Portræt af en god mandag.
: 31. jan 2012, 23:42
Normalt er jeg en mandagshader, det indrømmer jeg gerne:noide:
Men denne mandag var faktisk planeret i alle ender og kanter, men selvfølgeligt gik der lidt galt til sidst, det var jo en mandag.
En perfekt dag er jo en dag hvor job og hobby går op i en højere enhed, det var målet og som sagt som gjort. Arbejdsmålet var to opgaver: et besøg vedr en transportuoverensstemmelse med en kunde på Fyn, oversat til dansk betyder det, hvordan skal en tankvogn være udstyret, for at opfylde kundens krav ? Anden opgave var at være vært og fejre en veludført opgave i et joint venture med en dansk partner. Midt imellem disse to opgaver lå så hobbydelen, nemlig at hente den bunke dele jeg havde købt af den rare Tommy 358 nordenfjords i det jydske.
Øv. en kold mandag morgen, det er faktisk stadig mørkt, man dapper ud i "kabyssen", og fyrer op under kaffemaskinen, 9 kopper hvoraf de 8 går i thermokanden og den sidste til at nippe af, medens man checker papirerne man skal have med, kufferten blev pakket dagen før, huset sover, hundene kigger (gad vide om de tænker: "fiser han snart af så man kan få ro, eller skal han "klippes" så man slipper for hans knirketæer ?"
En kande lunkent vand på forruden og sideruderne, motoren startes, en omgang sprinklervædske og visk visk, afsted det går.
Stopper på Statoil i Nyborg og køber et par basser til transportdiskussionen, erfaring har lært mig, at en kunde har svært ved at skælde ud med wienerbrød i munden:smilielol5:
Videre til Tommy. Rumler ind på Tommy's gårdsplads, kikker lidt rundt og så kommer han ud. Vi starter med en værkstedsvandring. Her slår det mig at hver gang jeg kommer på værkstedsvandring får jeg komplekser, alt er perfekt, alt hænger de rigtige steder på den rigtige plads, hjemme hos mig selv bruger jeg halvdelen af tiden på at finde den dims, jeg ved at jeg har, er jeg det eneste rodehoved i hele verden, Søren Bruhn fra Radiserne ville have sagt: "Jeg græmmes"
Tommy har selvfølgelig, malerpap lige ved hånden til at dække hele rummet i bilen (jeg havde ikke engang en gammel avis med) og lystigt ind det går med alle de dele jeg ikke vidste at jeg måske en dag ville få brug for.
Nu kommer der så lige et mellemspil.
Ja, jeg har købt mange dele hist og pist, fra ophug og gud ved hvad. Dem lægger jeg på lager. Drømmen er, at når jeg får lov at slippe for at arbejde, så vil jeg gøre de dele rigtigt pæne i en sandblæserbox, male dem med POR15, og lidt andet kræs, forsyne tingene med nyt gummi og hvad har vi haft, og så have et rigtigt "rullende projekt", i stedet for at skulle pille ting af bilen og gå igang med at renovere dem, og derefter montere. Jeg vil simpelthen have et lille skur ved siden af værkstedet delt i to, med sandsblæs i den ene side og maling i den anden, det er ingen videnskab, kun et spørgsmål og et antal ventilatorer der klarer udsuget. Skulle der så være en vetteejer der mangler en dims undervejs og man kan hjælpe ham, jamen så gør man bare det, hvis man har en dublet. Det korte og det lange er, at jeg vil have "rigtigt US Corvettejern" på min bil og ikke "Kinakål" eller "Mexivarer". Jeg har nu gæstet Kina et betydeligt antal gange, set deres produktionsformer, set deres arbejdsforhold, og har til fulde forstået, hvorfor de er konkurrencedygtige til mindste detaille. Det har givet mig en tro på, hvorfor det er værd at bevare originale dele, såfremt de altså er bevaringsværdige, holder mål etc, og hvor lidt/meget knofedt er værd at investere, for at have "en god del til en god bil". Sagen er jo den, at dengang vores bil; og for den sags skyld "dagens bil" blev designet sad der nogle ingeniører og beregnede og foreskrev hårdheder og styrker både i Brinell og Rockwell, tror i det sker i Kinesien ?
