Mhs nyhedsbrev maj 2017

Her taler vi Motor Historisk
Samråd, Veteranbil politik overordnet
Brugeravatar
Gert Andersen
Indlæg: 42
Tilmeldt: 21. feb 2012, 16:34

Mhs nyhedsbrev maj 2017

Indlægaf Gert Andersen » 7. apr 2017, 14:40

Nyhedsbrev fra Motorhistorisk Samråd
View this email in your browser







Nyhedsbrev til medlemsklubberne og trykte medier - Maj 2017






Spar på vægten, spar på afgifterne

Beregning af brændstofforbrug er i dag en væsentlig faktor i den endelige afregning af registreringsafgift for importerede køretøjer. Brændstofforbruget har også indflydelse på nyere køretøjers årlige afgifter.

For at anspore købet af mere miljøvenlige biler, har man fra politisk side besluttet en fordelingsnøgle der tilgodeser biler, der går længere på literen og straffer dem der går kortere. I dag er skillelinjen 16 km/l (18 km/l for diesel), hvor man straffes med kr. 1.000 i tillæg til afgiften, for hver km/l en bil går mindre end de 16 km/l, og man vil få en rabat på registreringsafgiften på kr. 4.000 for hver km/l den går længere.

Man går ud fra fabrikkernes opgivende norm-tal, men findes der ikke sådanne oplysninger, hvad der typisk ikke gør på historiske køretøjer, så har Skatteministeriet konstrueret en beregningsformel, der tager udgangspunkt i køretøjets egenvægt, hvilket vil sige den vægt man stiller med til Toldsyn i form af en autoriseret vejeseddel, hvor man så kan trække lidt fra til brændstof, olie og så videre. Egenvægten er ifølge synsvejledningen, vægten af køretøjet med tilbehør, som køretøjet normalt medfører. Vægten af driftsmidler, herunder brændstof, smøreolie og kølevand, samt fører medregnes ikke til egenvægten.

Brændstofforbrugsafgiftsloven fortæller hvordan
Brændstofforbrugsafgiftsloven fortæller ganske tydeligt at ”Såfremt der ikke foreligger anmeldelse om en bils brændstofforbrug, fastsættes dette i liter pr. 100 km, som summen af et fast element på 3 l pr. 100 km og et variabelt element, der beregnes som 0,5 pct. af bilens egenvægt i kilogram”. Tallet omregnes derefter til km. pr. liter og afrundes til en decimal. Det betyder i realiteten, at så hedder formlen [kg x 0,5 % + 3 = forbrug pr. 100 km. Derefter 100 divideret med forbrug pr. 100 km = km/l. Omsat til et konkret eksempel vil du få følgende resultat for en bil på eksempelvis 900 kg. Egenvægt: 900 kg x 0,5 % = 4,5 + 3 = 7,5 liter på 100 km, for at få km/l siger man 100 divideret med 7,5 = 13,3 km/l. Forskellen mellem dette tal og indextallet 16 betaler man 1.000 kroner af pr liter, altså 2,7 liter gange 1.000 kroner er lig med kr. 2.700 i tillæg. Havde køretøjet nu haft en egenvægt på 500 kg, så ville man i stedet få en reduktion i afgiften på kr. 8.800.

Kigger man så på sine egne tal og synes ikke rigtigt det giver mening, man synes måske at de 11,3 km/l man beregner at en folkevogn den lander på, er lidt for lidt, eller ham med Corvetten tænker at det er vist lyv med løgn på, hvis den skal gå 9,7 km/l, så fortvivl ikke. Tallene har nemlig intet hold i virkeligheden, de er blot udtryk for ministeriets regnemetode. Der er set eksempler på at synshallen har noteret ejerens gæt på kilometer per liter, men det er altså systemets egen beregning ud fra vejesedlen, som er den, der skal bruges.

Vægtafgift eller forbrugsafgift?
Biler ældre end 30. januar 1997 betaler altid vægtafgift, som er baseret på køretøjets egenvægt. Biler med 1. registreringsdato mellem 30. januar 1997 og 30. juni 1997 kan vælge at betale den årlige afgift ud fra det beregnede forbrug eller ud fra vægten. Efter 30 juni 1997, betales altid efter forbruget. Der er forskellige muligheder for at få ændret i kilometerforbruget, hvis man skønner det er forkert. Ved syn kan man få ændret det angivne brændstofforbrug, hvis der fremlægges dokumentation for det ændrede forbrug. Det kan være, når der tidligere er sket en fejl, eller når der er sket konstruktive ændringer på motoren, eller når forbrugstallet ikke har foreligget tidligere. Ændringerne i den årlige afgift træder i kraft fra den dato, hvor synsvirksomheden godkender det ændrede forbrug ved syn.

