Side 1 af 1

Evans Classic Cool 180 kølervæske - For/imod ?

: 6. jan 2015, 22:04
af Gizmo69
For noget tid siden rendte jeg ind i produktet 'vandfri kølervæske' fra EVANS http://www.evanscoolants.co.uk/products.html
Bortset fra den lidt stejle pris lyder det fristende - næsten for godt til at være sandt...

Er der tilfældigvis nogle der har erfaring med deres 'COOL 180' ???

Kom endelig med holdninger og meninger, er det en mirakelvæske eller bare unødvendig 'wonder tonic'




god aften derude
thomas

Godt spørgsmål Thomas. Her må klubbens

: 6. jan 2015, 22:50
af Padk
Godt spørgsmål Thomas.

Her må klubbens kemiker på banen - VÅG OP, du gode mand fra sydhavs øen....:smash:

Vh
Padkær:yo:

Hej Jeg bor godt nok ikke

: 7. jan 2015, 19:38
af Gert Andersen_
Hej
Jeg bor godt nok ikke på sydhavsøerne, men vil gerne forsøge at svare.
Som jeg læser producentens hjemmeside, er produktet baseret på glycoler/glycerin. Det vil selvfølgelig betyde at man kan få en væske som er mindre korrosiv, og har et højre kogepunkt og damptryk.
Hovedformålet med kølervæsken er selvfølgelig at transportere varme effektivt væk fra cylindere og topstykker. Vand er en væske med meget høj varmekapacitet, d.v.s kan indeholde mange kalorier pr liter, og derfor kan transportere meget varme væk, med en given væskeflow.
Varmecapaciteten for glycol er væsentlig mindre, hvilket også er grunden til at det aldrig kan anbefales at køre med ren kølervæske på sin motor.
På en Corvette, hvor kølingen af motoren langt fra er overdimensioneret vil jeg være meget betænkelig med at bruge produktet.
Det er også tankevækkende at ingen bilproducenter bruger produktet på nye biler, hvis de kunne reklamere med at der aldrig skulle efterfyldes eller udskiftes kølemiddel?
Gert(kemiingeniør for rigtig mange år siden)

Mange tak for det gode

: 15. jan 2015, 10:41
af Gizmo69
Mange tak for det gode svar :-)

På deres hjemmeside fortæller de om den 'damp-film', der kan opstå i kølekanalen omkring udstødnings ventilen og den manglende køling og mulige skader der kan følge, ved almindelig kølevæske/vand blanding, som man undgår ved 'cool 180' hvad er dine/jeres tanker om det ? Er risikoen for den damp-film store på vores gamle motore ?

Mvh Thomas

Jeg faldt for nogle dage

: 15. jan 2015, 23:37
af Gert Andersen_
Jeg faldt for nogle dage sider over en artikel, der ligesom jeg argumenterede for at man ikke skulle køre på ren kølervæske, dels på grund af varmefylden, men derudover fremførte endnu en årsag: glycol har væsentlig større vicositet end vand (mere tyktflydende), det betyder at glycol når den pumpes gennem kølekanalerne i motoren, vil have en tykkere og mere stillestående væskefilm over metaloverfladerne, og dermed give dårligere køling. Denne artikels argument peger således i stik modsat retning af hvad Classic cool påstår.
Så endnu et argument til at bruge den kølevæskeblanding som bilproducenterne anbefaler.
Gert

På en Corvette, hvor kølingen

: 16. jan 2015, 07:40
af Tommy


På en Corvette, hvor kølingen af motoren langt fra er overdimensioneret vil jeg være meget betænkelig med at bruge produktet.
Det er også tankevækkende at ingen bilproducenter bruger produktet på nye biler, hvis de kunne reklamere med at der aldrig skulle efterfyldes eller udskiftes kølemiddel?
Gert(kemiingeniør for rigtig mange år siden)


Det pudsige er at dette bliver brugt til biler med køleproblemer hvorpå man egentlig bare belaster sin motor med endnu højere temperatur med motorhaveri tilfølge, nu er det jo således at ingen bilfabrikker sender noget på gaden der ikke kan køle, dette problem opstå først ved tilstopning eller usagkyndige begynder at ændre på køler/ventilator eller motorydelse, har med selvsyn set utallige der har fået + 200 HK under hjelmen og i samme hug monteret en noget tilsvarende toilet ventilator.