For mange er dette skriv overflødig læsning, men der skal nok være nogle nye på internettets keglebane som måske kan få en tanke.
Takket være internettet, kan man næsten købe hvadsomhelst hvorsomhelst, og især er prisbilledet blevet ganske gennemskueligt.
Det betyder i sin tur at muligheder vi før kendte, ikke eksisterer mere, men nye muligheder opstår.
Lad mig eksemplificere som følger:
Før i tiden gik vi ned i trælasten, og købte noget træ til hjemmebyggeriet, der kom en mand i brun kittel og gav råd og vejledning.
Derefter gik vi til isenkræmmeren, de mere avancerede gik til et værktøjsmagasin, hvor der også var en mand i brun kittel, der rådede og vejledte os.
Idag går man i Silvan eller Bauhaus, der står et ungt menneske uden brun kittel, der ikke ved en skid, så det er ligemeget med at spørge ham, så man betjener sig selv, og står ovenikøbet i kø, for at få lov at aflevere sine penge.
Når nu vi skal købe dimser og ting og sager til "Vetten", så er tingene faktisk ligesådan.
De fleste ting vi gerne vil have kommer fra USA.
USA er langt væk rent transportmæssigt, derfor skal vi have styr på told, moms og transportomkostninger.
Den enkle måde at håndtere det problem på har vi fastslået flere gange tidligere, nemlig ved at oprette os hos: www.shopusa.com
Det næste er, og det er nok her der kan spares rigtigt mange penge, det er ved at gøre prisbilledet gennemskueligt.
Rigtigt mange af de udbydere vi handler med, er det som jeg kalder "klikfirmaer", det vil sige firmaer der kan levere den ønskede vare, enten fra et beskedent lager, eller ved at videresende ordren til producenten, mod en kommision.
Nu har jeg det sådan, at jeg intet har imod at en kommision, kommer en "klikleverandør" tilgode, forudsat at kommisionen er en ekstra rabat mellem producenten og "klikleverandøren".
Men een ting er forholdsvis sikker, jeg vil ikke betale "klikleverandørens" kommision, den er i mit perspektiv mig aldeles uvedkommende.
Så derfor vil jeg gerne give et synes jeg godt råd (som lavede 570 dkr her til aften på under en halv time):
Google den ting du gerne vil have, så eksakt som muligt, find fremstilleren så vidt det er muligt (han kan faktisk befinde sig i Bangkoks omegn, uagtet at hans distrubutionssted er i en lille by på vestkysten af USA, således at folk faktisk tror det er "Made in USA"). Spørg på prisen !
Konfronter dine/din foretrukne "Klikleverandør" i USA i en kort telefonsamtale, det kan klares på et par minutter, og forhold vedkommende:
1) Jeg har købt flere ting hos jer, og mit kundenummer er, hvorfor skal jeg betale XX dollers mere hos dig end hos (og det kan være hos din anden "Klikleverandør"). Jeg vil jo helst handle hos dig.
2) Kan du levere, blot skyggen af bevis, møder vedkommende leverandør prisen, uagtet en reduktion af hans listepris (som her til aften var 14% for høj).
Vi lever i en tid nu, hvor vi "sidder" på tegnebogen. Jeg ved, og det ved jeg, at mange mennesker har det rigtigt skidt med at "presse priser", de synes rent ud sagt det er ubehageligt.
Men sagen er den, at markederne har flyttet sig. Outsourcing er ikke opfundet i Danmark. Ting som man tror er lavet i USA af vel rennomerede firmaer, er lavet i Mexico, men det er jo ligesom meget tæt på USA, ikke ?
Der findes faktisk stadigvæk mennesker der tror at DeWalt værktøj, laves i USA, og som bilder sig ind at DeWalt ikke ejes af Black&Decker, og hele balladen ikke laves i Kina.
Derfor, til alle der ikke er rutinerede i internetindkøb, brug en aften på at jage en bestemt del/dims til jeres bil, og når i kommer til et resultat, prøv så at tænke på alle de andre dimser og deres priser.
Lykkemark
Priser på ting og sager.
Hvem er online
Brugere der læser dette forum: Ingen og 6 gæster