Har jeg købt katten i sækken??

Paw Nielsen
Indlæg: 0
Tilmeldt: 15. apr 2013, 12:24

Har jeg købt katten i sækken??

Indlægaf Paw Nielsen » 6. jun 2013, 06:45

Hej med jer...

Jeg er nyt medlem her i dette forum og søger nu desperat lidt hjælp vedr. Min corvette.
Har for 3 mdr. Siden købt en 69 cabriolet som der efter sigende skulle være i god stand iflg. Sælger.....
Jeg har ikke det store kendskab til den slags biler, men har altid gået med drømmen om at køre rundt i den slags.
Umiddelbart ser den fin ud, men er lidt nervøs når jeg køre rundt. Den sejler nemlig værre end en jolle i stormvejr.
samtidig er den begyndt at eftertænde, når jeg slukker motoren og er den varm i motor har den svært ved at trække maskinen rundt for opstart.
Jeg skriver i håb om at der er nogen herinde der kan hjælpe mig på vej, så jeg kan få en god oplevelse med min nye investering.

Paw Nielsen

Lolk
Indlæg: 71
Tilmeldt: 28. nov 2004, 20:42

Hej Paw. Mit første bud ville

Indlægaf Lolk » 6. jun 2013, 09:51

Hej Paw.
Mit første bud ville selvfølgelig være at henvende mig til sælger at høre om han kan hjælpe dig, selvfølgelig uden beregning, da han jo har givet udtryk for at bilen var i god stand. Hvis det ikke kan lade sig gøre prøv at få kontakt (som du jo også gør) med nogle corvette club medlemmer i dit nabolag at de kan se på bilen og anvise dig løsninger.
mvh lolk

Lykkemark
Indlæg: 0
Tilmeldt: 27. mar 2007, 23:26

Hej Paw Ro på, jeg tror

Indlægaf Lykkemark » 7. jun 2013, 00:33

Hej Paw
Ro på, jeg tror ikke du har købt, en kat i en sæk, jeg tror du har købt en Corvette fra 1969.
Jeg bor kun 26 km fra Næstved, så du er velkommen til at henvende dig, så vi kan få en snak og et kig.
Men nu skriver du selv, at du ikke har det store kendskab, til den slags biler, og at du føler "den sejler rundt som en jolle".
Nu skal vi lige have begreberne rigtigt. Paw du har købt en bil der er 44 år gammel, og uanset hvor velholdt den er, så er det noget ganske andet at køre en 44 år gammel bil med den teknologi den har målt mod en bil der er konstrueret idag. Det er simpelthen to forskellige verdener.

Jeg runder de 60 år i år, jeg fik kørekort i 1971, hos Hr Kørelærer Nordly på Østerbro i København. Bilen jeg kørte i var en spritny Ford 17 M. Jeg kan huske at jeg i min tredie køretime spurgte Hr Nordly: "Hvornår må jeg komme på motorvej ?" Svaret kom prompte: "Det må du når du kører bilen, og det ikke er bilen der kører med dig".

Det jeg her prøver at fortælle dig er, at nu skal skal du til at lære at "køre bil". Jeg kan betro dig, at det vil du sikkert komme til at kunne lide. Jeg har gennem hele mit liv skiftet arbejdsbil hvert andet år, og har haft alt fra Simca 1307 til VW Touareg. Idag hvor jeg ikke arbejder mere, er min nyeste fra 1991, jeg gider ikke nye biler, for det er ikke at køre, det er at blive transporteret.

Når så alt det er sagt, betyder det jo ikke, at tingene er i orden, og det betyder slet ikke at man for småting ikke kan få bilen til at opføre sig rigtigt ordentligt.

