2 Corvetter til Salg - 1960 og 1963

Kan f.eks bruges til efterlysninger, invitationer, anmodning om kørsel mv.

Gæsters beskeder skal modereres før de kan vises. CCD Medlemmers svar/besked vises umiddelbart.
(udmeldt) Anders
Indlæg: 0
Tilmeldt: 23. mar 2004, 02:16

2 Corvetter til Salg - 1960 og 1963

Indlægaf (udmeldt) Anders » 6. aug 2012, 12:59

Hej allesammen

Jeg håber i alle har haft en dejlig sommer. Hermed en lille historie og et par spændende biler til jer. Jeg var så heldig at jeg for 1½ måneds tid siden blev lukket ind i en fin garage i København fordi ejeren af garagen havde et par corvetter jeg da bare måtte se (udover andre fine sager). Det var svigersønnen der fremviste bilerne, men han fortalte de var til salg nu og jeg tilbød at dele budskabet med Corvette-klubben, så here goes.

Jeg så 2 utrolig flotte biler en C1'er og en C2'er. Den ene var en skrig-gul 1963'er. Totalt gennemrenoveret helt ned til de små detaljer (dvs. ny gearkasse, bremser, tandstangsstyring, forstærket undervogn osv. osv. - alt er nyt). Der var oven i købet syet komplet læderkabine til dytten og selv dashboardet og midterkonsollen var blevet betrukket med læder. En original 63'er small block med matching numbers har jeg ladet mig fortælle (jeg tjekkede ikke selv). Bilen er gennemført og vil passe til en køber der vil have at alt fungerer og som gerne vil skille sig lidt ud i en fed vogn. Interiøret er ikke 100% originalt look og emblemer, ur, radio osv. er også enten skiftet ud, dækket til og/eller malet, men er man ikke til de modificerede look kan den umiddelbart let bringes tilbage til komplet stock vil jeg vurdere. Skulle køre rigtig fint. Prisen er 375.000.

Den anden var en flot flot C1'er fra '60. Stadig delvist projekt, bl.a. mangler der stadig at blive installeret sæder, rat, konsol osv. men det grove arbejde er gjort og alle dele er der til at samle bilen helt. Står super flot i rød med sine white line tires og prisen er ligeså 375.000. Mange dele er originale, gearkassen er gennemrenoveret, men motoren er ikke en matching number (er det oplyst). Begge biler har været undervejs i nogle år som hobbyprojekter der er blevet arbejdet på når der har været tid, men nu er ejeren både kørt lidt død i det og er derudover flyttet permanent til USA og har besluttet de ikke skal med over. Så vidt vides er ingen af bilerne tidligere indregistreret herhjemme. Jeg ved kun en smule om ejeren udover at han er dansk og han er bil og heste-entusiast. Til daglig opdrætter og kører han med nogle ret seriøse travheste i USA. Ud fra hans vognpark kan jeg dog fortælle at det ikke er hvad som helst han gider at rode med, så jeg er overbevist om at det er et par solide biler vi har med at gøre.

Jeg har vedlagt billeder af begge biler. De er lidt slørede, men de giver en fin idé om hvad vi har med at gøre. Jeg videreformidler meget gerne en interesse, så kontakt mig på art@postme.com hvis du er interesseret.

Der er også en Triumph til salg i garagen for 90.000 kr. Mere info om denne kan indhentes, hvis det er interessant, men ellers fokuserer jeg p.t. lige på det jeg så på derinde og som jeg kan vurdere bedst.

Håber der er en af jer derude der kan finde drømmebilen herigennem! :drool5:

Anders
Vedhæftede filer
IMG_0091.jpg
IMG_0091.jpg (70.52 KiB) Vist 2815 gange
IMG_0090.jpg
IMG_0090.jpg (55.13 KiB) Vist 2815 gange
IMG_0089.jpg
IMG_0089.jpg (61.37 KiB) Vist 2815 gange
IMG_0088.jpg
IMG_0088.jpg (58.22 KiB) Vist 2815 gange
IMG_0082.jpg
IMG_0082.jpg (85.45 KiB) Vist 2815 gange
IMG_0081.jpg
IMG_0081.jpg (63.97 KiB) Vist 2815 gange
IMG_0080.jpg
IMG_0080.jpg (80.61 KiB) Vist 2815 gange
IMG_0079.jpg
IMG_0079.jpg (72.96 KiB) Vist 2815 gange
IMG_0078.jpg
IMG_0078.jpg (94.92 KiB) Vist 2815 gange
IMG_0077.jpg
IMG_0077.jpg (87.66 KiB) Vist 2815 gange

Tilbage til "Opslagstavlen - åben for gæster / Open for visitors"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 17 gæster