Motorhistorisk samråd i forandring.

Her taler vi Motor Historisk
Samråd, Veteranbil politik overordnet
Lykkemark
Indlæg: 0
Tilmeldt: 27. mar 2007, 23:26

Motorhistorisk samråd i forandring.

Indlægaf Lykkemark » 4. okt 2012, 23:37

På årsmødet i 2009 blev det besluttet at Motorhistorisk Samråd skulle ansætte en deltidsmedarbejder. Siden da har vi arbejdet med at gøre organisationen mere synlig og give den mere gennemslagskraft hos politikere og myndigheder. Meget af det der skulle gøres var af administrativ karakter, f.eks. forbedring af den måde nyhedsbreve blev udsendt på, udvikling af en ny hjemmeside og håndteringen af de nye, historiske nummerplader op til 1976.

Til at hjælpe MhS på denne rejse ansatte vi i marts 2010 Ole Pedersen som sekretariatsleder, og han har med sin erfaring været en god medarbejder på en række af ovenstående projekter i tæt samarbejde med bestyrelsen.

I dag er vi nået til et punkt hvor antallet af administrative opgaver er på retur og hvor nye opgaver af langt mere motorhistorisk karakter kommer til at dominere. I fælleskab har vi fundet frem til at disse nye opgaver kræver en medarbejderprofil med rod i den motorhistoriske hobby og med langt større indsigt i hobbyens hverdag og krav. Derfor fratræder Ole Pedersen sin stilling med udgangen af december 2012.

Motorhistorisk nyeste projekt samler sig om den motorhistoriske hobbys samfundsmæssige betydning med hensyn til værdiskabelse, miljøpåvirkning samt bevaring af den historiske arv. Samtidig arbejder vi på en afskaffelse af benzinafgiften på importerede, historiske køretøjer og en ændring af afgiftsfastsættelsen ved import og forenkling af importreglerne. MhS er også optaget af definitionen af et historisk køretøj, noget som spiller en stor rolle i forbindelse med tekniske krav og afgiftsfastsættelse. Alle disse initiativer kræver historisk og teknisk indsigt.

Vi takker Ole Pedersen for hans positive bidrag til den udvikling som MhS har undergået de seneste 2½ år og ønsker ham held og lykke fremover.

Vi søger nu en medarbejder til Motorhistorisk Samråd. En person, der med stor indsigt i teknik såvel som historie, kan løse MhS' opgaver på specifikke områder og samtidig kan varetage den brede kommunikation. Vil du høre mere kontakt venligst formanden, Anders Nannerup, direkte

Tilbage til "Motorhistorisk Samråd og CCD"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 12 gæster