Hej Roald
Den mest sikre metode til at konstatere om der er gået en toppakning er ved at få foretaget en ?sniffer test?. Det foregår ved at man monterer en anordning ved dit kølerdæksel og lader en kemisk væske komme i kontakt med dampene fra dit kølersystem. Er der udstødningsgasser i dit kølesystem skifter den kemiske væske farve. Alle ordentlige værksteder har en sådan tester og det burde ikke koste meget at få kørt en test. Problemet med trykprøvningen er at du aldrig vil opnå den samme trykforskel mellem kølevand og forbrændingskammer og de 2-3 bar du pumper op er måske ikke nok til at afsløre en eventuel lille utæthed.
Hvis der kommer kompressionstryk i kølesystem er symptomerne typisk at din kølervæske bliver ?skubbet? ud gennem overløbsslangen og/eller kølerslanger som bliver skubbet af studserne. Oplever du ikke noget af dette, har du nok ikke kompressionstryk i kølevandet.
En trykprøver er derimod super god til at finde lækager i kølesystemet ? Det lade sig være utætte slanger, køler, varmeapparat, revner i topstykke/motorblok etc. Her kan man i ro og mag tryksætte hele systemet og derefter gå det hele grundigt igennem uden at kølervæske fordamper på varme flader når motoren kører. Vær opmærksom på at der i din indsugningsmanifold er kølekanaler hvor vandet både kan sive i olien eller i en indsugningskanal. Ved revner i topstykke/motorblok er der dog ikke noget at se umiddelbart.
Når man mister vand fra et kølesystem er fejlfindingsprocessen typisk:
- Kontroller for utætte slanger, køler, varmeapparat
- Kontroller kølerdæksel om det slutter tæt og holder det rigtige tryk i systemet.
- Kontroller for vand i olien
- Ryger den med en meget let hvid røg selv når den er gennemvarm
- Kontroller tændrør, en cylinder der brænder vand vil typisk være helt ren for koks og der er aflejringer på tændrør
- Flytter den vand over i ekspansionsbeholderen/ud af systemet
Mvh
Karsten Horn