Jamen Morten dog, hvor har du dog gemt dig henne i så lang tid ?
Det er da absolut beklageligt at du har gået rundt T shirt løs siden det herrens år 2007, fortidens synder, men iøvrigt et godt år, året jeg fik min bil.
Nu håber jeg du har været i besiddelse af anden beklædning i den mellemliggende tid, således at du ikke har skræmt pæne ældre damer i supermarkedet med halvnøgen fremtoning.
På den anden side kan man jo sige at du har sparet meget badevand, idet jeg går ud fra at du har vænnet dig til at gå med et stykke sæbe i bukselommen, således at du såfremt det regner kan snuppe en hurtig etagevask, på vej til kiosken.
Nu har jeg jo aldrig set dit luksuslegeme i virkeligheden, men hvis du er villig til at give en indikation omkring din legemsstørrelse (du behøver ikke at genere dig, det bliver mellem os) så kan du føle dig helt og aldeles overbevist om at jeg skal gøre mit til, at du bliver ekviperet som fortjent.:seeya:
Noget andet er, at jeg da meget gerne vil have at vide hvem den anden der er T shirt løs er.
Så hvis vedkommende læser med her, så kom frit frem.
Morten hvis nu du havde løftet hovedet fra "sovepuden" som du så fint omtaler andetsteds, og var draget til Generalforsamlingen, ville have haft muligheden for at få en forklaring fra den tidligere bestyrelse på dit ekviperingsproblem, det gjorde du så ikke. Men selv om vi lever i sparetider så kunne du jo tænde lyset ude på "the outhouse" og læse referatet fra Generalforsamlingen i dit eget CCD nyt der netop under punkt 6 omhandler Vetteshoppen og sammes problematik.
Når du har læst det, så skal jeg da være den første til at reagere på bestyrelsens vegne og tilbyde dig hvervet som Vetteshop ansvarlig, og takke for interessen, der er så hermed sat skub i sagen.
Lykkemark
Hej Lykkemark
Jeg har endnu ikke modtaget noget med posten, har du glemt mig el. ??