Lang vej til historiske nummerplader.

Her taler vi Motor Historisk
Samråd, Veteranbil politik overordnet
Lykkemark
Indlæg: 0
Tilmeldt: 27. mar 2007, 23:26

Lang vej til historiske nummerplader.

Indlægaf Lykkemark » 22. mar 2012, 20:39

I et nyt lovudkast fra Skatteministeriet er der lagt op til, at 26 lokale motorkontorer lukker den 1. februar 2013. Det betyder blandt andet, at køretøjsejere fremover skal til Høje Tåstrup, Aalborg, Århus eller Odense for at få udleveret specielle nummerplader ? heriblandt ønskenummerplader og historiske nummerplader til veterankøretøjer.

- Det synes vi er en rigtig dårlig service overfor borgerne. Eksempelvis er der efter første februar slet ingen udleveringssteder af specielle nummerplader på Bornholm. Med kun fire centrale udleveringssteder pålægger det vore medlemmer en stor økonomisk og ikke mindst miljømæssig belastning, siger Anders Nannerup, der er formand for paraplyorganisationen Motorhistorisk Samråd (MhS), der har 88 motorhistoriske medlemsklubber i Danmark.

Nedlæggelsen af de lokale motorkontorer sker i bestræbelserne på at effektivisere registreringsarbejdet i SKAT, når der den 6. juni i år indføres et Digitalt Motorkøretøjsregister (DMR). Fra 6. juni er det meningen, at autoriserede forhandlere og synssteder elektronisk skal kunne bestille og udlevere almindelige nummerplader.

- Men de specielle nummerplader er altså kommet i klemme, og det har vi i et høringssvar til Skatteministeriet selvfølgelig påpeget det uheldige i, siger Anders Nannerup.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der er registreret mere end 90.000 veterankøretøjer, hvoraf knap 6.000 i dag kører med historiske nummerplader.

Tilbage til "Motorhistorisk Samråd og CCD"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster