Fejlvisning instrumenter (Gauges)

Teknisk relateret snak
Daniel
Indlæg: 0
Tilmeldt: 1. jul 2011, 12:04

Fejlvisning instrumenter (Gauges)

Indlægaf Daniel » 28. sep 2012, 09:49

Hej

Jeg har 3 af mine instrumenter i min 1971 smallblock, som viser forkert. Det drejer sig om:

    [*]Brændstofmåleren
    [*]Temperatur
    [*]Manometeret (olietryk)


Ad 1) Brændstofmåleren viser helt off-scale til højre, når benzintanken er helt fuld, og ryger ned på lidt under halvfuld, når tanken er tom.

Ad 2) Tempereturmåleren kravler ikke meget højere op end lidt over 100 Fahrenheit mærket, når motoren er varm. Jeg har endnu ikke prøvet at måle med et IR termometer, men jeg er ret sikker på at det ikke kan passe at den kun er 110 Fahrenheit.

Ad 3) Manometeret viser næsten 70 når motoren startes, og falder lidt, når den bliver varmere (måske 45, men det kan jeg ikke lige huske præcist). Jeg kører med 20w/50 olie, og manometeret har ikke vidst så højt tidligere på året. Det er ikke sikkert at der som så er noget galt med manometeret, men jeg synes bare at det er lidt tryk den kører med.

6700


Så hvad siger I til det? Er der nogen som har nogle gode råd om hvad der kan være galt med instrumenterne. Jeg har selv mistænkt 1) og 2) for at være noget elektrisk (måske manglende jord). Men manometeret kan vel ikke være manglende jord - hvis der overhovedet er noget galt med det.


Mvh. Daniel
Vedhæftede filer
Instrumenter.jpg
Instrumenter.jpg (61.97 KiB) Vist 9218 gange

Lykkemark
Indlæg: 0
Tilmeldt: 27. mar 2007, 23:26

Hej Daniel. Da jeg så din

Indlægaf Lykkemark » 2. okt 2012, 02:14

Hej Daniel.

Da jeg så din "udfordring her" skulle jeg lige drøne igennem (en milliard bogmærker). Lad os lige tage den med olietrykket først, og den tager vi fordi jeg skal lave den samme procedure her i vinter, følg denne opskrift: http://willcoxcorvette.com/repairandinstallhelp.php?hID=101

Temperatur måleren vil jeg ikke udtale mig om, fordi jeg ikke ved hvor du måler den (på maskineriet). Jeg måler min temperatur direkte i køleren, og min sonde er helt ny, og skal skiftes hvert andet år, længere holder noget sådant ikke (betvivl ikke disse ord.) Skulle i betvivle det, så skyd temperaturen på rullepølsen i jeres køleskab med den "infrarøde", og bliv bange.

Din benzinmåler i tanken ville have gjort "Georg Gearløs" lykkelig. Den nemme måde er at sige til dig selv, nu har jeg fyldt 40 liter på, den går sikkert 4 km literen, og så fremdeles, Jeg ville ikke bruge fem minutter på et sådant projekt (har gjort det og det virkede ikke).

Lykkemark

Tommy
Indlæg: 1
Tilmeldt: 1. aug 2003, 02:52

Olietrykket er altid højere end

Indlægaf Tommy » 3. okt 2012, 10:50

Olietrykket er altid højere end normalt med kold motor, instrumenterne i biler bliver fodret med en strømkonstantholder som ligger omkring de 5 volt for ikke at give fejlvisning, da batteri spænding varierer meget, du skal have skiftet din strømkonstantholder, som regel sidder den på printet bag spedometer.

Daniel
Indlæg: 0
Tilmeldt: 1. jul 2011, 12:04

Tak for svarene! Jeg prøver lige

Indlægaf Daniel » 3. okt 2012, 22:53

Tak for svarene!

Jeg prøver lige at tage et kig på dit link lykkemark mht. manometer.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så er det faktisk ikke lykkedes mig at lokalisere temperatursensoren. Den sidder ikke i indsugningsmanifolden, og jeg har ikke umiddelbart kunne finde den når jeg har kigget oppefra på motoren.
Hvis jeg skal skifte temperatursensoren, så har jeg læst på nogle US corvette fora, at man ikke altid kan være sikker på at temperatursensorer fra forskellige producenter ikke altid virker, pga. af modstanden ikke er korrekt i forhold til displayet.

