Side 1 af 1

Start problemer ved varmstart

: 15. jul 2016, 23:16
af Robotmanden
Jeg har netop købt en C3 1969.
Den starter fint, når den er kold.
Her er lidt batteri fakta:
ubelastet 13,2 volt
lyset tændt 12,9 volt
det lades under kørsel.
Hvis jeg slukker bilen, virker det som om, at glideren i starteren ikke kan få fat i svinghjulet.
Hvis jeg sætter startkabler på til en anden bil, starter den uden besvær.

Øges modstanden i starteren, når den er varm eller hvad sker der?

Det lyder som det man

: 18. jul 2016, 09:28
af Lolk
Det lyder som det man kaldte "færgesymdromet" for år tilbage: når man havde kørt over 1 times tid og kørte ombord på en færge opstod samme problem, når man ville fra borde, bilen ville ikke starte. Typisk fordi starteren var blevet for varm, et varmeskjold til starteren kunne hjælpe eller endnu bedre få monteret en lavgearet starter. Det samme problem havde jeg umiddelbart efter, jeg havde købt min Corvette.
Mvh lolk.

Tak for svaret. Hvordan løste

: 18. jul 2016, 21:24
af Robotmanden
Tak for svaret. Hvordan løste du problemet? og kan man få forskellige gearinger på starteren?

Havde samme problem med min

: 18. jul 2016, 21:54
af ClausX
Havde samme problem med min "Grimme Gule" (1975'er) for mange år siden. Jeg afmonterede startmotoren og fandt, at smørelsen af glideren i solenoiden (som trækker startmotorens tandhjul ind i svinghjulets tandkrans) var tørret ind pga varmen fra udstødningen. Jeg rengjorde og smurte med hjulleje-fedt og har ikke haft problemer siden (over 15 år!). Oplevede rent faktisk syndromet på en færge og det var meget pinligt......!
MVH Claus

Super input. Det lyder som

: 18. jul 2016, 22:27
af Robotmanden
Super input. Det lyder som om det er løsningen. I mit tilfælde skal det hedde, "Aldi-syndromet ".

Min løsning var at få

: 19. jul 2016, 09:12
af Lolk
Min løsning var at få monteret en ministarter, den stod af efter et par måneder. Desuden monterede jeg en strømforbindelse med on/of kontakt udenom relæet direkte til starteren. Den ministarter, der blev sat på, har fungeret siden 1999. Som en extra sikkerhed monterede jeg et skjold på headers tæt ved starteren. Angående gearingen har jeg ingen oplysninger.
Mvh lolk.

Tak for alle jeres gode

: 9. aug 2016, 13:47
af Robotmanden
Tak for alle jeres gode råd.
Problemet er nu løst.
Først et nyt batteri, det gav ingenting.
Så en ny starter og det hjalp.
Bilen skal åbenbart bruge mere energi til en varmstart, hvilket den gamle var for slidt til.