En rigtig dejlig Corvette dag med Søren.

Alm. snak
Lykkemark
Indlæg: 0
Tilmeldt: 27. mar 2007, 23:26

En rigtig dejlig Corvette dag med Søren.

Indlægaf Lykkemark » 10. nov 2011, 23:26

Det skal ikke være nogen hemmelighed, og det tror jeg heller ikke det er for mennesker der læser mellem linierne, jeg er snart træt af rejseriet, lufthavne og hoteller, det er ikke et godt liv, uanset lønningsposen.

Det er heller ingen hemmelighed, at jeg bygger et lager op til "Dampmaskinen", og idag skulle jeg til Søren i Greve, for at hente, et stativ til karossen. Det kommer også på lager.

Det var et rigtigt dejligt besøg i Sørens værksted. Søren havde hentet en 1972 på Ebay, kørt den hjem, og havde skilt hele balladen ad, for halvandet år siden. Rammeløftet i ordets bogstaveligste forstand.

Søren har noget jeg ikke har, han har tålmodighed, omhyggelighed og "håndværk".

Sørens bil er flot, meget flot, og jeg tænkte ved mig selv: "Kan du gøre det samme ?"

Svaret var: "Nej det kan jeg ikke, for jeg har bare ikke den tålmodighed, og desuden er jeg fummelfingret".

Men mit besøg hos Søren i dag, fortalte mig, at det nok ikke var helt skævt at lave mit lager, og så bruge den tid det tager.

Nu skulle Søren have sine 100,-kr for rammen, men det ville han ikke have,: "Jeg kunne jo altid give en øl når vi ses"

Se når man har en "hund" i lommen, så skal den investeres, og det blev den i en "røvfuld flæsk" som blev tilsat drivhusets persille, og vips var der "stegt flæsk og persillesovs" med små kartofler.

Tak til Søren for en god dag.

Lykkemark

Gæst

Se Sørens album, det er

Indlægaf Gæst » 11. nov 2011, 15:10

Se Sørens album, det er meget fine billeder og flot arbejde:

album.php?albumid=73


Tilbage til "Generelt forum"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 4 gæster