Mere GF 2008
: 22. sep 2008, 02:14
Det er da en forfærdelig bunke bredsider der bliver tildelt CCDs bestyrelse i disse dage. Er det mon helt fortjent? Har bestyrelsen gjort det så dårligt i det forløbne år?
Aldrig har klubben haft så mange medlemmer.
Aldrig har der været så mange træf.
Aldrig har der været så stor deltagelse ved klubbens træf.
Bestyrelsen anklages for ikke at kunne blive enig om noget som helst. Er sagen ikke bare, at vi er enedes om noget som nogen medlemmer er uenige i? Det er vel en bestyrelses ret. Hvis man er uenig i bestyrelsens beslutninger har man selvfølgelig ret til at kritisere, men er det særlig konstruktivt at beskylde os for at varetage egne interesser samt at påstå at bestyrelsen har spillet fallit? Kunne man ikke med rette forvente, at personer som til dagligt driver større forretninger udtrykte sig lidt mindre bombastisk.? Det ville nok gavne diskussionsniveauet.
I bestyrelsen diskuteres mange emner. Blandt disse også emner som medlemmerne introducerer på forum. Senest forslaget om en bus helt eller delvist betalt af CCD fra Sjælland til generalforsamlingen i Vejle i november. Nogle bestyrelsesmedlemmer var for, andre var imod. Præcis som holdningen blandt klubbens øvrige medlemmer. Et flertal i bestyrelsen var imod. Derfor faldt forslaget. Er det udemokratisk? Er det angribeligt? Er det en forkert beslutning? Måske, men så må I jo vælge en anden bestyrelse. Helst en som altid tager de rigtige beslutninger. Beslutninger som alle 700 medlemmer er 100% enige i! Er det utopi eller hvad?
Jeg kom ind i bestyrelsen fra min plads som suppleant, da to medlemmer af bestyrelsen valgte at gå en dag i august. Da var diskussionen lige startet omkring efterårsmønstringen på Sjælland. Bestyrelsen blev i en mail præsenteret for et ?tilbud? om et arrangement som blandt andet omfattede et rullefelt. Der var nogle få dage til at træffe en beslutning. Arrangørerne skulle bruge 20.000 kr. De skulle have besked indenfor få dage om vi ville tildele de 20.000 eller ej. Bestyrelsen tilbød det almindelige tilskud på 100 kr. pr. deltager. Derudover blev det foreslået at bevilge 5.000 kr. til rullefeltet. Ved fx 60 deltagere var det således blevet til i alt 11.000 i tilskud. Bestyrelsen fandt, at det var rimeligt at deltagerne ved dette træf som ved alle andre CCD-træf betalte en del af udgifterne selv. Har I nogensinde været med til et CCD-træf hvor klubben har betalt rup og stup? Nej, vel. Men arrangørerne blev så ophidsede over denne beslutning at man straks aflyste arrangementet. Derefter blev forum igen brugt som platform for beskyldninger mod bestyrelsen for uduelighed og partiskhed. Fordi det nu havde ramt et arrangement på Sjælland benyttede man lejligheden til at forsøge at gøre det til et spørgsmål om øst og vest. Intet kunne være mere forkert. Hvis det ser ud som om de bedste træf finder sted i Jylland kan det ikke forklares ved hjælp af CCDs tilskudspolitik.
Man sammensætter på generalforsamlingen en bestyrelse, som i det kommende år skal forvalte klubbens midler samt træffe de overordnede beslutninger vedrørende klubbens drift. Gør din indflydelse gældende: mød op til generalforsamlingen. Lad dig vælge ind i bestyrelsen eller vælg et medlem ind som du har tillid til vil varetage dine interesser.
Og når du så er kommet ind i bestyrelsen så husk: du får ikke en pind for det og det tager en masse af din fritid. Til gengæld kan du sole dig i ros og anerkendelse fra dine elskede medlemmer.
Vi ses til GF 2008.
Finn