Et bilbatteri's endeligt, eller noget der ligner.
: 22. aug 2012, 23:29
Mit bilbatteri, eller skal vi kalde den akkumulator, dødsdømte jeg idag. Det var måske en forhastet beslutning, men i skrivende stund er min beslutning taget.
Min såkaldte ven (batteriet) blev indkøbt i det herrens år 2007 hos virksomheden T. Hansen (en virksomhed som måske vil være nogen bekendt). Det var en fin firkantet sag, på 74 AH, med to bærehåndtag. Dette blev nedsænket i "brønden", kabler monteret, plus to ledninger der fører ud i et stik til C-Tek pulsladeren, da batteriet er vedligeholdelsesfrit, blev lemmen lukket, og hermed er den hellige grav så velforvaret:yo:
Inderst inde ved jeg jo måske godt at sådan forholder den virkelige verden sig jo ikke, da der opstår ir på minuspol der skal fjernes, men men der er jo altid noget man glemmer. Se der kommer jo gerne en regning for forglemmelser, og en sådan modtog jeg i Fredags. Fredag var jo en skøn solskinsdag, temperaturen omkring de 30 grader, det indbyder jo til køretur fra den forholdsvis årle morgen. Der bliver kørt hid og did, ja Falster blev på det nærmeste tromlet. Turen afsluttedes med et besøg hos den dejlige slagterforretning lige syd for Stubbekøbing, en rigtig slagter med eget slagteri og i høj grad fornuftige priser, og i særdeles høj grad, høj og snart uset kvalitet. Denne store forretning kan udefra bringe tanker tilbage til tiden før jerntæppet forsvandt, der er altid stuvende fuldt, og ofte kø foran døren, men jeg var heldig og damperen blev plantet lige foran forretningsruden, udfra den betragtning, at så havde herrerne noget intellektuelt fremmende at kigge på, medens fruerne, boltrede sig i flæskefars og rullesteg. Og ja, den fik lige et ekstratryk på gassen, så der kom lidt orgelspil i piberne:D Beskedenhed er jo som bekendt en dyd.
Vi køber det ene og det andet og ganske rigtigt "mænnerne" kommer med dæmpede kommentarer, i nogle af fruernes øjne kunne man godt læse "at Peddersen godt kunne tage sig lidt sammen for hun var faktisk træt af Asconaen", slagtersvenden ville gerne snakke lidt bil medens han filede noget kød til (han har en sikker hånd så ingen blodsudgydelser fandt sted), jeg kom med et par enkelte "høj i hatten bemærkninger".
Se det er en adfærd man bør holde sig fra, for tro det eller ej, der er højere magter der har kræfter til at straffe overtrædelse af dødssynd nr 1: Superbia (Hovmod).
Jeg føler mig veltilfreds og anbringer startnøglen, giver et lille vip med foden, drejer nøglen, hele forretningen kikker, KLONK, det sagde klonk.
Gentagelsen af nøgledrejeriet gentages med et, klonk tilfølge.
Kender i det, at man godt kan blive rød i hovedet på et splitsekund og selv kan mærke det, jeg kikker op i mod himlen, drejer tredie gang og med et brøl starter damperen, og jeg tænker pyha og tak og ja beskeden er forstået.
Se nogen skal straffes, så derfor bliver batteriet ofret, og ender sine dage på genbrugspladsens batteri indsamlingsplads ligesom andre utro batterier, og så er jeg ligeglad med, om starteren har stået for "tand" eller om startrelæet er underligt, dette er damperens første svigt i karrieren, og det går ikke upasseret hen. Far er skuffet og vred !
Nå medens proppen er af, så kan man jo ligesågodt få gjort det man skulle have gjort for lang tid siden, når man har en gammel bil, med megen gammel el i, nemlig at få monteret den hovedafbryder. Jeg har to forskellige liggende på lageret, den ene er den velkendte til at montere på en batteri pol, med den grønne knap, man kan skrue på fra Firstmile:
6646
Den anden er en "marineudgave" af denne indkøbt i vort bådcenter der ligner denne, dog i lidt federe udgave:
6647
Jeg har gået og gjort mig nogle tanker om hvordan sidstnævnte skulle monteres hensigtsmæssigt, således at man ikke skal til kiropraktor, efter hver afbenyttelse.
Efter princippet "det kommer til dig hvis du har den rette tro" drog jeg idag til "Stegt flæsk og persillesovs stævne", et "ode til en eller mange luksusbuge som Hanne og Henrik så smukt har tilført foreningen som en årlig tilbagevendende smuk tradition.
Jeg fortæller den rare Hr Padkær og Hr Tømrerborch om mine batteri traumer, og Kenn aflæser øjeblikkeligt mine tanker og siger, vil du se hvordan en sådan hovedafbryder af marinetypen monteres hensigtsmæssigt.
En bildør åbnes, jeg får syn for sagn, jeg er blevet hørt og tilgivet.
