Klassisk Køredag - Sjælland

Kan f.eks bruges til efterlysninger, invitationer, anmodning om kørsel mv.

Gæsters beskeder skal modereres før de kan vises. CCD Medlemmers svar/besked vises umiddelbart.
Gæst

Klassisk Køredag - Sjælland

Indlægaf Gæst » 9. maj 2011, 01:54

I 2011 byder grundlovsdag weekenden på en lang række af arrangementer for den køreglade veteranbilschauffør. Intentionen bag Klassisk Køredag d. 5 juni er at bringe de mange veteraner og klassikere i Danmark frem i sollyset og vise vore medmennesker hvilken herlig hobby dette er.

Jeg vil gerne benytte denne mulighed for at oplyse om det der er blevet en fasttømret tradition på bare fire år på Sjælland.

Klassisk Køredag med Dansk Veteranbil Klub, Veteranmotorcyklens venner og Sjællands Motorveteraner som arrangører står igen bag en hyggelig dag der afsluttes i det smukke gamle Sorø. Som sidste år åbner vi op for plænen for enden af Frederiksvej. Pladsen der også er kendt som Carlsens Plæne, ligger helt ud til Sorø Sø, den vil være åbent for deltagerne allerede fra kl. 12.

Man er velkommen til at deltage i arrangørklubbernes køreture, eller man kan køre direkte til pladsen, slå sit klapbord op og nyde frokosten med udsigten til hundredevis af gamle køretøjer i de smukke omgivelser. Vi forventer at arrangørklubbernes korteger ankommer på pladsen mellem kl. 14 og 15, man kan er naturligvis velkommen til at køre hjem når det passer en, eller man kan blive der frem til lukketid omkring kl. 18. Hele arrangementet er for øvrigt gratis.

Alle interesserede klubber, foreninger og enkeltpersoner er velkomne. Vi stiller ingen særlige krav, dvs. at alle biler, motorcykler, scootere og knallerter uanset alder, udseende og stand er velkomne til at deltage i dette arrangement.

Spørgsmål til arrangementet og arrangørklubbernes ture kan stilles til arrangørklubberne

Med venlig hilsen og på vegne af

www.smv1978.dk
www.vmvmc.dk
www.dvk-loeve.dk

Johnny B. ?Goode? Rasmussen

Tilbage til "Opslagstavlen - åben for gæster / Open for visitors"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 8 gæster