Ny sekretariatsleder i MHS

Her taler vi Motor Historisk
Samråd, Veteranbil politik overordnet
Lykkemark
Indlæg: 0
Tilmeldt: 27. mar 2007, 23:26

Ny sekretariatsleder i MHS

Indlægaf Lykkemark » 20. nov 2012, 00:42

Motorhistorisk Samråd har pr. 19. november ansat Johnny Berg Rasmussen i stillingen som sekretariatsleder.

Det er bestyrelsens målsætning med ansættelsen at styrke organisationens indsatser i forhold til de problematikker, der ofte lægger hindringer i vejen for en aktiv veterankøretøjsbevægelse. Det er endvidere en målsætning at udvide informationsniveauet og klubbernes deltagelse i samrådets arbejde.

Johnny Berg Rasmussen har 30 års erfaring med klassikere og veterankøretøjer. Fra han som ung knøs meldte sig under fanerne i Roskilde Amerikanerbil Club, og indtil i dag, hvor han mest er aktiv i Dansk Veteranbil Klub. De fleste af årene har han været tilknyttet en eller flere klubtidskrifter, og under pseudonymet "Johnny B. Goode", har han været en del af redaktionen på Klassiske Bil & MC. Johnny bringer megen ildhu og stor entusiasme med ind i jobbet sammen med et indgående kendskab til de love og regler, veterankøretøjsejerne er underlagt .

Tiden er moden til en gennemgang, og en generel opfriskning af regelsættet", siger han. "Ser man eksempelvis på afgiftsdelen, og hvad de er baseret på, så er de regler i sig selv gamle nok til at blive sendt på pension. Hvor registreringsafgifterne for nyere brugte biler er blevet revideret et antal gange de senere år, så har veterankøretøjslovgivningen på det punkt stået helt stille", konkluderer Johnny endvidere. "For eksempel kan det i visse tilfælde bedre betale sig at betale et køretøj frit, inden det bliver gammelt nok til at være en veteran, da veteranafgiften vil være betydelig højere end brugtvognsafgiften".

"Blandt politikkerne nyder organisationen, og de klubber, der er underlagt, stor respekt for det kulturbevarende arbejde, de udfører", er den nye sekretariatsleders vurdering. "Jeg er overbevist om, at der på Christiansborg er velvilje til at ville se på, hvilke behov vi har, og at der generelt er opbakning til at "bevare gårsdagens køretøjer på morgendagens veje", som er denne organisations slogan" slutter han.

Motorhistorisk Samråd er parablyorganisation for de danske veterankøretøjsklubber og arbejder på at skabe det rum og den forståelse, der skal til, for at vi kan bevare den meget væsentlige del af vores kulturmæssig arv, som bilismen er i Danmark.

I den umiddelbare fremtid vil Motorhistorisk Samråd fokusere på den motorhistoriske hobbys samfundsmæssige betydning med hensyn til værdiskabelse, miljøpåvirkning samt bevaring af den kulturhistoriske arv. Samtidig arbejder vi på en afskaffelse af benzinafgiften på importerede, historiske køretøjer og en ændring af afgiftsfastsættelsen ved import og forenkling af importreglerne. MhS er også optaget af definitionen af et historisk køretøj, noget som spiller en stor rolle i forbindelse med tekniske krav og afgiftsfastsættelse. Alle disse initiativer kræver historisk og teknisk indsigt.

Motorhistorisk Samråd har fra samme dato indgået aftale med Dansk Veteranbil klub og Ole Sommer om at oprette kontor på Sommers Automobil Museum i Nærum, der også huser Dansk Veteranbil Klubs lokaler. Adressen er: Nærum Hovedgade 3, 2850 Nærum

Lykkemark
Indlæg: 0
Tilmeldt: 27. mar 2007, 23:26

Det hænder fra tid til

Indlægaf Lykkemark » 20. nov 2012, 00:58

Det hænder fra tid til anden, at ens øjne vædes, og ovenikøbet med god grund. At Johnny B, har accepteret hvervet som sekretaritetsleder, så bliver det nok ikke meget bedre.
At Anders Nannerup fra Mustang Club of Denmark, nu formand for MHS, har fået denne aftale i hus, jamen så tror jeg at det ikke bliver bedre.

Jeg er meget glad, rigtigt meget.

Fra CCD skal vi ønske et stort velkommen til Johnny B Goode

Lykkemark


Tilbage til "Motorhistorisk Samråd og CCD"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 7 gæster