Dokumentation for forbruget kan være en erklæring fra bilfabrikanten, en rapport fra en prøvningsinstans, CoC-dokument eller Data-erklæring for færdigopbygget køretøj, oplysninger i en instruktionsbog. Endelig kan en fabrikslabel med det konkrete stelnummer sat på bilen eller i servicehæftet bruges eller en tidligere registreringsattest.

Der er nok ikke mange af dem, der interesserer sig for historiske køretøjer, der lader sit bilkøb anspore af forbruget. Her er historisk værdi og personlige relationer til specifikke køretøjer meget mere væsentligt. Det er yderligere en grund til at Motorhistorisk Samråd har denne mystiske lov højt på listen over ønskede ændringer til den eksisterende lovgivning.

Johnny B. Rasmussen
Sekretariatsleder





Bilmesse i Fredericia
Den 25. og 26. marts blev der afholdt bilmesse i Dr. Margrethehallerne i Fredericia. Traditionen tro deltog Motorhistorisk Samråd med et antal bestyrelsesmedlemmer samt begge suppleanter. Bilmessen i Fredericia forår og efterår er en unik mulighed for at opfylde to af Samrådets vigtigste opgaver, nemlig at vise ansigtet udadtil og snakke med mange af de fremmødte samt at besøge en af vore medlemsklubber. Denne gang havde vi spurgt Dansk Veteranbil Klub, om vi måtte slå os ned hos dem - og det måtte vi heldigvis gerne. Vores faste ankermand hvad angår historiske nummerplader, Michael Deichmann, stillede op med sin computer og var i stand til at hjælpe flere af vore klubbers medlemmer til at bestille netop den - for dem - helt rigtige nummerplade. Der udover fik vi god afsætning på vores nytrykte informationsmateriale. Vi har lavet en folder om Motorhistorisk Samråd og en om historiske nummerplader. Mange af jer vil få dem at se i sommerens løb.

For os er det altid en glæde at kunne hjælpe med at finde et passende nummer, og på trods af at der i nummerserien fra 1. april 1958 (ved indførelsen af to bogstaver) til de hvide nummerplader blev indført i 1976, desværre kun er begrænsede nummerserier til rådighed, lykkes det altid at finde en god løsning til glæde for ejeren. Det er nemmere med nummerplader fra før 1. april 1958, hvor der kun blev benyttet et bogstav. Vore nummerplader i dag har jo to bogstaver, så plader med et bogstav er ikke underlagt den samme begrænsning, som pladerne med to bogstaver.

Skal jeg prøve at opsummere de spørgsmål, vi blev spurgt om i løbet af de to dage var det en miniudgave af de mange emner vi fik præsenteret ved årsmødet i Middelfart i november. Afgifter, forsikring, problemer ved syn og spørgsmålet om 30 eller 35 år som veterangrænse. Vi svarede bl.a. at meget var i støbeskeen lige netop nu, og forhåbentlig at det forhåbentlig er noget, vi kan røbe noget mere om i forbindelse med næste nyhedsbrev, som kommer i slutningen af april.

Steen Rode-Møller.
Formand for Motorhistorisk Samråd







Kommerciel anvendelse af veteranbiler

Motorhistorisk Samråd får undertiden henvendelser om problemer med myndighederne i forbindelse med mere eller mindre kommerciel anvendelse af veteranbiler, f.eks. til Eksamenskørsel som det nu kaldes.
Bestyrelsen har diskuteret problematikken og enedes om følgende udtalelse:

” Motorhistorisk Samråd er af den opfattelse, at veteranbiler der anvendes erhvervsmæssigt skal overholde de samme krav, som moderne biler.

Med udgangspunkt i problematikken omkring brugen af historiske lastbiler til studenterkørsel og eksamenskørsel, og navnlig kørsel med dem i miljøzoner hvor der er krav om brug af partikelfilter, der finder Motorhistorisk Samråd, at når historiske køretøjer bruges til formål, der ikke er kørsel af teknisk-historiske grunde, altså den almindelige og lovens opfattelse af lejlighedsvis kørsel med historiske køretøjer, så er dette ikke et område der har Motorhistorisk Samråds specifikke interesse.

