Endnu et kapitel i Finnrays lidelseshistorie..

Alm. snak
Finnray
Indlæg: 0
Tilmeldt: 19. okt 2004, 01:52

Endnu et kapitel i Finnrays lidelseshistorie..

Indlægaf Finnray » 29. apr 2007, 12:12

Nu gik det lige så godt. Endelig færdig med de nye aksler og bagtøj, udbedret alle fejlene der sendte mig på sidelinjen sidste år og ved at få has på motorstyringen til FI anlægget.

Cruise for a Cure første længere tur i lang tid. Al ser fint ud på vej ud til Andersen & Martini om morgenen. Min BeCool alukøler med Flexalite elblæser ser ud til at hold 502'eren under kontrol. Det er svært at holde en stor big block kold i en Stingray, så jeg noterer med tilfredshed at vandtemp. ikke er en streg over 170 F. Det er også svært at holde gearolien i en 4l80e kølig når man har monteret oliekølerne (2 stk. Specialty Auto Tech heat sink kølere som ikke behøver direkte airflow) lige bag differentialet af hensyn til vægtfordeling, men olietemp. holder sig på 175 F. Perfekt. Eneste gene er at motorstyringen ikke er helt indjusteret endnu, så den er lidt svær at starte når den er varm.

Hos Andersen & Martini går det rigtig godt. Thomas og Jeppe har sørget for morgenmad til os, stemningen er fin, JDRF auktionen over sponsorgaver går fint (tak til jer alle for at byde flot og gøre det sjovt at støtte det gode formål).

På vejen fra A&M hvor der er langsom kørsel og mange stop ryger vandtemp. ind imellem op på 190 F og transoiltemp. op på 205 F. Lidt højere end jeg bryder mig om, men ikke kritisk. Selv i den lange kø ind til Hillerød Torv, kommer temperaturerne ikke højere op. Jeg er tilfreds.

Lige indtil et eller andet sker og vandtemp. stiger hurtigt til over 200 F og fortsætter. Nå, vi er nu på vej ind på torvet, så det går nok. Men det går rigtig stærkt, og lige før vi parkerer viser temp. måleren 215 F. Jeg parkerer og slukker motoren. OG SÅ SKER DER NOGET UVENTET: Motoren diesler (selvtænder) og fortsætter ufortrødent med at køre. Det kan ikke lade sig gøre i en bil med elektronisk fuel injection, fordi når man slukker motoren, slukker man  samtidig for benzinpumpen og for injektorerne. Altså ingen bezin til motoren og uden bezin stopper den, selvom den er meget varm.

Men her står Finnray altså og selvtænder, og Finnray er jo lidt voldsom og højrøstet i sin adfærd, så det går ikke stille af sig. Samtidig står der damp ud til alle sider, så folk tror den er ved at eksplodere. Jeg er rystet, og kan næsten ikke tænke klart. Det eneste jeg tænker er at det ikke kan lade sig gøre. Motorklappen op, hvad fanden gør man? Der er automatgear, så den kan ikke stoppes ved at sætte den i gear, slippe koblingen og holde bremsen. Alle tændrørsledninger af bare for at gøre noget (AV AV AV MSD virker meget fint). Af med luftfiltret, prøver at kvæle den med en bluse. Den suger bare som fanden og det lader sig ikke gøre. Endelig er der en af de mange omkring der finder på at klemme på den metalomspundne benzinledning, og den går så meget ned i omdrejninger at den kan kvæles. Py ha. Der skete heldigvis ikke noget, men dramatisk var det.

Hvad gik galt? Jo, relæet til elblæseren er gået af ukendte årsager hvorved den stoppede med at køre. Det må være sket i køen ind til Hillerød, og så stiger vandtemp. ganske hurtigt. Så er den begyndt at koge, og da jeg har monteret et hitemp kølerdæksel (for at have lidt mere temp. tolerance) blæste den i stedet nederste kølerslange af, hvorved al vandet gik og temperaturen racede i vejret. Så blev den varm nok til at eftertænde, og en stor big block kan åbenbart suge igennem injektorer og elektrisk benzinpumpe og selv sørge for at skaffe sig benzin til at køre, selvom det ikke skulle kunne lade sig gøre.

Næste gang jeg kører har jeg monteret en lukkeventil på benzinledningen, så det ikke kan sker igen. Hvorfor Flexalite relæet stod af (næsten nyt) ved jeg ikke.

Tak til alle jer der hjalp da det skete og bagefter.

karstenhorn
Indlæg: 0
Tilmeldt: 30. jan 2007, 17:13

Re: Endnu et kapitel i Finnrays lidelseshistorie..

Indlægaf karstenhorn » 29. apr 2007, 13:05

Hej Finn

 

Det var da trælst på godt jysk, nu gik det jo ellers så godt. Når det er sagt så kan jeg oplyse at ?Flexalite? har et yderst blakket ry i de kredse jeg ellers færdes i. Især deres elektronik lader meget tilbage hvad kvalitet angår. Der er sågar set brændte biler som følge af elendige elektriske komponenter. Ydermere er der også mange der, med god grund, har stillet spørgsmålstegn ved den flow rating de oplyser på deres blæsere. Vi har taget en Flexalite blæser og monteret den på en Supra hvor den på papiret skulle have en overkapacitet på 20-30% i forhold til den originale vinge ? En hurtig bytur efterfølgende medførte kogning hvilket indikerer en noget lemfældig omgang med flow tal.

 

Jeg har altid kørt med SPAL blæsere på mine hurtige biler og de virker bare samt er yderst driftsikre, det elektriske har jeg altid sammensat selv med gode komponenter og typisk ganske overdimensioneret. Når 2 store blæsere tilsammen trækker tæt på 40A så stiller det særlige krav til såvel relæer som dimensionering af ledninger.

 

Hvilken pumpe kører du med? ? Normalt sidder der en modløbs ventil i pumpen som skal forhindre eventuel hævertvirkning samt holde benzinen i fuelrail således at den starter hurtigere.

Mvh

Karsten Horn


(udmeldt) Henrik Berg
Indlæg: 110
Tilmeldt: 19. apr 2006, 19:36

Re: Endnu et kapitel i Finnrays lidelseshistorie..

Indlægaf (udmeldt) Henrik Berg » 29. apr 2007, 14:28

Hej Finn

Håber din motor ikke har taget skade for det så meget voldsomt ud.

Men for at se det positive i det negative

1. så holdt din bil på det mest gennemvaskes stykke torv i Hillerød

2. Det hele er selvfølgelig optaget på video

når spøg til side. Håber du får den hurtig ud at hører uden de store udgifter

Vette hilsen

Henrik

Cj7
Indlæg: 0
Tilmeldt: 7. sep 2006, 22:06

Re: Endnu et kapitel i Finnrays lidelseshistorie..

Indlægaf Cj7 » 29. apr 2007, 21:03

Kan det evt være olietåge fra motoren den har suget ind og det har været nok til at holde den igang ??


Tilbage til "Generelt forum"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 3 gæster