Knirkende undervogn i C5 cab fra 1998

Teknisks spørgsmål og svar om Corvette C5
Bursche
Indlæg: 20
Tilmeldt: 21. aug 2012, 10:10

Knirkende undervogn i C5 cab fra 1998

Indlægaf Bursche » 4. apr 2017, 19:59

Hej derude,
Når vores C5 cab fra 1998 kører over lidt mere end små buler på vejen - så knirker det irriterende meget fra undervognen. Jeg har fået diverse joints smurt hos A-Corvette, men lige meget hjælper det. Er der nogen, som har et godt råd - ud over at skrue ned for høreapparatet? Eller er det diverse glasfiber-samlinger, som giver lyd fra sig, så man bare må acceptere, at sådan er det med en snart 20 år gammel bil?

På forhånd tak - Lars.

Mozart
Indlæg: 9
Tilmeldt: 15. jul 2012, 02:20

Re: Knirkende undervogn i C5 cab fra 1998

Indlægaf Mozart » 5. apr 2017, 09:56

Hej Lars
Min C5 fra 99, men som har kørt mere end din, har ikke de "knirke" lyde du skriver om, og har ikke
haft de skavanker i de 6 år jeg har ejet den.
Jeg har brugt min ven Google en del gange omkring min Corvette. Jeg skriver simpelthen problemet,
og vupsi, så kommer der en masse råd og forklaringer, og ligende erfa udvekslinger fra nær og fjern.
Især fra Corvette Forum.Com. hvor en masse mennesker især i USA har lokaliseret og fixet problemet,
Ofte med meget grundige forklaringer + en masse foto´s vedlagt.
Sidst jeg var inde og kigge var da jeg ville vide hvordan den mekaniske parking brake virkede, og jeg
skal da love for at jeg fik syn for sagen. Også hvordan den evt. skulle strammes op. Dejligt med en sådan
videnbank.
Held og lykke med det, og på gensyn på Samsø.
Hilsen
Niels Mozart # 1326

Henning#719
Indlæg: 7
Tilmeldt: 1. dec 2007, 19:42

Re: Knirkende undervogn i C5 cab fra 1998

Indlægaf Henning#719 » 7. apr 2017, 12:11

Hej Lars
Min 99'er knirker ikke i undervognen men i instrumentbrættet, og der er lige så irriterende :(
Du skal være klar over at Niels ikke har den bedste hørelse, så jeg vil nok tage han udtalelse med et gran motorolie :D
Min gamle 77'er knirkede i undervognen, - det hjalp lidt når jeg sprøjtede olie i leddene, men kun kortvarrigt. Den rigtige løsning er nok udskiftning af de knirkende dele, for det skyldes nok slidtage.
Hilsen
#0719 Henning Vejrup

Brugeravatar
Anders #258
Indlæg: 7
Tilmeldt: 21. jul 2004, 10:28
Geografisk sted: Skælskør

Re: Knirkende undervogn i C5 cab fra 1998

Indlægaf Anders #258 » 8. apr 2017, 12:44

Hej Lars

Ved du, om der er skiftet bøsninger i undervognen? De originale bøsninger bør ikke knirke, men nye poly-bøsninger vil gøre det, hvis de ikke bliver smurt samtidig med installation?

Ellers kan du prøve at afmontere dine krængnings-stabilisatorer fra de såkaldte "end links", så de ikke er forbundet til a-armene - og så køre en kort test-tur. Så ved du, om dén del kan udelukkes, hvis lyden stadig er der. Hvis lyden er væk, skal du have smurt dine bøsninger på stabilisatorer-armene.

Hvis det kan udelukkes, kan du tjekke:
    punktet på a-armen hvor for-fjederen står (nogen har oplevet lyde fra dét punkt, der er løst ved at smøre noget alm. bremsefedt ind under)
    støddæmperen (sjældent - men nogen oplever at lyden kan komme fra selve støddæmperen, når den påvirkes)
    OEM a-arms bøsninger (nogen har minimeret lyden meget ved at sprøjte noget WD40 eller tilsvarende ind)

Hvis det viser sig, at være a-arms bøsningerne, vil løsningen med WD40 formentlig kun være midlertidig. De fleste ender med at skulle udskifte...

Det ville undre mig, hvis det er en samling i karosseri-panelerne. Jeg har selv haft min totalt adskilt ind til rammen, og jeg synes ikke at der er nogen oplagte steder at "lave lyde". Instrumentbord og interiør-paneler kan godt lave lyde - pasformen er meget stram, så der er ikke plads til den mindste forskydelse, hvis man har haft det adskilt.

Held og lykke med at lokalisere.

Henning P
Indlæg: 7
Tilmeldt: 15. aug 2009, 20:18

Re: Knirkende undervogn i C5 cab fra 1998

Indlægaf Henning P » 10. apr 2017, 18:04

Hej vedrørende knirkende instrumentbræt . Min C5 havde en knirkelyd i føresiden. Prøv at tage fat i instrumentbræt mellem dør og rat og løft op og ned. Kan det give sig nogle cm op og ned er plastikken revnet ved fastgøringspunktet. Corvette Central har et repsæt. Item #255039. 1997- 2004 . Mvh Henning 1081#.

Bursche
Indlæg: 20
Tilmeldt: 21. aug 2012, 10:10

Re: Knirkende undervogn i C5 cab fra 1998

Indlægaf Bursche » 11. apr 2017, 20:43

Hej alle "Knirke"-venner,
Mange tak for særdeles uddybende svar. Jeg vil nu reflektere over jeres værdifulde input, og så forsøge at eliminere problemet.

De bedste Corvette-hilsener - og på herligt gensyn på Samsø - Hanne og Lars.


Tilbage til "Teknisk Forum C5"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster