Hvordan undgår man mus i bilen om vinteren?

Alm. snak
Bursche
Indlæg: 107
Tilmeldt: 21. aug 2012, 10:10

Hvordan undgår man mus i bilen om vinteren?

Indlægaf Bursche » 8. sep 2017, 20:24

Forrige vinter var der en mus på besøg i C5-eren, og gnaskede førersædet! Men pyt, jeg skulle renovere begge sæder alligevel, så skaden var til at overse. Men nu er der nye sæder i, og så er sagen jo en ganske anden! Sidste vinter stod bilen til salg i salgslokalet, så der var ingen problemer, men i år rykker den tilbage i lagerbygningen, som ellers er OK, men mus finder jo vej.....

Jeg kan se på nettet, at elektroniske frekvenssendere får meget forskellig feedback, og selvfølgelig kan man plastre arealet rundt om bilen til med musefælder, inkl. inde i bilen, men måske findes der mere intelligente løsninger, som jeg bare ikke kender til?

Glem katten, og en airkonditioneret luksusopbevaring til et par tusinde om måneden! (;-)

Gode råd modtages med begær!

De bedste Corvette-hilsener
Lars

Brugeravatar
Gert Andersen
Indlæg: 363
Tilmeldt: 21. feb 2012, 16:34

Re: Hvordan undgår man mus i bilen om vinteren?

Indlægaf Gert Andersen » 9. sep 2017, 09:14

Hej Lars
Der er også mus i min lade, og jeg fanger løbende i fælder.
Jeg har dog aldrig haft mus i mine biler, da de står i hver deres Carcoon, som er en lille lukket bobbelhal, der holdes oprejst ved hjælp af to små ventilatorer.
Selvfølgelig kan en mus nok gnave gennem denne, men dels er det nederste materiale armeret og ret tykt, og dels har det en glat overflade, som nok er svær at få fat i. Faktun er at jeg ikke har haft problemer de sidste 4 vintre.
Du har samtidig den fordel at bilen står støvfrit og tørt, men en let luftstrøm omkring sig, som forebygger kondensdannelse.
Dancover er agenter for Carcoon i Danmark, men deres pris er meget høj. Køb istedet direkte fra Carcoon i England hvor de produceres. De er meget billigere især nu med det lave pund.
Gert





download/file.php?mode=view&id=5477
Vedhæftede filer
IMG_1046.JPG
IMG_1046.JPG (2.33 MiB) Vist 9621 gange

Mozart
Indlæg: 112
Tilmeldt: 15. jul 2012, 02:20

Re: Hvordan undgår man mus i bilen om vinteren?

Indlægaf Mozart » 9. sep 2017, 10:36

Hej Lars.
Ja, jeg kan forestille mig det er rigtig træls når de gnaver. De kan jo også lide vores kabler i motorrummet, og det er også slemt.
Min holder i min opvarmede garage uden mus o.lign så jeg har ikke det problem.
Men, en god ven som ejer en Aston Martin har, eller havde samme problem som dig. Han er samtidig lidt handyman, så han byggede
simpelthen et bur bestående af lægter og mårnet. Det sikrer ventilation og et godt wiev, ledning til smartoplader osv.
Vores biler er jo ikke så høje, ca 120 cm. Den ene gavl giver nem indgang til vidundere ved hjælp af 4 skudriegler.
Husk også et net i bunden som du jo bare kører ind på, eller bolt bundlægterne ned i gulvet med max 5 mm luft
Hans resultat er ferfekt, ikke engang den mest lækkersultne mus, rotte, eller mår må give op. Et stort stykke sammensyet velour sikrer
at din bil ikke støver til.
Så det er bare at komme i gang. Ikke det helt kostbare i materialer, og holder i mange år.
Husk forbindingskasse sammen med værktøjet. : ;)
Hilsen
Niels Mozart

FTYSVN
Indlæg: 2
Tilmeldt: 16. jan 2010, 12:19

Re: Hvordan undgår man mus i bilen om vinteren?

Indlægaf FTYSVN » 20. okt 2017, 23:02

Hej Alle -

Gert skriver Carcoon fra UK, har selv tænkt tanken pga. lavere pris. Er der nogen der ved hvordan det så er med spænding 110/230v til oplader og blæser?
Er det universal og lige ud af landevejen eller??

/Jan

Brugeravatar
Gert Andersen
Indlæg: 363
Tilmeldt: 21. feb 2012, 16:34

Re: Hvordan undgår man mus i bilen om vinteren?

Indlægaf Gert Andersen » 21. okt 2017, 08:53

Hej Jan
Det er ikke noget problem, da de også bruger 230V i England. Når den bestilles til Danmark, får man den også med stik der passer i Danmark.
Gert

FTYSVN
Indlæg: 2
Tilmeldt: 16. jan 2010, 12:19

Re: Hvordan undgår man mus i bilen om vinteren?

Indlægaf FTYSVN » 21. okt 2017, 11:19

Super - tak Gert.
/Jan

Bursche
Indlæg: 107
Tilmeldt: 21. aug 2012, 10:10

Re: Hvordan undgår man mus i bilen om vinteren?

Indlægaf Bursche » 21. okt 2017, 19:02

Hej Alle,
Mange tak for gode råd - jeg valgte at købe Carcoons løsning via Dancover. Egentlig ville de have 7.200 kr. for udendørsversionen (min skal stå i carporten, hvorfor man bør vælge den udendørs version) men jeg gik ind på Dancovers engelske hjemmeside, hvor prisen var en helt anden, og derfor havnede vi på 6.200 kr, dvs. 15% rabat. Jeg kunne godt købe via deres engelske hjemmeside, som tilbød -25%, men så skulle jeg selv hente den hjem.

MOZART: Også en fin løsning, TAK, men da min skal stå under carporten, så var Carcoon'en bedre egnet.

SPECIELT TIL GERT: Det er jo hér, vores fælles købspotentiale kommer ind i billedet - ligesom forsikring (ved, I har noget på gang), dæk, udstødning, og andre trivielle, men frekvente sliddele - noget for bestyrelsen at reflektere over.

De bedste efterårsferie-hilsener fra
Lars - 1405

AnnetteOle
Indlæg: 5
Tilmeldt: 8. okt 2014, 08:24

Re: Hvordan undgår man mus i bilen om vinteren?

Indlægaf AnnetteOle » 29. okt 2017, 22:42

Katte er altid godt - de er født til det samme - men men de kan også godt lide at tage sig en spasertur på bilen
og så stivner smilet igen. Har faktisk haft gode erfaringer med pebermønte olie, giv nogle dråber på hjulene og hist og pist i bilen.
Musene hader lugten. Det minder lidt om duften hos tandlægen, og hvem kan lide det.
Pebermønte olie kan købes på apoteket- en lille flaske er mere end rigeligt til vinteren.


Tilbage til "Generelt forum"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 41 gæster