Min Corvette, en 73-model indkøbt i Sverige, har jeg fået toldsynet hos Applus. Da jeg ikke kunne dokumentere førstegangs registreringsdatoen, blev der skrevet 31-12-1973 på toldsynsattesten. Det bliver med andre ord ikke i denne sæson, at bilen passerer den magiske 35 års grænse.
Efterfølgende har jeg ud fra stelnummeret konstateret , at bilen er produceret i september 1972 (www.vettescape.com og ';Corvette restoration guide'; af Richard Prince). Dette har jeg så foreholdt Applus, og de er villige til at ændre førstegangs registreringsdatoen til 31-12-1972, hvis jeg kan få et brev fra GM eller tilsvarende, der kan bekræfte korrektheden af mine internetoplysninger.
GM Danmark kunne ikke hjælpe, idet de ikke længere importrede Corvetter, men de henviste til Andersen & Martini, og her var svaret, at det havde man ikke mulighed for at kontrollere.
Håbet svinder, men jeg vil dog prøve GM i USA, og her kommer spørgmålet endelig :
Er der nogen, der har forslag til hvem og hvor i GM jeg skal spørge?
mvh
Bent #337