Side 1 af 1

Spørgsmål fra en rookie

: 3. sep 2005, 02:13
af Gæst
Jeg er jo stadig venteposition til vognen, så der melder sig lidt spørgsmål... Olien er drænet, så jeg er blevet fortalt, at den er tilfreds med 10 W 40... Men hvad mængde?? Hvor stor er tanken på vognen? Vil den stille sig tilfreds med V-power eller skal der noget a la Wynns oktan booster i? Hvad betyder det når den originale tank-sticker medfølger? Corvette LT-1 årg. 70 er modellen til disse spørgsmål. På forhånd tak....

Re: Spørgsmål fra en rookie

: 3. sep 2005, 03:10
af (udmeldt) Anders
Hej

1) Der er flere gange diskuteret olie herinde, så søg i forummet. Dette kommer helt an på din motor. Men hold dig fra syntetisk olie. Mængden af olien vurderer du vel allerbedst på din oliepind? Der er en Corvette ikke spor anderledes end andre biler, men husk at tjekke olie noget oftere, for måske bruger din motor vel rigeligt!!! Køb 2x4 liter af det du kommer frem til, så har du lidt til senere også!

2) Jeg ved ikke helt med C3'eren, men min tank på C2'eren holder ca. 60-65 liter og jeg formoder det ligger i den boldgade. Mht. Benzinen kommer det igen an på originaliteten på motoren. Men du kan få blyfri 98 oktan indenfor 20 km. af dit hjem i Danmark og det kan måske gøre det. Måske en idé at komme noget blyerstatning i den, hvis du vælger en blyfri løsning, hvis den er helt tilbage fra 70. En 40 kroners sag fra Staoil holder forbavsende længe. Spørgsmålet er så om det er spildt på din motor. Det kan dem med C3'ere svare meget bedre på.

3) Det originale tank sticker betyder at du får det A4 ark med der har siddet på tanken. Det var sådan at produktionen gik og satte en slags købs/produktionsseddel oven på alle tanke i den periode. Her var den beskyttet mod vejr og vind og der stod bl.a. hvilken motor bilen var udstyret med originalt. Det er blevet vældig populært at have originale tankstickers og gør bestemt din bil mere værd hos dem der går op i den slags. Nogen rygter gik på at de blev sat fast med tyggegumi, men fast sidder de da stadig på mange biler.

Håber det besvarede en del af dine spørgsmål og glæd dig til bilen :)

Anders