Stigende interesse for veterankøretøjer

Her taler vi Motor Historisk
Samråd, Veteranbil politik overordnet
Lykkemark
Indlæg: 0
Tilmeldt: 27. mar 2007, 23:26

Stigende interesse for veterankøretøjer

Indlægaf Lykkemark » 7. sep 2012, 22:00

Interessen for veterankøretøjer i Danmark er stærkt stigende. Fra 2009 til 2012 er antallet af veterankøretøjer over 35 år steget fra 124.369 til 136.414 (heraf er34.434 personbiler og 27.587 motorcykler) ? en stigning på knap ti procent. I alt er der i Danmark registreret 2,4 mio. køretøjer, hvoraf veterankøretøjerne udgør 5,6 procent. Alligevel står veterankøretøjerne blot for 0,16 procent af de 33,4 mia. kilometer, der årligt køres på de danske veje.

Det viser en ny undersøgelse, som blev offentliggjort i forbindelse med de nordiske motorhistoriske paraplyorganisationers årlige møde, som i weekenden 31. aug til 2. sep. blev holdt i Helsingør ? blandt andet med et flot opbud af veterankøretøjer. Også de andre nordiske lande oplever en kraftigt stigende interesse for motorhistoriske køretøjer.

Undersøgelsen viser også, at den danske motorhistoriske hobby årligt omsætter for mere 635 mio. kr., hvor selve handelen med veterankøretøjer ikke er medtaget.

Den danske paraplyorganisation Motorhistorisk Samråd (MhS) oplever en stærkt stigende interesse for veterankøretøjer. MhS er på blot to år vokset fra at være interesseorganisation for 63 klubber til i dag 88 klubber repræsenterende 32.000 enkeltmedlemsskaber.

Den dugfriske særkørsel, som MhS har fået lavet ved Danmarks Statistik, viser også, at af de 13,4 mio. tons Co2, som den samlede transportsektor i Danmark udleder, udgør kørsel med de historiske køretøjer blot 0,02 procent.

Veterankøretøjer er en vigtig del af den danske kulturarv og MhS kæmper i disse år en hård kamp for, at man uden en masse restriktioner også fremover kan opleve gårsdagens køretøjer på morgendagens veje som en naturlig del af bybilledet.

På det nordiske møde i Helsingør blev det understreget, at det er altafgørende, at man også på internationalt plan kæmper for de samme regler og love, hvilket gøres gennem den verdensomspændende organisation FIVA (Féderation Internationale des Vehicules Anciens) med 59 medlemslande.

Fælles regler og love gør, at man på verdensplan bevarer den motorhistoriske kulturarv så originalt som muligt.

I FIVA opererer man blandt andet med en grænse på 30 år, for at et køretøj kan få veteranstatus. I Danmark er denne grænse sat til 35 år.

Fakta

- Der er i alt 2,4 mio. køretøjer i Danmark

- Heraf er 136.414 veterankøretøjer over 35 år (5,6%)

- 34.434 personbiler

- 27.587 motorcykler

- 74.393 øvrige som lastbiler, varebiler, busser, traktorer, campingvogne

- Den motorhistoriske hobby står for en årsomsætning på mere end 635 mio. kr. Heraf

- Reparation og vedligeholdelse 283 mio.

- Forsikringer 74 mio.

- Skatter og afgifter 31. mio.

- Benzin, olie og dæk 87. mio.

- Turistrelateret omsætning (bespisning, overnatning, broafgift) 160 mio.

- Hertil kommer selve handlen med veterankøretøjer, hvilket det ikke har været muligt at opgøre

- Der køres årligt i alt på de danske landeveje 33,4 mia. kilometer

- Heraf udgør kørsel med biler og motorcykler over 35 år 0,16 %

- Årligt udleder transportsektoren i Danmark 13,4 mio. tons Co2

- Heraf står biler og motorcykler over 35 år for 0,02 % af udledningen

Kilde: Særkørsel hos Danmarks Statistik, internationale undersøgelser samt opgørelse hos Motorhistorisk Samråd

Tilbage til "Motorhistorisk Samråd og CCD"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 8 gæster