Kære Bjarne
Det har ingenlunde undgået min opmærksomhed (jeg er jo skarp :party1:).
Alt den slags undgår man nemlig ved at oprette sig hos:
http://www.shopusa.com/shopusa/denmark/
Hvad jeg i øvrigt mener alle bør gøre, uanset om man er corvette ejer eller ej, idet verden er stor, og jeg vil gerne have lov til at købe lige præcis det der passer mig, til den rigtige pris. Jeg vil have lov at handle i :
http://www.walmart.com/
og tusinder af andre butikker i USA. Jeg vil købe alt fra reservedele til slik, guf, sko, luftgynger.
Lad mig lige give et faktisk eksempel.
For en del år tilbage var jeg på ferie i Orlando i Florida. Vi kørte ud til et "Factory Outlet" hvor man kunne købe tøj til meget fornuftige priser. I dette center var der en forretning for mennesker der har en kampvægt over normalen, den hed Big Dogs.
Den gik jeg ind i, selv om, min vægt vel stort set er rimelig i forhold til højden (iflg min læge). Der skete så det, at jeg blev overbegejstret for deres hjemmetøj, som var lavet i gammeldags flonel (sådant noget blødt og rart som man sikkert ikke viser sig offentligt i, men alligevel).
Jeg begynder så senere på et Detroit projekt, der giver mig en del ture derover, og finder et outlet, hvor der også er sådan en butik, det er jo bare fino, og nu har de ovenikøbet mindre størrelser. Men en dag var Detroitprojektet jo færdigt, hvad gør man så ?
Jo man går på nettet og finder:
http://www.bigdogs.com/
Så handler man ind, og får det ordnet via ShopUsa.
Man har en adresse i USA, enkelt og ligetil. Det kan man sagtens forklare sælger i en mail. Nu banker jeg under bordet 7-9-13, det har virket hver gang for mig.
Jeg har dæleme hentet mange dingenoter hos private i Amerika, både til mig selv og andre (som ikke var så stive i det Amerikanske sprog, vi hjælper hinanden, det er jo derfor vi er en klub).
Faktisk har jeg overvejet, om der ikke, når vinterens mørke begynder at falde på, bør laves en klubaften, både her og hisset, hvor vi snakker indkøb og internet, men det er blot en tanke.
I Tyskland er der også mange private/virksomheder der ikke vil sende ud af landet, der får jeg så en kollega dernede til at klare ærterne.
Lykkemark