Side 1 af 1

CCD Sommertræf 2023 – Opdatering / Lidt mere information

: 18. maj 2023, 19:08
af Anni
Kære Vettevenner

Programmet for årets sommertræf i Holbæk er nu NÆSTEN på plads, og derfor kan vi give jer lidt mere information om, hvad I kan forvente til sommertræffet

Husk bindende tilmelding og betaling senest 30/5-2023.
(Husk at skrive navn og medlemsnummer på indbetalingen)


Fredag vil der mulighed for at checke ind fra kl. 14.00 og baren vil være klar til os.

Kl. 16.00 vil der være mulighed for at møde et firma, der kan lave tøj til CCD´s medlemmer. Så kan I mærke på varerne og stille spørgsmål/komme med gode ideer.

Kl. 18.30 serveres køkkenchefens 2 retter aftenbuffet. Lørdagens program vil blive gennemgået under maden.

Lørdag er der Morgenbuffet fra kl. 08.00-10.30 derefter kører vi en tur ud i Odsherred og omegn.

Og vi fortsætter med systemet, hvor 2. bil i rækken standser ind til siden, hver gang vi er drejet eller kørt ud af en rundkørsel. Så kan de, der kommer bagfra, se hvor der skal drejes. Sidste bil ”samler” de biler, og der holder og venter.

Vi regner med at holde frokostpause i Nykøbing Sj., hvor OK-benzin vil være klar til at hjælpe med OK-apps og benzinkort.

Der vil blive rig lejlighed til at vise bilerne frem, sparke dæk – og mon ikke der er et par butikker, som kan besøges?

Når vi starter op igen, kører vi en tur mod syd, hvor vi skal besøge Zen-garden, der er et paradis med vandfald, grotter, koi damme, store volierer med ara papegøjer og inca kakaduer, smukke stensætninger og et væld af planter, træer og blomster.

Tilbage på hotellet er der ”fri leg”, hvor I kan vælge, om I vil trække jer tilbage på værelset og tage en slapper, gå en tur i Holbæk eller sidde inde/ude og sludre med vette-vennerne og måske nyde en kølig drink.

Der er velkomstdrink kl. 18.00 og kl. 18.30 serveres 3-retters menu. Efter middagen spilles der op til dans med Trine and the Handsome Cowboys.

Søndag er der Morgenbuffet kl. 08.00-10.30 og derefter siger vi pænt farvel og begiver os hjem over igen.

Vi glæder os til at se Jer alle. :)

Vettelige hilsner
Gert, Peter og Anni

Re: CCD Sommertræf 2023 – Opdatering / Lidt mere information

: 22. maj 2023, 14:02
af CB 1462
Hej I 3 Anni, Peter og Gert
Vi bliver desværre også nødt at framelde os til Sommertræf 2023 øv, øv
Med Vette hilsen #1977# Vibeke #1462# Carsten

Re: CCD Sommertræf 2023 – Opdatering / Lidt mere information

: 26. maj 2023, 18:12
af knl
Kære Gert, Peter og Anni
Vi bliver desværre nødt til at ændre vores tilmelding til kun at deltage lørdag og uden aftensmad.
Kh Lars #1158 & Karen #2008

Re: CCD Sommertræf 2023 – Opdatering / Lidt mere information

: 26. maj 2023, 18:31
af a.h.halvorsen
Hej vi er 2 som gerne vil deltage i sommertræffet i Holbæk
Vi er med i hele pakken
Vi har nr.1056 og 2009
Anny og Henning Halvorsen
Venlig hilsen fra Dyreborg