Side 1 af 1

Cruise for a Cure, tak for en dejlig dag.

: 25. apr 2009, 17:46
af Lykkemark
Jeg vil da godt være den første til at sige tak til Finn & Co for en dejlig dag.

Jeg skal indrømme at det føltes en anelse koldt da "dampmaskinen" startede klokken 07,15 her på Falster, men en trøje, hue, halstørklæde, muffedisser og en jakke kan gøre meget.

Vel ankommet til Andersen & Martini, var kaffen og til overflod brød af alle arter klar, og snakken gik, og der var aktion og instruktion, kikken på biler og toiletbesøg. Tak til Andersen & Martini for gæstfrihed.

10.15 lettede hele flokken med kurs mod Målev, det gik jo bare så godt, hele "sværmen" søgte at holde sammen, det trak en hel del i smilebåndet hos mig.

Vi stødte til en kæmpeflok af Harley'er og en hulens masse Mustang's, det var bare så flot, og lydbilledet var lige til DR's Koncertsal.

Harley' folket stod for afviklingen af trafikken, og det kan de, meget stor ros for udvist professionalisme, hele optoget har vel været på mere end 5 kilometer og de kunne gelejde alle igennem uden stop, kanon.

Torvet i Hillerød var fyldt til bristepunktet med US lyd, dejlige mennesker fra Mustang klubben, Harley Klubben og ikke mindst os selv. Fin stemning, kanon vejr, og god musik fra The Rattlers.

Se det var en rigtig god dag:hurray:.

Lykkemark + Frue.

Hej. Så vil jeg da gerne

: 25. apr 2009, 18:10
af john691
Hej.

Så vil jeg da gerne være den anden der siger tak for et godt arrangement.

Sjovt at møde jer alle(også Mustang- og Harleyfolkene).

Vi ses til Turtleball, hvor jeg forhåbentligt kan præsentere en lille ny til
stalden.:auto:

Hilsen

John:reddevil:

Hej CCD Tak for en

: 25. apr 2009, 20:20
af Sunfire427
Hej CCD

Tak for en god cruising og eftermiddag på torvet i Hillerød. Det var hyggeligt at mødes med andre bilentusiaster på tværs af "mærke grænserne"

Vi ses derude:thumbs:

:cheers2:
På vegne af Mustang Club of Denmark

Anders Nannerup
Formand

Der skal også lyde en

: 25. apr 2009, 23:50
af Kim G
Der skal også lyde en stor tak fra mig til Finn og Andersen og Martini. Vi kan vist ikke forlange det bedre. Kørte samme vej tilbage som vi kom fra Måløv. En ligeså dejlig tur som den anden vej.

Fortsat god weekend til jer alle.

Hilsen

Kim

Og fra min side vil

: 27. apr 2009, 14:35
af Finnray
Og fra min side vil jeg gerne takke jer alle for en fantastisk dag i lørdags.

Jeres indsats sammen med Mustang og Harley klubben resulterede i at der blev indsamlet 55.000,- kr. til JDRF, penge som går direkte og ubeskåret til fondens arbejde med diabetesforskning.

Det var som altid en fornøjelse at arbejde sammen med jer, og jeg glæder mig allerede til næste gang.

Vi ses derude