Der er højere magter, og "Stegt flæsk med meget persillesovs" med glade corvettevenner er utroligt godt.
Hallelujah
Lykkemark
Min såkaldte ven (batteriet) blev indkøbt i det herrens år 2007 hos virksomheden T. Hansen (en virksomhed som måske vil være nogen bekendt). Det var en fin firkantet sag, på 74 AH, med to bærehåndtag. Dette blev nedsænket i "brønden", kabler monteret, plus to ledninger der fører ud i et stik til C-Tek pulsladeren, da batteriet er vedligeholdelsesfrit, blev lemmen lukket, og hermed er den hellige grav så velforvaret:yo:
Inderst inde ved jeg jo måske godt at sådan forholder den virkelige verden sig jo ikke, da der opstår ir på minuspol der skal fjernes, men men der er jo altid noget man glemmer. Se der kommer jo gerne en regning for forglemmelser, og en sådan modtog jeg i Fredags. Fredag var jo en skøn solskinsdag, temperaturen omkring de 30 grader, det indbyder jo til køretur fra den forholdsvis årle morgen. Der bliver kørt hid og did, ja Falster blev på det nærmeste tromlet. Turen afsluttedes med et besøg hos den dejlige slagterforretning lige syd for Stubbekøbing, en rigtig slagter med eget slagteri og i høj grad fornuftige priser, og i særdeles høj grad, høj og snart uset kvalitet. Denne store forretning kan udefra bringe tanker tilbage til tiden før jerntæppet forsvandt, der er altid stuvende fuldt, og ofte kø foran døren, men jeg var heldig og damperen blev plantet lige foran forretningsruden, udfra den betragtning, at så havde herrerne noget intellektuelt fremmende at kigge på, medens fruerne, boltrede sig i flæskefars og rullesteg. Og ja, den fik lige et ekstratryk på gassen, så der kom lidt orgelspil i piberne:D Beskedenhed er jo som bekendt en dyd.
Vi køber det ene og det andet og ganske rigtigt "mænnerne" kommer med dæmpede kommentarer, i nogle af fruernes øjne kunne man godt læse "at Peddersen godt kunne tage sig lidt sammen for hun var faktisk træt af Asconaen", slagtersvenden ville gerne snakke lidt bil medens han filede noget kød til (han har en sikker hånd så ingen blodsudgydelser fandt sted), jeg kom med et par enkelte "høj i hatten bemærkninger".
Se det er en adfærd man bør holde sig fra, for tro det eller ej, der er højere magter der har kræfter til at straffe overtrædelse af dødssynd nr 1: Superbia (Hovmod).
Jeg føler mig veltilfreds og anbringer startnøglen, giver et lille vip med foden, drejer nøglen, hele forretningen kikker, KLONK, det sagde klonk.
Gentagelsen af nøgledrejeriet gentages med et, klonk tilfølge.
Kender i det, at man godt kan blive rød i hovedet på et splitsekund og selv kan mærke det, jeg kikker op i mod himlen, drejer tredie gang og med et brøl starter damperen, og jeg tænker pyha og tak og ja beskeden er forstået.
Se nogen skal straffes, så derfor bliver batteriet ofret, og ender sine dage på genbrugspladsens batteri indsamlingsplads ligesom andre utro batterier, og så er jeg ligeglad med, om starteren har stået for "tand" eller om startrelæet er underligt, dette er damperens første svigt i karrieren, og det går ikke upasseret hen. Far er skuffet og vred !
Nå medens proppen er af, så kan man jo ligesågodt få gjort det man skulle have gjort for lang tid siden, når man har en gammel bil, med megen gammel el i, nemlig at få monteret den hovedafbryder. Jeg har to forskellige liggende på lageret, den ene er den velkendte til at montere på en batteri pol, med den grønne knap, man kan skrue på fra Firstmile:
6646
Den anden er en "marineudgave" af denne indkøbt i vort bådcenter der ligner denne, dog i lidt federe udgave:
6647
Jeg har gået og gjort mig nogle tanker om hvordan sidstnævnte skulle monteres hensigtsmæssigt, således at man ikke skal til kiropraktor, efter hver afbenyttelse.
Efter princippet "det kommer til dig hvis du har den rette tro" drog jeg idag til "Stegt flæsk og persillesovs stævne", et "ode til en eller mange luksusbuge som Hanne og Henrik så smukt har tilført foreningen som en årlig tilbagevendende smuk tradition.
Jeg fortæller den rare Hr Padkær og Hr Tømrerborch om mine batteri traumer, og Kenn aflæser øjeblikkeligt mine tanker og siger, vil du se hvordan en sådan hovedafbryder af marinetypen monteres hensigtsmæssigt.
En bildør åbnes, jeg får syn for sagn, jeg er blevet hørt og tilgivet.
Der er højere magter, og "Stegt flæsk med meget persillesovs" med glade corvettevenner er utroligt godt.
Hallelujah
Lykkemark