"Damperen" (min corvette) "sejlede også", på samme måde som du beskriver det. Det problem blev i mit tilfælde løst med et nyt "styrehus" og en sporing. Sporing skulle der til, (det skal alle biler jo have engang i mellem), det gamle styrehus kunne måske have været justeret, men nu havde jeg så muligheden for at få et nyt billigt.
Eftertænding, er der mange forklaringer og årsager til. Mange af forklaringerne er rigtigt kostbare, een af løsningerne er rigtig billig og virker i hovedparten af tilfældene. Du er ny i den bil, du kører lidt forsigtigt, du får noget koks lag på dine stempler, og derfor får du efter tænding. Den skal have noget GAS, tag en god tur på motorvej så "hun kan få noget luft". Så er jeg temmelig sikker på, at det problem er løst. Er du ikke frisk på motorvejskørsel og har din bil automatgear, så kører du bare rundt i 2 gear, således at hun får nogle omdrejninger, så bliver hun glad.

Mht din motors startvillighed, så skal du lige holde ørerne stive her, således at du ikke går ned af den samme vej som jeg gjorde, for jeg var i nøjagtigt den samme situation som dig. Jeg syntes også, at min startmotor havde svært ved at trække maskineriet rundt. "Jeg talte med nogen" og "nogen" sagde: "Det er et gammelkendt problem, du skal have en "ministarter på" de gamle store startere er varmefølsomme".

Jeg købte en mini starter og lagde den på værkstedsbordet. Men så opdagede jeg at batteriet egentligt var svagt, og så fik jeg målt min generator, og det viste sig at den ikke leverede noget. Så købte jeg en ny generator, den lagde jeg også på værkstedsbordet.

Så monterede jeg generatoren, og smed den gamle ud, for den leverede ikke noget, men det hjalp ikke på batteriet, for det havde været så afladet, at det simpelthen var dødt. Jeg købte et nyt batteri hos T. Hansen for 4 år siden, og nu virker både generator og batteri og starter. For det viste sig, at der var monteret ministarter, så tilbage på værkstedsbordet er der en ministarter, som jeg nok for brug for en eller anden dag.

Hvad kan man så lære af det ?

Jo jeg kunne havde taget mit multimeter, som også ligger på værkstedsbordet, og målt om hun lavede strøm. Så kunne jeg havde sparet en investering i et nyt batteri (i et stykke tid), og havde jeg kikket min bil efter nedenunder, kunne jeg have konstateret at der sad en ministarter, så havde jeg sparet de penge.

Derfor Paw, er det jeg siger "ro på". Din bil skal nok blive til "din bil", der kører "som din bil" men det tager lidt tid, det er derfor det er en "hobby bil".
Det er nemlig ingen kunst at lave den hård som en "go-cart", kunsten er: at gøre den til en fornøjelse for dig.

Og velkommen i klubben

Lykkemark

Indy1978
Indlæg: 9
Tilmeldt: 22. jul 2008, 20:34

Hej Paw Lykkemark er en klog

Indlægaf Indy1978 » 7. jun 2013, 01:48

Hej Paw
Lykkemark er en klog mand -så lyt endelig til ham.
Når det er sagt. så har vi her i Næstved (kik på medlemslisten) Tommy, som har en 69 cap, som han ved alt om. Han er også en klog mand, og lige om hjørnet.
Husk gamle biler har sjæl -så du skal bare i takt med din nye kæreste.
Velkommen i klubben.
mvh
Søren
Gavnø

Piet
Indlæg: 17
Tilmeldt: 14. apr 2016, 13:46

Hej Paw Det kunne lyde som

Indlægaf Piet » 8. jun 2013, 13:04

Hej Paw
Det kunne lyde som om dit styretøj trænger til en justering eller renovering, det er svært at sige hvad problemet er uden at se bilen.
du skal være velkommen til at køre forbi mig næste gang du er ude at køre, så kan jeg hurtigt fortælle dig hvad problemet skyldes.

eftertændingen og træg starter kan godt hænge sammen med høj varme i motorrummet, og det kan muligvis være fordi tændingen ikke står korrekt.
igen noget der hurtigt kan konstateres.

