Hermed også en lille kommentar til spørgsmålet om forsikring af en original veteranbil eller en "næsten" original veteranbil.
På baggrund af de seneste skriverier om forsikringen dækker, besluttede jeg at skrive til min forsikring vedlagt 5 sider med ændringer/extraudstyr, som min Corvette ikke var udstyret med, da den forlod fabrikken i 1971: Se nedenfor.
Svaret jeg fik fra forsikringen var, at min bil ikke kunne forsikres som en original veteranbil, men jeg kunne forsikres som uoriginal veteranbil for lidt mere i årlig præmie.
Derefter kontaktede jeg forsikringsselskabet for at høre, hvilke ændringer jeg skulle lave, for at jeg fortsat kunne være forsikret som original veteranbil. De svarede at det kunne jeg godt glemme, idet i mit tilfælde var det en næsten håbløs opgave.
Moralen må være det, som Tommy også tidligere har fremhævet: at når forsikringsselskabet skriver original stand, så betyder det den stand bilen havde 1 min efter den forlod bilfabrikken punktum.!
I min situation betød det at jeg siden 1996 har kørt rundt med en forsikring på Corvetten, som i sidste instans i tilfælde af en totalskade ville betyde at jeg fik 0,- kr i erstatning. Den situation var måske værd at vurdere.
mvh lolk
KLIK PÅ DET ØNSKEDE A-4 ARK, OG DET ÅBNER I FULD STØRRELSE i pdf format.
http://club-corvette.dk/forums/cal_pdf/2014-06-23-interior.pdf
http://club-corvette.dk/forums/cal_pdf/2014-06-23-karosseri.pdf
http://club-corvette.dk/forums/cal_pdf/2014-06-23-motor.pdf