Jeg er træt... Men også tilfreds!
Forhistorie:
Den 4. juli var jeg til syn og dumpede på 4 mindre ting, derfor betød det et omsyn. Jeg besluttede mig efter første syn til at bilen skulle have behandling af en prof en gang for alle, så jeg allierede mig med Svend i Nybølle. En fantastisk gut, med en enorm viden om gamle amerikanerbiler. Om ikke andet så burde man tage ud og få en snak med ham og se hans flotte biler, hvis man har 1 times tid. Svend fiksede bl.a. nye forlygter med positionslys indbygget, bagblink sat til det eksisterende ledningsnet, fandt årsagen til batteriafladning, lidt finindstilling af motoren, en utæt pakning ved gearkassen, Bremseskiver vendt (de var sgu vendt forkert i USA!) og håndbremsen justeret. Herudover kom der nye sideblink sat ind i siden (Uhhh den skulle jeg bruge længe på at overveje) og så blev der skiftet vand og påfyldt 3/4 liter gearkasseolie! Det blev lidt mere end jeg lige regnede med, men jeg er fantastisk tilfreds og så er det vel også alle pengene værd. Nu havde jeg selv og en arbejdskollega gået og småklunset med tingene, så den havde bestemt fortjent det, den kære dyt!
Den 2. august:
Tidligt i det københavnske vågner jeg... Efter de normale morgenrutiner går turen mod nordsjælland hvor bilen holder. Lander ca. kl. 8 og omsyn er 20 km væk. Kl. 9 er bilen ude fra syn, den strøg lige igennem. Den gode synsmand gad ikke engang tjekke om håndbremsen var fikset, han troede på mig, når jeg sagde det. En anden ting den flinke mand fortæller mig, er at jeg da bare kører ned på det lokale T&S kontor og betaler der. Jeg var overbevist om at det var i København jeg skulle det, da jeg bor der, men synsmanden fortæller at det er da ganske lige meget. Jeg er der kl. 9:15 og begynder at udfylde den obligatoriske blanket og påbegynder den obligatoriske ventetid. 'Hvor er toldsynskvitteringen?' Tjaaa jeg har kun den her lusede kopi, som jeg fik efter første syn lyder svaret! Heldigvis mener hun ikke at veteranbiler altid får en, noterer det og fortæller mig at den måske skal eftersendes. Her opdager hun så at jeg bor i KBH, hvorfor jeg selvfølgelig skulle til Tagensvej!!! Jeg prøver på bedste vis at overbevise hende om at synsmanden selv fortalte at det kunne jeg sagtens og hun derfor ikke kunne nænne at sende mig videre. Hun var ikke helt tilfreds med det, men da jeg havde ventet og udfyldt alle papirerne, så mente hun nok hun godt kunne fortsætte. 'Værsgo', så betaler du bare ved skranken'. Pludselig husker jeg, at man skal have kontanter med. Noget jeg udemærket godt vidste, men jeg havde jo regnet med at skulle betale i KBH uden panik og nu var det hele gået så hurtigt! Jeg prøver nonchalent med en 'Bare på beløbet tak' og svinger med kortet over Dankortmaskinen. Den går ikke med den slags beløb! Mig afsted ned og lede efter den første og bedste Nordea på min vej. Kl. 9:35 er jeg foran banken og det er jo lige til åbningstid! Fejl igen! Banker åbner kl. 10:00 og jeg venter pænt ude foran med de ældre mennesker og en kraftig fyr med en spinkel puddel. De 28.622 Dkr. er sikret og turen går vaks tilbage til T&S, hvor en Kvittering modtages.
Så er det en tur på motorkontoret/politigården. Jeg var efterhånden godt træt af at løbe rundt og af at udfylde blanketter, men i forvirringen udfylder jeg alligevel en registreringsattest, for derefter at finde ud af at jeg havde en forudfyldt fra synsstedet (selvfølgelig). Denne udfyldes så også og den første bortkastes. Forsikringsbevis, USA title, og 2 kvitteringer fra T&S udleveres og bliver returneret med et par fine nummerplader. 1 firkantet og en aflang... Man skal så grueligt meget igennem, men det hele ender ofte så godt. I mit tilfælde endte det tilbage i garagen efter et kort besøg på en Oktan 98 tank. Livet som (træt) Corvetteejer kan nu rigtig begynde, efter en en dag hos de 4 måske mest bureaukratiske steder i DK. Herudover fik jeg 60 km i min nyindregistrede og stadig meget larmende/hovedpinegivende Vette. I love it!
Alt der mangler er nu at fremvise bilen for T&S, men den stiller jeg vist lige et andet og mere uddybende spørgsmål om ved lejlighed, for den tjans vil jeg faktisk gerne undgå. Også selv om jeg måske kan komme til at spare en smule! Dels er jeg tilfreds med den foreløbige afgift (den er meget lig de tidligere indregistreringer og dels har jeg jo ikke originale sidepipes på). Måske nogen har erfaringer med ikke at møde op?
Anders
Den 2. august 2005 - en lidt bedre dag end de andre!
-
- Indlæg: 0
- Tilmeldt: 23. mar 2004, 02:16
Re: Den 2. august 2005 - en lidt bedre dag end de andre!
Tillykke med pladerne!
Jeg tror ikke det er en god ide at udeblive fra den endelige vurdering, alle veteraner skal endelig vurderes at T&S.
Var selv møllen igennem med min 69èr i foråret og den endelige vurdering tog ca 5 min og var ganske smertefri, jeg har dog hørt om andre uheldige oplevelser herinde.
Jeg tror ikke det er en god ide at udeblive fra den endelige vurdering, alle veteraner skal endelig vurderes at T&S.
Var selv møllen igennem med min 69èr i foråret og den endelige vurdering tog ca 5 min og var ganske smertefri, jeg har dog hørt om andre uheldige oplevelser herinde.
-
- Indlæg: 0
- Tilmeldt: 3. maj 2005, 21:22
Re: Den 2. august 2005 - en lidt bedre dag end de andre!
Hej Anders
Tillykke med det hele, selv om det var en lang dag ;-)
Fin historie, som endte godt .
Hilsen Kenneth
Tillykke med det hele, selv om det var en lang dag ;-)
Fin historie, som endte godt .
Hilsen Kenneth
Hvem er online
Brugere der læser dette forum: Ingen og 9 gæster