Elektronisk tænding, og efterfølgende startproblemer

Alm. snak
Michael
Indlæg: 44
Tilmeldt: 15. aug 2006, 23:27

Elektronisk tænding, og efterfølgende startproblemer

Indlægaf Michael » 22. aug 2006, 23:24

Hej med jer.

Først vil jeg lige sige, at jeg er nyt medlem i klubben, idet jeg for nylig er blevet ejer af en Corvette 1965 convertible i rigtig god stand. Jeg vil på et senere tidspunkt komme tilbage med billeder og beskrivelse på min profil (skal bare lige finde ud af hvordan man lægger tekst ind i profilen).

Men tilbage til mit problem: Bilen fik monteret elektronisk tænding umiddelbart før jeg fik den, og kørte rigtig godt med det. Åbenbart meget bedre end med de gamle platiner. 3 dage efter jeg fik den, ville den dog lige pludselig ikke starte en morgen (død-ærgeligt for der var rigtig høj himmel...)! Jeg fik den forhenværende ejer og hans mekaniker til at komme og lave den, og åbenbart fik de liv i den igen. Det var vist noget med en kondensator i fordelerdekslet som drillede (skal lige sige at min eget tekniske og mekaniske niveau er -7). Samme aften kørte jeg en tur, og på motorvejen gik den pludselig ud, som om der ingen tænding var. Ind til siden, og talrige forsøg på at starte den gav intet resultat. Den var stendød; masser af strøm, starteren kørte og kørte, men ingen gnist. Resultat: en rigtig hyggelig tur hjem med Falck, og 1850 kr. fattigere. Sikrede mig dog lige i forbindelse med betalingen, at de inkluderede 1 års abonnement. Ser ud til jeg får brug for det...

Nyt besøg af mekanikeren (fornemt at han sådan komme på hus-besøg, men spørgsmålet er hvor længe han blive ved med det), som monterede en ny kondensator-dims. Det løste noget af problemet, idet den nu startede, men idet man slap nøglen, gik den ud igen. Forklaringen, i følge mekanikeren, var at når nøglen slippes får den strøm fra generatoren i stedet for starteren. Den havde altså slået et lille relæ, som sider i venstre side ved styrestangen. Et hurtigt 'by-pass' af dette relæ løste problemet og jeg var kørende igen. Himmelsk!!

Men, efter en tur her til aften opstod der problemer igen. Jeg havde netop kørt den i garagen, og var lige stået ud for at se hvor lang frem jeg kunne komme uden at ramme noget (motoren kørende), hvorefter den gik ud. Fuldstændigt som på motorvejen. Forsøg på at starte den igen, desværre også med samme resultat. Den vil bare ikke starte. Nu er det jo sådan at jeg forstår lidt af det der foregår; så kan nogen forklare mig hvorfor den mister 'gnist' lige pludselig når relæ'et er 'by-passed'? Og kan nogen komme med et bud på hvorfor problemet bliver ved med at opstå? Og hvordan man fikser det??

Håber på mange sjove timer sammen med Vette, og forhåbentlig også træf mm. men det kræver nok at den bliver lidt mere driftsikker... :-) Heldigvis har jeg fortsat mit gode humør, og bilen ser skide godt ud i indkørslen, men den skulle jo også gerne rulle lidt...

Håber at en, eller flere af de kyndige her i klubben, kan hjælpe en stakkels rookie...

 

(udmeldt) C3
Indlæg: 151
Tilmeldt: 20. feb 2004, 01:27

Re: Elektronisk tænding, og efterfølgende startproblemer

Indlægaf (udmeldt) C3 » 23. aug 2006, 21:06

Den er svær at løse på afstand.

Derfor de få svar*S*. Når mekanikeren, der har set og oplevet fejlen ikke har løst den til bunds er det svært uden at have set bilen.

Det relæ du omtaler - skulle det være formodstanden? Systematisk bør man starte med at måle om der er 12V på tændspolen når den ikke vil starte.

Hvilken type elektronisk tænding/spole er der tale om? Normalt fjernes formodstanden når der skiftes til elektronisk tænding.

At flere kondensatorer er brændt af tyder på en installationsfejl.

C3


Tilbage til "Generelt forum"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 5 gæster