Side 1 af 1

Er man klassisk DASU interesseret

: 3. feb 2010, 00:05
af Lykkemark
DASU Classic - vejen til Rallye Monte-Carlo Historique





Rallye Monte-Carlo Historique er verdens hårdeste løb i den særlige motorsportsgren, der hedder historisk pålidelighedsrally. I Danmark kan vi også være med, når turneringen DASU Classic køres med en serie historiske pålidelighedsrallies, hvor der er plads til og udfordringer for både begyndere og eksperter såvel som unge og gamle.





Inden de danske deltagere trillede ned ad startrampen i torsdags, har de haft god lejlighed til at træne under hjemlige himmelstrøg i disciplinen historisk pålidelighedsrally.



Siden 2007, hvor Danmarks svar på Rallye Monte-Carlo Historique blev lanceret under navnet ?Stjerneløbet?, har klubber under Dansk Automobil Sports Union inviteret til mange spændende DASU Classic løb for ejere af klassiske biler, der er mere end 25 år gamle.



DASU Classic er let orienteringsløb i deltagernes klassiske biler. Vægten er lagt på en køn køretur, veje af fin kvalitet, samarbejde mellem kører og co-driver og ikke mindst pauser med plads til snak og hygge med de øvrige deltagere.



Sæsonen 2010 skydes i gang søndag den 7. marts, hvor der afholdes informationsmøder samt kurser tre steder i Danmark. Kurset er en kort introduktion til historisk pålidelighedsrally og derefter mulighed for at prøve teorien af i praksis på en kortere køretur.

Det er ganske gratis at snuse til DASU Classic atmosfæren den 7. marts, og kursusløbet kan man køre i sin hverdagsbil.



Interesserede skal sende en mail til dasu@dasu.dk, hvorefter de får nærmere information om tid og sted for informationsmøderne.



Efter den 7. marts bugner kalenderen af muligheder for at prøve kræfter med denne spændende sport. I første omgang med introduktions-arrangementer i weekenden 20. og 21. marts i både København og Odense, og herefter skydes turneringen FDM DASU Classic i gang lørdag den 10. april med start i København.



Alle med interesse for den klassiske vejsport kan tilmelde sig vores nyhedsbreve på dasu@dasu.dk - den letteste måde at blive orienteret på!