Side 1 af 1

Farligt forår HUSK DET !

: 10. mar 2013, 00:54
af Lykkemark
Siden juni 2010 har man på danske tankstationer kun kunnet tanke benzin med tilsat op til 5% bioethanol. I andre lande er koncentrationen endnu større.

Trods der er en mindre effekt i biobrændstof (Der skal ca. 1,4 liter bioethanol til at give samme effekt som 1 liter rent fossilt brændstof), så er bioethanolen miljømæssigt interessant, da den er CO2 neutral, grundet at produktet er baseret på landbrugsafgrøder som majs og lignende.

Den negative side af biobrændstof rammer i særdeleshed ejere af ældre køretøjer, da disse ikke er konstrueret til at køre med den type brændstof. Ethanolen i benzin ætser plastikslanger og korroderer metaller i rør og tanke. Navnlig er veterankøretøjer i stor risiko for den type skade, da de ikke kører mange kilometer og står stille i lange perioder, hvor angrebet langsomt kan fordele sig til brændstofpumpe og karburatorer.

I USA har man i flere år brugt E10 som har brændstof med op til 10% ethanol. Siden sidste sommer har det amerikanske miljøbeskyttelses agentur EPA, ydermere givet tilladelse til at sælge E15 biobrændstof. Det ser dog ud til at der nu er kræfter i gang der skal sætte en stopper for denne udvidelse af ordningen. Der er fornyligt fremsat forslag til kongressen om at denne tilladelse skal stoppes, beretter Hemmings.com i deres blog.

Der er set en stigning i antallet af branduheld de senere år, hvor det navnlig har været revnede benzinslanger, og utætte samlinger der har været årsagen.

De danske veteranentusiaster rådes derfor til at være opmærksom på den risiko der er ved biobrændstof. Man bør som minimum tjekke, og helst udskifte, rør og slanger, inden man begiver sig ud i foråret med en lurende brandfælde under hjelmen.

Pudsigt nok har jeg kørt

: 16. mar 2013, 14:35
af Jens Troest
Pudsigt nok har jeg kørt i lang tid med E10 mens jeg boede i USA, og det er først nu jeg er flyttet til DK jeg har haft problemer med brændstof lækager :)
Sidste efterår her i DK lækkede begge slanger mellem tank og rør (forsyning og retur) i samme rækkefølge, med en fæl lugt til følge. Genialt at deres monteringspunkt på tanken ligger lige over højre bagpotte.....
Det er dog nok et tilfælde, eller måske en endelig kapitulation efter de mange års brug af E10? Anyway er nye friske slanger jo altid en god ide.

Hej, det er fame guldkorn

: 17. mar 2013, 09:03
af Pugh
Hej, det er fame guldkorn du kommer med, det må lige tjekkes grundigt...
der er ikke noget andet man kan gøre for at nedsætte denne kemiske korrosion ? fks. hælde lidt diesel eller olie i Benzinen ? ved godt at de skiller sig, hvis ikke du ryster tanken før brug ;)
Kemiker råd søges...:bag:

Hej Pugh og Jens Det officielle

: 20. mar 2013, 00:01
af Lykkemark
Hej Pugh og Jens

Det officielle råd fra mig er, at der står følgende på din benzinslange:

Mærkning: NBR-PET-CSM eller FKM-PET-CSM

Kan dette ikke skaffes, skal man forlange slanger, der opfylder følgende standarder:

Standard: DIN 73379 type E, ISO 4639 type 2, SAE J30 R7 eller SAE J30 R9-11

og længere er den bare ikke, og skift den bare ofte.

Ham der
Lykkemark (der er kemiker, men det duer bare ikke her), der er ingen genveje.

Lige en tillægsting, der måske

: 21. mar 2013, 22:24
af Lykkemark
Lige en tillægsting, der måske godt kan lyde lidt som et "overkill":

Der har jo gennem tiden været nogle Corvette ildebrande, og det er jo en tragedie hvergang. I den forbindelse tænkte jeg: "een ting er hvis en bil går i brand på en vej, og man kan redde livet ved at hoppe ud af den, men de mennesker der sejler (og deres forsikringsselskab) må da være endnu mere oppe på tæerne i denne forbindelse ?"
Det fik mig til at købe mit "slangeri" på vort store og velassorterede (og dyre) Marinecenter, spændebånd inklusive.
Jeg skifter den slange og bånd ved hver sæson start, så er det gjort, og så behøver jeg ikke tænke mere over det, det tager jo kun et øjeblik.
I bilen har jeg en af de her nu forbudte Halon slukkere, og den vil jeg helst bevare "u affyret", da den jo ikke kan blive fyldt igen. Fidusen ved den er, at den bare slukker ilden, superhurtigt, uden at efterlade spor der korroderer.

Ham der
Lykkemark