Hvad giver man til kvinden som har alt og mere til...?
Sanne har fået sit eget medlemsskab i CCD - efter at vi har delt mit medlemsnummer i 20 år.
Nu har hun #1711, men vi deler stadig husstandens pt eneste Corvette.
Apropos den gule C6:
I en ledig stund sad jeg og checkede hvad man egentlig kan finde af oplysninger om en bil på nettet ud fra nummerpladen.
Googlede min egen nummerplade, hvilket bl.a. andet gav mig dette billede fra Juelsminde Havn.
En ukendt fotograf med sans for stemninger, farver og fede biler har foreviget et par Corvetter i solnedgangen.
Ejerne: Poul Erik og Inge-Lise samt Sanne og jeg, var sikkert igang med at fortære nogle store is, eller vi har spankuleret rundt på havnen og kigget på det maritime liv, mens de to topløse skønheder (Corvetterne) var efterladt som oplagte mål for fotografernes linser.
Mens jeg i efteråret 2016 gik og ventede på, at jeg skulle hente den gule Corvette i Sverige sad jeg også og forsøgte at finde oplysninger om bilen på nettet. Nettet er jo en guldgrubbe af oplysninger, men også af billeder. Den svenske ejer blev lidt overrasket, da jeg viste mere en 20 billeder af både bilen, ham og mindst en kvinde; alle fundet efter en almindelig google-søgning.
Glædelig Jul og Godt Nytår til alle.
Med venlig hilsen
Finn #105
