Side 1 af 1

Roskilde havn

: 31. aug 2008, 23:00
af (udmeldt) Henrik Berg
Hej

Sikken en dejlig søndag på Roskilde havn - super fedt vejr og hold da op hvor var vi mange.
En stor tak til Carina og Piet for deres vellykket grillarrangement, der var fyldt godt op på deres terrasse
og stemningen var i top. De vil ikke have noget for arrangementet, da de havde inviteret, så vi samlede lidt sammen til næste års grillfest og det glæder vi os allerede til.
Vi ses

Hanne og Henrik 

Re: Roskilde havn

: 31. aug 2008, 23:27
af Anders #258

Ja, man skulle tro vejrguderne havde hørt vores bønner om bare én rigtig god søndag, inden sæsonen begynder at gå på held.

For sådan nogen ';young-timers'; som Anette og jeg, var det det også meget sjovt lige at nå at stikke snuden frem, inden sæsonen slutter, når nu vetten endelig er blevet køreklar...- eller så klar som den nu bliver under omstændighederne! Udstødningernes støjniveau er knap så holdbare i længden (skulle hilse at sige, at 3000 RPM på motorvejen hjemad giver pænt summen for ørerne) - så inden næste sæson bliver der bygget et væsentlig mere behersket 3'; SS-system a´la dét mange af jer andre kører rundt med.

Vi kunne desværre ikke deltage i Karina og Piets gode initiativ (de to poder skulle hentes), men det er fedt at det blev en så stor succes.
 


Re: Roskilde havn

: 1. sep 2008, 10:30
af Per

Jeps super hyggeligt.
Også stor tak til Piet og Carina fra herfra
mvh
Steffen

ps:
Anders jeg troede lige et øjeblik jeg stod på Meca-raceway -men så var det bare jer der kørte forbi! 

Re: Roskilde havn

: 1. sep 2008, 16:45
af Lykkemark


Ja det var dæleme en dejlig eftermiddag, hvor man fik chancen for at trykke på næven med mennesker man kun havde hørt og læst om.



Vi fik også chancen for at se Nillerdrengens dørkonsstruktion, som giver begrebet ';Luk døren op'; en ny dimension. Automobilforhandler Grebart ankom i Prowleren og præsenterede bagagerummets dimensioner, Christian havde medbragt en vognfuld drikkelse, Allan 271 havde medbragt sig selv og det var der lissom ikke rigtigt noget at gøre ved; Dan havde medbragt sit ';vægmaleri';.



Jo den eftermiddag sad lige i skabet.



Samtidigt kan jeg oplyse(for John og hans ozonlag) en ny kilometerrekord for min bigblock Dampmaskine med rengjort og velsmurt q-jet karb:



Fra OK tanken i Nr Alslev til Vikingeskibsmuseet i Roskilde er der iflg tdc oplysningen 97,9 km. Dvs ialt 195,8 kilometer.

Af disse 195,8 kilometer udgør de 33,2 landevej og 162,6 motorvej. Landevejsdelen blev afviklet med 1500-2100 omdrej svarende til 50-80 kmt motorvejsdelen med minimum 2500-2900 omdrej svarende til 100-120 kmt (fulgte trafikken).

Forbrug nøjagtigt målt samme stander ud og hjem 33,4 ltr svarende til tadaaah= 5,86 km pr liter. Det synes jeg dæleme ikke er så dårligt for sådan en gammel tøs.



Lykkemark

Re: Roskilde havn

: 1. sep 2008, 23:12
af Anders #258

Jeps, Steffen...- MECA er måske nok også dét sted den hører mest til lige nu rent lydmæssigt, men det kan jo heldigvis ændres. De lokale her i Skælskør har også allerede givet et par kommentarer om, om den mon ikke larmer lige rigeligt....