskrevne midler er faktisk enkle, affugteren er fra Harald Nyborg og koster en 700,- seddel, ventilatorerne koster vel 100,- pr styk i Brugsen eller hvorsomhelst, tænd og sluk urene har i vel, musefælderne bør i have, olie og oliefilter skal i have, resten har tanken.

Er der noget jeg har sprunget over ? Sikkert så byd ind med et vinter råd:hurray:

Lykkemark

Daniel
Indlæg: 0
Tilmeldt: 1. jul 2011, 12:04

Det er mange brugbare råd

Indlægaf Daniel » 1. nov 2011, 23:05

Det er mange brugbare råd du kommer med Lykkemark. :Chevy_anim:

Jeg faldt over følgende hjemmeside med vinteropbevaringsråd, da jeg for noget tid siden søgte på nettet: http://www.capitalcorvetteclub.ca/index.php/rons-tidbits/90-storing-your-corvette-for-the-winter

Mht. klude i udstødningen, så mener jeg at have hørt at det skal være olievædet klude, og man med fordel også kan putte en olievædet klud i luftfilteret. Men især om sidste er korrekt ved jeg ikke.

Mvh. Daniel


Tilbage til "Generelt teknisk forum"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 4 gæster