Tip ønskes mht gammel bådmotorbenzin.

For alt ikke-corvette relaterede emner, cars, billeder, spas o.s.v.
Lykkemark
Indlæg: 0
Tilmeldt: 27. mar 2007, 23:26

Tip ønskes mht gammel bådmotorbenzin.

Indlægaf Lykkemark » 3. aug 2011, 22:15

Ind imellem får man et flip, og det har jeg fået. For en del år siden købte jeg en lille båd (brugt gennem Den Blå Avis) med en 20HK Evinrude påhængsmotor på, den var mit eet og alt. Ud at sætte garn og nappe lidt fladfisk, indimellem en laks, et par åletejner, hvor der af og til var gevinst, forsødede også tilværelsen.
Så fik helbredet en torpedo, og så kom Corvetten, og "Madam Blå" som båden hedder blev rullet ind under carportens beskyttende tag. Motoren fik en omgang indvendig beskyttelse, gennem karburatoren, og det var så det.
Det er næsten som historien om "Puff the magic dragon" med Peter, Paul and Mary:

http://www.youtube.com/watch?v=hN1vXWls6GU&feature=related

Her i ferien, lister man så ligeså stille rundt og klatmurer soklen på huset, og gør klar til påsmøring af tjære. Pludselig kommer man til at kikke ind på Ma'dammen, og der er lidt som man hører den sige: "Hvorfor har du glemt mig, hvorfor har du glemt vores små ture når der skulle røgtes garn, hvorfor har du efterladt mig under tre svalereder, så jeg er helt overskidt, hvorfor har du brugt mig til at smide gamle papkasser i ?"

Jeg fik helt dårlig samvittighed, så traileren med båden blev rullet ud på gårdspladsen, al skidt og skrammel blev ryddet ud, inklusive musenes lagre af korn i kistebænkene, undervandskikkerten der åbnede en ny verden, derefter dybtgående sæbevask, i alle hjørner og kanter, en tur til Biltema og købe maling, fedt, totaktsolie samt lidt nyt tovværk. Samvittigheden har det lidt bedre nu.

Men og nu kommer spørgsmålet så, i bådens tank er der 25 liter olieblandet benzin der er for gammelt til, at jeg vil forsøge at opstarte motoren med den blanding.
Jeg skal af med med den benzin på den ene eller anden måde. Den nemme måde er selvfølgelig at hælde det på en dunk og få den afleveret på genbrugspladsen, men der vil man kun modtage 5 liter.
Så tænkte jeg, gad vide om man ikke bare kan blande lidt af gangen, i havetraktorens, og plæneklipperens benzintank, bare en sjat af gangen, og brænde det af på en fornuftig måde.

I mit indre indrømmer jeg at der er noget der siger: "Det skal du ikke gøre, for disse relativt små motorer, bliver meget hurtigt sure på dig hvis du gør det".

Er der nogen af jer der har gjort noget sådant, og hvad er erfaringen ?

Lykkemark forhåbentligt på vej til søs.

Gæst

Du gør således: Gå ned

Indlægaf Gæst » 4. aug 2011, 19:24

Du gør således:
Gå ned til det lokale byggemarked og køb 50 havefakler. Disse placerer du rundt i haven, og fylder med "bådbenzin". Efter ca 14 dage med havefester og lidt knalderi fra eksploderende fakler er dit problem løst, og du har ikke mere tilbage, men du har garanteret lært dine naboer at kende meget bedre.

:gig:

Lykkemark
Indlæg: 0
Tilmeldt: 27. mar 2007, 23:26

Kære Bjarne Jeg er en forholdsvis

Indlægaf Lykkemark » 4. aug 2011, 23:56

Kære Bjarne

Jeg er en forholdsvis forsigtig mand når det gælder begrebet brandbare vædsker. Som ganske ung knægt sådan ca 13 år gammel fik jeg en Diesella knallert foræret. Den ligner denne sådan cirka



Det var vel det nærmeste man kunne komme til en Norton Dominator (som 7 år senere blev til virkelighed). At sidde der på knallerten medens den var på støtteben og drømme, og selv om den kun fik få omgange i "gården", mest med skubning, fik det en dreng som jeg til at føle sig som:



Den kunne ikke starte, men det havde en kvik dreng som jeg :svengo:, jo naturligvis råd for, der skulle ny benzin på. Af med benzinslangen og lade tankens indhold løbe ned i risten under vandposten i gården på Østerbro, så var den fikset, tanken var i al fald tom. Nu var der så det ved det, at den vandpost var lige udenfor ejendommens vaskerum (en gruekedel) og jeg vidste at min mor havde vasketur den dag, og der stank af benzin op af kloakken ad h til, og naturligvis anede mine forældre ikke at jeg havde fået en knallert (Det var faktisk Bjarne Lehné's knallert, han har været med her i foreningen).

Så hvad gør man, jo, da man ryger i smug (Eiffel og York når det var med filter cigaretter, de kunne nemlig fås i 5 stks pakninger) ,har man selvfølgelig tændstikker i lommen, man lægger sig fladt på maven med grødhovedet ned mod risten, og lader en tændt tændstik falde.

Vi tager lige en pause.

Flammen og drønet var som jeg husker det enormt, der var jo masser af gas i kloaksystemet, samtlige kloakdæksler i en radius af måske 5-600 meter blev løftet af, det ved jeg fordi min far, cyklede rundt og lagde dem på plads.

Jeg var plysset dengang, men efter denne oplevelse var jeg helt skaldet, ingen øjenbryn, den nye strikkede trøje der var blå, var blevet brun og lugtede meget brændt, til al held skete der ikke øjnene noget.
Til gengæld var kinderne, begge to, hel klart røde, efter det første sekunds møde med min fars velfortjente lussinger, iøvrigt udført med bagsiden af hånden, sikkert årsagen til man husker intermezzoet så godt.:p

Så nej Bjarne jeg kan ikke bruge dit råd.

Til gengæld (jeg er lidt af en samler) fandt jeg lageret for gamle 5 liters reservedunke ( 3 stk af de sorte + 1 rød) de lå i papkasse og stammer sikkert fra dengang befordringsmidlet hed Morris Marina som blev efterfulgt af Simca 1307 GLS.
Så de bliver nu fyldt op med vædsken og behørigt afleveret på genbrugspladsen af tre gange. Det sidste ryger i Vetten sammen med 40 liter frisk OK af den bedste.

Lykkemark

Tommy
Indlæg: 1
Tilmeldt: 1. aug 2003, 02:52

Hæld det i din havesprøjte

Indlægaf Tommy » 21. aug 2011, 21:21

Hæld det i din havesprøjte og giv taget en omgang, så er mos og alger udrydet


Tilbage til "Snak / off topic"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 59 gæster