Jeg sidder nu i Tommy's køkken, vi snakker og snakker vi har bare så meget drengesnak a'la politik, holdninger til tilværelsen, fabrikker vi begge kender, Jyde vs Københavner, flere kopper kaffe og en smøg, jeg kommer med op på drengeværelset, og bliver benovet, henrykket, imponeret meget, sådan rigtigt meget.
Kender i det, at man står foran spejlet og barberer sig, og så kommer man til at sige til sig selv:" He he, drengen lever endnu ?", og det bliver man enig med sig selv om, at det gør drengen. Tommy har overhalet mig med 2000 km i timen, jeg er ikke engang på amatørstadiet. Men jeg fik lov til at blive begejstret, og det var rigtigt dejligt.
Jeg kører fra Tommy helt glad i låget, stiller navigatoren, til restaurenten hvor jeg skal være vært, jøsses det bliver tæt, forventet ankomst 18.30 gæsterne kommer 18.30, man skulle jo gerne bades og klædes om, middag kl 19.00, den skal godt nok have lidt gas.
Men men, der har været en ulykke ved Tilst (ud for århus) køen er på to timer, motorvejen totalt blokeret, man ringer til nøglepersoner, står ved siden af bilen og drikker thermokande, for en gangs skyld er man ikke rigtigt sur, man tænker på en god eftermiddag, kikker lidt på delene, en vakkumtank, hmm, en bro, yokes, ledningsnet, og medens man gør det kommer en lastvognchauffør og kikker med, og så får man en snak til, han henter en kop og får den fyldt op.
Man ankommer een og en halv time forsent til middagen, og opdager, at gæsterne var i deres dagligtøj, de havde drukket nogle øl, maden blev bestilt og lavet, vi spiste og snakkede løs, det blev en rigtig dejlig aften i Ribe.
Mandage er måske ved at bedre sig. Tak skal du ha' Tommy.
Lykkemark
Men denne mandag var faktisk planeret i alle ender og kanter, men selvfølgeligt gik der lidt galt til sidst, det var jo en mandag.
En perfekt dag er jo en dag hvor job og hobby går op i en højere enhed, det var målet og som sagt som gjort. Arbejdsmålet var to opgaver: et besøg vedr en transportuoverensstemmelse med en kunde på Fyn, oversat til dansk betyder det, hvordan skal en tankvogn være udstyret, for at opfylde kundens krav ? Anden opgave var at være vært og fejre en veludført opgave i et joint venture med en dansk partner. Midt imellem disse to opgaver lå så hobbydelen, nemlig at hente den bunke dele jeg havde købt af den rare Tommy 358 nordenfjords i det jydske.
Øv. en kold mandag morgen, det er faktisk stadig mørkt, man dapper ud i "kabyssen", og fyrer op under kaffemaskinen, 9 kopper hvoraf de 8 går i thermokanden og den sidste til at nippe af, medens man checker papirerne man skal have med, kufferten blev pakket dagen før, huset sover, hundene kigger (gad vide om de tænker: "fiser han snart af så man kan få ro, eller skal han "klippes" så man slipper for hans knirketæer ?"
En kande lunkent vand på forruden og sideruderne, motoren startes, en omgang sprinklervædske og visk visk, afsted det går.
Stopper på Statoil i Nyborg og køber et par basser til transportdiskussionen, erfaring har lært mig, at en kunde har svært ved at skælde ud med wienerbrød i munden:smilielol5:
Videre til Tommy. Rumler ind på Tommy's gårdsplads, kikker lidt rundt og så kommer han ud. Vi starter med en værkstedsvandring. Her slår det mig at hver gang jeg kommer på værkstedsvandring får jeg komplekser, alt er perfekt, alt hænger de rigtige steder på den rigtige plads, hjemme hos mig selv bruger jeg halvdelen af tiden på at finde den dims, jeg ved at jeg har, er jeg det eneste rodehoved i hele verden, Søren Bruhn fra Radiserne ville have sagt: "Jeg græmmes"
Tommy har selvfølgelig, malerpap lige ved hånden til at dække hele rummet i bilen (jeg havde ikke engang en gammel avis med) og lystigt ind det går med alle de dele jeg ikke vidste at jeg måske en dag ville få brug for.
