Jeg mener Piet har 235/35-20 på 8x20" med 4"BS foran og 265/35-20 på 9,5x20 med 5" BS bag (hvis ikke de er skiftet til 275/35-20).
Den ene eller anden størrelse er vidst meget som religion - men personligt syntes jeg at 20" klær en C3.
Foran er du begrænset af ratudsvinget, hvor du typisk (de er jo håndsamlet med dén forskel det nu giver) vil være begrænset til max. 4" BS (som originalt) og dermed 8 eller 8,5" fælg. Hvis udgangspunktet er en dækhøjde på 27" (som oprindeligt på min 69´er) vil du montere 245/35-20. Piet´s 235/35-20 giver et lidt mere "staggered" look, og sænker forenden en smule. Mange får problemer med at have 255-dæk i lavprofil i de forreste skærmkasser, men der er tilfælde hvor det kan virke - afhænger vidst meget af hvor fingernem man er, samt hvordan pasformen på corvetten er som udgangspunkt.
Bag skal du tage din undervogn i betragtning, og afhængig af dine komponenter kan du øge BS. Den typiske montering med "bredere" bagdæk sker med 10x20 og 5,5" BS, men her får du problemer med bagerste sway bar. Jeg er lidt i tvivl, men mener også at du får brug for offset t-arme, selvom du er ude i den store diameter. På 10x20 er det meget benyttet at montere 275/35-20 (har også hørt om 285-30-20, men dét bliver tæt) - der er ca. 11" i dine inderskærme, men da der er forskel på dæk fra producent til producent, kan det afvige. 275/35-20 er desuden lidt højere (ca. 27,6") så dét kan også bidrage til et staggered look.
Den "nemme" løsning vil nok være 8x20 med 4"BS hele vejen rundt (som dine standard 15" den er født med) og så med 245/35-20 for og 255/35-20 bag - dét burde kunne være der med helt standard undervogn, uden at skulle tænke på noget.
Så du skal overveje hvor meget du vil ofre for at få et par ekstra cm bagdæk - dét kan hurtigt blive en dyr operation uden at du reelt vil få det store udbytte ud af det....
Men prøv at lave en søgning på
www.corvetteforum.com på "20s" - så kommer der RIGTIG meget læsestof, og også mange fede billeder.
Afhængigt af hvad du går efter, kan du se mange alternativer på
www.newstalgiawheels.com (tjek overstock items - der gode tilbud på kvalitetsprodukter).
Hvis man kun går efter "looks" er der mange muligheder, men hvis du samtidig tænker performance så kig også på vægten - bl.a. centerlines competition series fåes i relativt lav vægt selv i 20" (vejer vidst mindre end en standard 8x15 stålfælg).
God jagt, og husk nu at poste billeder... ;-)