Side 1 af 1
Så er plads til plæneklipperen
: 20. okt 2011, 21:20
af Hoffa
Hej
God vintersæson til alle
Med venlig hilsen
Hoffa # 899
5641
5642
Hoffa
Sikket et flot værksted, for
: 20. okt 2011, 23:55
af Lykkemark
Hoffa
Sikket et flot værksted, for ikke at tale om indholdet. Jeg kan se at du har en rar motorcykel stående også. Det er lidt mærkelige vintertanker man kan gå og få, jeg har jo haft en del motorcykler gennem tiden, men disse tanker strander, næsten lige som jeg bliver begejstret, med mit sidste og afsluttende styrt, der gjorde meget ondt og krævede et større syarbejde på mine legemsdele. Men drømmen om at få en Norton Commando Interstate, bobler inde i knolden.
Her på det sidste har jeg fået en tosset ide, jeg fik mit mc kort på en, ja nu kommer det, en scooter, en Vespa på hedengangne Darlov's køreskole. Gad vide hvordan det ville være at køre en scooter idag ? Jeg har siddet og bladret Vespa og lidt Heinkel Tourist, og kender jeg mig selv, så går det nok galt.
Så hvis den gode firmabonus nu kommer, så skulle man da være et skarn hvis man ikke opfyldte et eller andet.
God vinter sæson til dig.
Lykkemark
Hej Lykkemark,
Hvis du engang vil
: 22. okt 2011, 15:02
af (udmeldt) Jesper Krarup
Hej Lykkemark,
Hvis du engang vil se på scooter så skal du søge på ebay.co.uk for England har et enormt udvalg af scootere fra de gode gamle dage - se filmen Quadrofenia hvis du er i tvivl om hvor stort det har været herovre. Jeg har selv indimellem fantaseret lidt om at det kunne være sjovt at få en Vespa Sprint fra 60'erne til at tøffe rundt på når vi flytter permanent tilbage til Danmark til augoust 2012 men med 5 motorcykler og en bil har jeg vist det legetøj jeg kan tage vare på - det er nen krævende opgave at holde det hele trillende, rent og velsmurt..!!
Jeg tog kørekort på en Vespa 150 Sprint og min først 'kværn' var netop sådan en. Den kunne køre 80 km/t med fuld rulle og når man havde en passager bagpå skulle man passe på den ikke gik bagover, den kunne godt være lumsk fordi den var så "bag-tung".
Noget flot og velholdt/restaureret fra tredserne koster omkring DKK20K herovre, så skal der betales reg.afgift i DK men det må være en bagatel på sådan et gammel køretøj.
Hmmm, bliver helt hooked igen af at skrive om det, ka' være man sku' starte eBay.co.uk op........ :p
Hoffa
En rigtig flot garage, hvor
: 22. okt 2011, 17:25
af JHA
Hoffa
En rigtig flot garage, hvor min lade ditto nok falder lidt igennem. Er grøn af misundelse, måske lidt affødt af det du har holdende i stueetagen.
Lykkemark
Hold dig til en Norton Commando Interstate. Det er en rigtig fed klassisk kværn med en twin lyd, som har været søgt efterlignet af bl.a japanske mærker uden held. Der er p.t en til salg på DBA til ca. 40000 kr.
Jeg oplevede racer udgaven " John Player Norton " på Anderstorp raceway i starten af 70´erne. Det var en oplevelse der næsten var på højde med Giacomo Agostinis tumlen MV Agusta. Lyden af en sådan MV Agusta for fuld roulade er uovertruffet.
Jeg tog selv kørekort på en Vespa scooter, hvilket jeg den dag i dag skal bearbejde sårn´t post traumatisk o.s.v. Det skyldtes bl.a. at den havde håndgear og at gearene lå modsat en 3 gears puch. En tur med kørelæreren bag på gav for mit vedkommende det resultat at jeg fyrede den af i 2. gear og troede at nu fik den 3. og så skulle vi bare derudaf. I stedet fik den 1. og så sagde scooteren " hhhhrrrrrnnnnnnnnggggg " og det var kun mine strakte arme der forhindrede kørelæreren og mig i at katapulte ud over styret.
Selve køreprøven til mc. kort var dog helt udramatisk. Man skulle kun lave 4 venstresving i et af byens store kryds (uden lyssignal) mens kørelæreren og den sagkyndige stod på fortorvet og diskuterede dagsprisen på en " svart gris " ....
He-he, sådan en John Player
: 22. okt 2011, 19:59
af (udmeldt) Jesper Krarup
He-he, sådan en John Player Norton må være noget af det grimmeste der er designet, kun overgået af min gamle Yam XS1100 med Martini kåbe.........
På den lokale racerbane, Cadwell Park, har jeg set et par stykker af den nye Norton, den ser ikke så dårlig ud men de hænger fast i fortiden, med dobbelte affjedringer bagpå osv. - så er der mere effektivitet og power i en 3-cylindret Triumph Daytona, wow, det er noget der lyder af noget når den får noget rulle.
Mit scooterkørekort var endnu nemmere - den motor'sagkyndige' stod ved fortovet og kiggede mens jeg køret 100 meter ned ad vejen, vendte og kørte tilbage igen - så var den hjemme.
Jeg havde i kort tid en Vespa og skiftede derefter til den dengang splinternye Suzuki GS1000 - det var lidt af en omvæltning..!!!
Her et lille pic fra en session på Cadwell Park for tre uger siden - skal afsted til 2011 sidste bike session i morgen, det er herligt at bo 10 minutters kørsel fra en rigtig racerbane.... >;o)
5670
Jesper og John
Det er jo
: 24. okt 2011, 11:32
af Lykkemark
Jesper og John
Det er jo nostalgi, så det batter det her, selvom det ikke lige er Corvette der bliver berørt her.
Jo jeg husker også køreprøven på Vespa'en, den foregik foran Vanløse S Station, 100 meter ned af vejen og tilbage igen, et spørgsmål om styrbremsen, og så var den på plads, så gik turen tilbage til Darlov's køreskole på Tagensvej, og pludseligt havde man kørekort til både bil og motorcykel, idet man ikke skulle op til fornyet teoriprøve, da begge kørekort var erhvervet indenfor et år.
Det svenske blad MC-Nytt, fodrede drømmene, man kunne som 16 årig sidde og drømme i hele og halve timer over blot et billede, Agostini på sin MV-Agusta, Barry Sheene på Yamaha og Suzuki, og min personlige helt Peter Williams, på John Player og Dunstall Norton. Når had sad der på maskinen med dobbelt V'et på dragt og hjelm, jamen jamen.
Jørgen Aagesen havde sin dengang meget lille "tarm" af en motorcykelforretning i Classensgade hvor han solgte Kawasaki og Norton. Mangen en aften gik med at stå sammen med de andre rødder foran det lille udstillingsvindue og drømme om "den grønne Norton Commando Fastback", inden sværmen af alt muligt bras trillede hjem, hver til sit.
Medens jeg skriver dette, ruller den indre smalfilm igennem hovedet igen fra dengang, da sparekasse lærlingen Leif købte en een cylindret 350 kubik Matchless og senere fik den spritnye trecylindrede 2 takt Kawasaki 500, der var skræmmende.
Jeg får nok aldrig den Norton Commando ud af hovedet, før jeg får ejet den, for den har som Corvetten, et eller andet sted, forfulgt mig hele mit liv, og uanset hvad man mener måske kunne være bedre, eller sjovere, så er det bare ikke nogen erstatning for "den".
Lykkemark "drømmeren"