Nu kommer der så lige et mellemspil.
Ja, jeg har købt mange dele hist og pist, fra ophug og gud ved hvad. Dem lægger jeg på lager. Drømmen er, at når jeg får lov at slippe for at arbejde, så vil jeg gøre de dele rigtigt pæne i en sandblæserbox, male dem med POR15, og lidt andet kræs, forsyne tingene med nyt gummi og hvad har vi haft, og så have et rigtigt "rullende projekt", i stedet for at skulle pille ting af bilen og gå igang med at renovere dem, og derefter montere. Jeg vil simpelthen have et lille skur ved siden af værkstedet delt i to, med sandsblæs i den ene side og maling i den anden, det er ingen videnskab, kun et spørgsmål og et antal ventilatorer der klarer udsuget. Skulle der så være en vetteejer der mangler en dims undervejs og man kan hjælpe ham, jamen så gør man bare det, hvis man har en dublet. Det korte og det lange er, at jeg vil have "rigtigt US Corvettejern" på min bil og ikke "Kinakål" eller "Mexivarer". Jeg har nu gæstet Kina et betydeligt antal gange, set deres produktionsformer, set deres arbejdsforhold, og har til fulde forstået, hvorfor de er konkurrencedygtige til mindste detaille. Det har givet mig en tro på, hvorfor det er værd at bevare originale dele, såfremt de altså er bevaringsværdige, holder mål etc, og hvor lidt/meget knofedt er værd at investere, for at have "en god del til en god bil". Sagen er jo den, at dengang vores bil; og for den sags skyld "dagens bil" blev designet sad der nogle ingeniører og beregnede og foreskrev hårdheder og styrker både i Brinell og Rockwell, tror i det sker i Kinesien ?
Jeg sidder nu i Tommy's køkken, vi snakker og snakker vi har bare så meget drengesnak a'la politik, holdninger til tilværelsen, fabrikker vi begge kender, Jyde vs Københavner, flere kopper kaffe og en smøg, jeg kommer med op på drengeværelset, og bliver benovet, henrykket, imponeret meget, sådan rigtigt meget.
Kender i det, at man står foran spejlet og barberer sig, og så kommer man til at sige til sig selv:" He he, drengen lever endnu ?", og det bliver man enig med sig selv om, at det gør drengen. Tommy har overhalet mig med 2000 km i timen, jeg er ikke engang på amatørstadiet. Men jeg fik lov til at blive begejstret, og det var rigtigt dejligt.
Jeg kører fra Tommy helt glad i låget, stiller navigatoren, til restaurenten hvor jeg skal være vært, jøsses det bliver tæt, forventet ankomst 18.30 gæsterne kommer 18.30, man skulle jo gerne bades og klædes om, middag kl 19.00, den skal godt nok have lidt gas.
Men men, der har været en ulykke ved Tilst (ud for århus) køen er på to timer, motorvejen totalt blokeret, man ringer til nøglepersoner, står ved siden af bilen og drikker thermokande, for en gangs skyld er man ikke rigtigt sur, man tænker på en god eftermiddag, kikker lidt på delene, en vakkumtank, hmm, en bro, yokes, ledningsnet, og medens man gør det kommer en lastvognchauffør og kikker med, og så får man en snak til, han henter en kop og får den fyldt op.
Man ankommer een og en halv time forsent til middagen, og opdager, at gæsterne var i deres dagligtøj, de havde drukket nogle øl, maden blev bestilt og lavet, vi spiste og snakkede løs, det blev en rigtig dejlig aften i Ribe.
Mandage er måske ved at bedre sig. Tak skal du ha' Tommy.
Lykkemark