Jeg bor lidt uden for roskilde så giv mig et ring hvis du skal på de egne.
46421102

(udmeldt) C3
Indlæg: 151
Tilmeldt: 20. feb 2004, 01:27

'Sejlende kørsel' er typisk forårsaget

Indlægaf (udmeldt) C3 » 9. jun 2013, 17:11

'Sejlende kørsel' er typisk forårsaget af slidte og møre bøsninger i hele undervogn. Og måske dertil nogle slidte støddæmpere.

De originale startere er kendt for at køre langsomt ved varm motor. Jeg kørte selv med min originale i nogle år. Jeg var altid nervøs for om den kunne drive motoren igang, men det virkede hver gang. Jeg købte dog senere en ministarter, der snurrer frisk som på en moderne bil.

Ministartere er ikke særligt bekostelige.

C3

Lykkemark
Indlæg: 0
Tilmeldt: 27. mar 2007, 23:26

Ja Paw Nu er vi 5

Indlægaf Lykkemark » 10. jun 2013, 21:20

Ja Paw
Nu er vi 5 mennesker der har bekymret os om dig, jvf dit indlæg. Men vi har ikke fået nogen tilbagemelding, hvordan kan det være ?
Du var jo på i går morges ?

Venlig hilsen

Lykkemark

Paw Nielsen
Indlæg: 0
Tilmeldt: 15. apr 2013, 12:24

Hej til alle jer bekymret

Indlægaf Paw Nielsen » 11. jun 2013, 08:18

Hej til alle jer bekymret herinde..(smiler)
Jeg takker utroligt meget for alt den respons der har været vedr. mit problem med bilen.
Jeg har fået undersøgt vedr. starter og det skulle være en ministarter, som i kalder den og med hensyn til bøsninger i undervogn er hele rammen blevet løftet for 5 år siden, jeg har nu prøvet at skifte nogle enkelte ting vedr. mit styretøj og det har hjulpet lidt på det, jeg skal dog lige prøve at stramme mit styrehus op også, i håb om at det giver mig lidt mere ro på bilen. Jeg har endvidere ladet mig fortælle at en krængningsstabilisator bag på kunne tage nogle af de ryk hele bagenden giver sig når jeg rammer en ujævnhed på vejen. Men jeg er stadig på bar bund hvad angår min tændingsbanken.... Har undersøgt strømfordeler som sikkert fungere fint, men er nødsaget til at skifte den da den ikke har kabeludstræk til min omdrejningstæller, hvilket så forklare hvorfor den ikke virker.
Sælger af bilen siger at den er købt som beset og sådan er det.
Det er de mange småting som går mig på og derfor kalder jeg det (købt katten i sækken)
Til alle jer som hjælper i denne sag endnu engang tak og håber på fortsat støtte omkring min nye hobby...

Med venlig hilsen
Paw

Piet
Indlæg: 17
Tilmeldt: 14. apr 2016, 13:46

det kunne lyde som om

Indlægaf Piet » 11. jun 2013, 12:33

det kunne lyde som om bagsvingerne har dårlige eller forkert montert bøsninger, eller dine stubaxles er slidt op så de kan vandre ind og ud af bagtøjet.
en krængningsstabilisator bagtil er ikke en god ide med mindre bilen har en bigblock motor, krængningstabillisator bag giver understyring.
pas på med bare at stramme styrehuset op, det skal justeres på moment (grademåler) ellers kan du ødelægge det.

Paw Nielsen
Indlæg: 0
Tilmeldt: 15. apr 2013, 12:24

Bilen er med bigblock, bøsningerne

Indlægaf Paw Nielsen » 11. jun 2013, 16:53

Bilen er med bigblock, bøsningerne i bagsvinger skulle være fra 08 kan de allerede være slidt op?
Hvad er stubaxles??? et ord jeg ikke kender...
Justering af styrehus må jeg hellere lade en prof. om kan jeg høre...
Har man fælles skruedage i dette forum, jeg har meget at lære om disse spændene biler???


Tilbage til "Teknisk Forum C3"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 49 gæster