Marielyst og læsestof ?
Marielyst og læsestof ?
Kære alle
Igår onsdag gik turen igen til Marielyst ved 18.30 tiden. På pladsen overfor Kjørups Kro og ishus stod der en lille håndfuld ældre biler i.e. Ford Mustang, Jaguar E, Volvo P1800 og DKW 1000, men ganske hurtigt kom der en hel del flere til, så vi var da i al fald fire corvetter plus en hel del andet 'amerikanerjern' (som det vist hedder i fagsproget).
Umiddelbart tænkte jeg ved mig selv: 'Hmm her var du også for en uge siden, og der er en del gengangere, hvorfor kommer de mon igen?' Se svaret på det kommer jo helt af sig selv. Folk har foldestol og thermokande med, og så går de rundt og hyggesludrer lidt med hinanden. Inden man får set sig om er 'den rimeligt store plads' fyldt med biler men også med utroligt mange tilskuere.
Fælles for tilskuerne er smilene og lysten til at stille spørgsmål, men nogle af de bemærkninger der falder er jo også 'guld' a'la: konen der skal lægge et 'følt' spørgsmål til sin mand, der i store træk giver udtryk for, at vide alt om gamle biler, fønbølgning og atomkraftværker:
'jamen hvis bilen er amerikansk, hvor for er der så en tysk motor i ?'
Manden rynker panden lidt, og jeg spidser ører: 'tysk motor?'
Ja siger konen: 'du skal da ikke fortælle mig at Edelbrock er et amerikansk navn, lidt kan jeg da tænke selv'! Den lille familie går videre.
Der er også herligt at se 'det grå guld' (er selv stolt medlem af denne forening) parkere deres store motorcykler, spadsere rundt med denneher mine: 'Hæ kan du huske den?', og 'Jeg havde engang...'
Når man så ikke selv står som kustode og forklarer hvorfor ens motor ikke er forkromet og ligner lidt mere en dampmaskine, så trisser man rundt og får en sludder med andre, om gamle duppeditter og om tiderne der ikke er blevet de samme siden arbejdstiden blev nedsat fra 51 timer om ugen til noget mindre.
Jeg kommer helt sikkert igen.
Lykkemark
PS.
Nu hvor proppen er af, hvordan kan det være at jeg har svært ved at finde tilgængeligt læsestof om Corvette ?
Jeg er jo 'abonnine' på adskillige blade bl.a det engelske 'Classic og Sportscar' og der er vetten aldrig nævnt med så meget som et komma, og i Amerikanske blade er det Chevelle og Camaro der står på spisesedlen. Jeg er på det rene med at man kan finde masser af læsning elektronisk, men jeg nægter at medbringe computeren ud på det lille 'kontor' hvor man kan læse i fred. Skulle der være nogle af jer der har et navn eller tips om bladlæsestof så er jeg da interesseret i noget info.
-
- Indlæg: 0
- Tilmeldt: 3. maj 2005, 21:22
Re: Marielyst og læsestof ?
Hej Lykkemark
Jeg tror at grunden til at der er så meget fokus på Chevelle og Camaro er fordi at disse biler blev solgt i meget større styktal og derfor stadig en del flere tilbage, og de er jo stadig, i hvertfal de fleste, en del billigere end en fin Corvette.
Hilsen Kenneth
Jeg tror at grunden til at der er så meget fokus på Chevelle og Camaro er fordi at disse biler blev solgt i meget større styktal og derfor stadig en del flere tilbage, og de er jo stadig, i hvertfal de fleste, en del billigere end en fin Corvette.
Hilsen Kenneth
-
- Indlæg: 0
- Tilmeldt: 29. sep 2003, 00:20
Re: Marielyst og læsestof ?
Hej Lykkemark.
Der er ihvertfald mindst 2 seriøse corvette blade.
Corvette Enthusiast www.corvetteenthusiast.com og Corvette Fever: www.corvettefever.com
Vette hilsen
Flemming.
Der er ihvertfald mindst 2 seriøse corvette blade.
Corvette Enthusiast www.corvetteenthusiast.com og Corvette Fever: www.corvettefever.com
Vette hilsen
Flemming.
Re: Marielyst og læsestof ?
Hej Lykkemark - det er jo helt ligesom torsdags aftnerne i Lundeborg - - alle tiders, - -og altid mange deltagere. Er du trist og har du - - nå,behøver jeg at sige mere !!
Hvem er online
Brugere der læser dette forum: Ingen og 4 gæster