Benzinmåleren er jeg ikke så nervøs for, for jeg ved jo hvor langt den kan gå ned, før tanken er tom. Men det er jo mest optimalt, hvis tingene fungerer efter hensigten. :)

Tommy, jeg vil have strømkonstantholderen i baghovedet, hvis alt andet glipper.

Mvh. Daniel

(udmeldt) Niels E
Indlæg: 0
Tilmeldt: 26. apr 2010, 21:44

Hej. Jeg har en 71 SB.

Indlægaf (udmeldt) Niels E » 5. okt 2012, 14:39

Hej.
Jeg har en 71 SB. Der sidder temp føleren i blokken lige under 2. tændrør (talt forfra) i føresiden. Der går en brun ledning ned fra min generator.
Min olietryksmåler bevæger sig langtsomt, men stopper lige under 35 når startet.

/ Jan

Daniel
Indlæg: 0
Tilmeldt: 1. jul 2011, 12:04

Hej Jan Min sensor sidder også

Indlægaf Daniel » 9. okt 2012, 17:33

Hej Jan

Min sensor sidder også samme sted som din. Tak for tippet! :thumbs:

Mvh. Daniel

Daniel
Indlæg: 0
Tilmeldt: 1. jul 2011, 12:04

Mine instrumenter viser stadig forkert.

Indlægaf Daniel » 7. maj 2013, 22:23

Mine instrumenter viser stadig forkert. Tommy, ved du hvor man kan finde en strømkonstantholder? Jeg har prøvet at kigge rundt på alle corvette webshops, men synes ikke rigtig jeg kan finde noget der passer. Men nu ved jeg heller ikke hvad den korrekte engelske navn er for den.

Som ekstra info kan siges at mit instrumentlys også er gået, hvilket jo nok også skyldes der sendes for mange volt til pærerne, eller..?

Mvh. Daniel

Piet
Indlæg: 17
Tilmeldt: 14. apr 2016, 13:46

Olietryksmanometeret er ikke strømstyret det

Indlægaf Piet » 8. maj 2013, 07:27

Olietryksmanometeret er ikke strømstyret det er et helt mekanisk ur som måler olietrykket direkte, der er ikke noegt unormalt ved de trykangivelser du angiver.
Hvis du feks lige har skiftet olie og filter så vil trykket ofte være noget højere end normalt ved kold motor.

prøv at tage ledningen af din tempføler og sæt den direkte på stel så skal nålen på dit ur give fuldt udsving.
hvis du ikke har nogen termostat i termostathuset eller hvis den står konstant åben så kan dit ur godt vise rigtigt.

din tankmåler er defekt eller får ikke korrekt stel, igen kan du tage ledningen af og sætte den til direkte stel for at se om den giver fuldt udslag på instrumentet.

så vidt jeg ved sidder der ikke nogen strømkonstantholder på corvetter før 84, Ford derimod bruger dem på mange af deres ældre biler.

Hvis du ikke har noget instrumentlys, så kan det ligge i lyskontakten, der sidder et potentiometer som skruer op og ned forspændingen hvis du drejer på armen.

Daniel
Indlæg: 0
Tilmeldt: 1. jul 2011, 12:04

Tak Piet. Jeg vil prøve at

Indlægaf Daniel » 8. maj 2013, 19:58

Tak Piet.

Jeg vil prøve at give instrumenterne stel. Er der et sted i nærheden af instrumenterne, hvor det er let at få stel?

Mht. det manglende lys i instrumentbordet, så dur fodlyset stadig, når kontakten drejes derover. Hvis det var potentiometeret ville fodlyset så også stadig virke? Eller kan det tænkes at det bare er pærerne der er gået.

Mvh. Daniel

S.Carl
Indlæg: 36
Tilmeldt: 1. jan 2009, 15:22

Hej Daniel. Jeg har også

Indlægaf S.Carl » 9. maj 2013, 16:57

Hej Daniel.

Jeg har også forbedret stelforbindelsen til instrumenterne. Der er en stelforbindelse monteret nede ved ventilationsregulatoren på metalkonsollen, den forsyner både cigartænder og metalrammerne der har forbindelse op til instrumenterne, men hvis radio-rammen ikke er ordentlig fastspændt på konsollen er forbindelsen til instrumenterne ikke god nok.
Jeg trak en separat ledning fra stel-stikket til instrumenterne, ca. 40 cm.

Mvh. Søren #1012


Tilbage til "Generelt teknisk forum"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 38 gæster