Motorhistorisk Samråd bifalder, at historiske køretøjer til en hver tid bruges også til deres oprindelige formål, og vil derfor ikke stille hindringer i vejen for denne anvendelse. Omvendt vil Motorhistorisk Samråd ikke arbejde for lempeligere vilkår for historiske køretøjer, hvor disse er tiltænkt til at bruges erhvervsmæssigt, hvis det betyder, at lempeligere krav til køretøjet giver en skæv fordeling af konkurrencen på det marked, hvor omsætningen etableres.

Med andre ord så opfordrer Motorhistorisk Samråd til at historiske køretøjer bruges så ofte som muligt, men hvor disse indgår i etableringen af en omsætning, der bør disse køretøjer overholde almindelig lovgivning, og dermed også være underlagt de eventuelle kørselsrestriktioner der er gældende, samt de tekniske krav myndighederne stiller.

Motorhistorisk Samråd ser kørsel med historiske køretøjer af en hver art som kulturbærende, og at de goder og lempeligere vilkår ejerne af køretøjerne har, der er tilknyttet brugen og ejerskabet, som noget vi sammen skal værne om, og udbygge så vi i fællesskab kan løfte den motorhistoriske kulturarv.”

Bestyrelsen
Motorhistorisk Samråd




Endelig et FIVA løb i Danmark

Det er overordentlig glædeligt, at en dansk klub, Dansk Historisk Motor Klub, har påtaget sig at arrangere et FIVA løb for historiske biler. Arrangementet foregår i Jylland den 9. og 10. juni.
Det må ligge 20-25 år tilbage, siden vi sidst havde en dansk arrangør af et FIVA arrangement.

I lighed med alle andre FIVA godkendte arrangementer er det at finde på FIVAs hjemmeside, www.fiva.org under Events, lige som der er link direkte til DHMK`s hjemmeside.

DHMK er langt fra nybegyndere i at arrangere løb. Dette års arrangement er således det 16., så man må antage, at de har erfaringen. Derfor har klubben også store ambitioner for fremtiden, hvor man har planer om at gøre løbet til en international event.

Mille Miglia

Igen i år er der danske deltagere, som har været heldige at komme gennem nåleøjet i udvælgelsen af køretøjer til dette års Mille Miglia.
Man kan næsten fristes til at sige, at de mest usædvanlige køretøjer kommer fra Danmark.
Således er der en dansk deltager i en Bugatti 101, mere sjældent kan det næppe blive.
Normalt forbinder man Mille Miglia med eksotiske racersportsvogne, og dem er der stadigvæk et stort udvalg af, men igen fra Danmark kommer der en stor tung Oldsmobile, ikke just hvad man forbinder med dette historiske løb.
Endelig skal nævnes Jørgen Vitting, som i år vil prøve noget helt nyt, nemlig at deltage i en lille Renault 4CV.
Jørgen har før deltaget i sin Aston Martin DB2, og er kendt som arrangøren af tidligere Copenhagen Historic Grand Prix.
En sådan bil har også deltaget i de oprindelige løb, hvilket gør den værdig til at køre med i den moderne udgave. Jørgen beviser hermed, at det ikke kun er kostbare eksotiske investeringer, der har en chance for at blive accepteret.
Det bliver så spændende at se, om det spinkle køretøj kan udstå strabadserne og gennemføre. Vi krydser alle sammen fingre og ønsker alle 3 mandskaber god vind.

FIVA Steward
Henning Thomsen var udpeget som FIVA steward på dette års Mille Miglia, men har måtte melde afbud p.g.a. svigtende helbred. Det er uvist om Henning får en anden opgave i år, da samtlige arrangementer allerede har fået deres respektive steward.

Niels Jonassen er udpeget som international FIVA steward på et langdistance løb, Baltic Classic, der starter i Danmark den 28. maj og fortsætter op gennem Sverige, over Finland og videre gennem de baltiske lande, Polen og Tyskland.

Henning Thomsen
Bestyrelsesmedlem og FIVA Steward
Motorhistorisk Samråd




Link til ovenstående billeder i større opløsning, til brug i tryksager og andre medier:
1. http://motorhistorisk.dk/wp-content/upl ... aegten.jpg
2. http://motorhistorisk.dk/wp-content/upl ... r_2017.jpg
3. http://motorhistorisk.dk/wp-content/upl ... 2017-1.jpg






























Copyright © 2017 Motorhistorisk Samråd, All rights reserved.
Motorhistorisk Samråd

Our mailing address is:
Motorhistorisk Samråd
Nærum Hovedgade 3
Nærum 2850
Denmark

Add us to your address book


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list

Tilbage til "Motorhistorisk Samråd og CCD"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst